Читать книгу Middelalderbyen - Группа авторов - Страница 12

Der synes i dag at herske noget nær enighed om, at den danske urbanisering i den tidlige middelalder havde kongemagten og dermed statsdannelsen og regaleindtægterne som drivkraft. Opfattelsen er så at sige vandret over Øresund og har trængt danske historikeres opfattelse af tidlige handelscentre tilbage.³⁸

De kongelige garantier og kongens tilstedeværelse i form af fogeden, slottets høvedsmand og dets indbyggere har dannet grundlag for de vigtigste byfunktioner, ligesom halvkredsvoldene fra det 10. århundredes Hedeby, Århus og Ribe også skal ses som udtryk for kongemagtens tilstedeværelse.³⁹

På det overordnede legale og statslige plan har udøvelsen af det kongelige herrevælde givet byerne karakter af administrative centre understøttet af funktioner som møntslagning, markedsfred og retterting. Men det er som sagt på et overordnet plan.

De knap halvt hundrede byer i Kong Valdemars Jordebogs fortegnelse over kongelev ca. 1230 har givet anledning til mange overvejelser over byernes stilling i forhold til kongemagten. De fleste historikere har taget den traditionelle fortolkning af begrebet ‘kongelev’ til sig og opfattet bygrunden som en del af et egentligt krongods. Denne tolkning er så blevet lagt til grund for mere vidtgående vurderinger i retning af, at bygrundlæggelser i den store urbaniseringsfase ca. 900-1250 var et egentligt kongeligt magtmiddel. Bydannelsen skulle have skabt en gruppe af indbyggere, der i hvert fald til en begyndelse boede på kongens grund og derfor betalte skat til ham.⁴⁰

Det er ikke svært at finde arkæologiske fortolkninger, der yder støtte til denne opfattelse, men de er ikke entydige og kun for den tidlige periode. Således antyder Lunds og Viborgs topografiske udvikling – ifølge Peter Carelli – en form for planlagt matrikulering tilbage til før midten af 1000-tallet.⁴¹ Vurderingen må siges at finde støtte i to artikler i denne bog. Dels hos Hans Krongaard Kristensen og hans artikel om de lange træk af Viborgs udvikling, dels hos Lennart S. Madsen, der selv fortolker flytningen omkring år 1200 af handelsaktiviteterne fra Starup på sydsiden af Haderslev Fjord til de nymatrikulerede bygrunde i det senere Haderslev som et udslag af kongemagtens interesse i at anlægge byer ved knudepunkter mellem å og havbassin.

For den efterfølgende tid har andre historikere formuleret sig mindre kate-gorisk.⁴² Det er der også gode grunde til, for hvordan skal man ellers forklare, at kongen siden opgav denne ejendomsret? Ole Fenger har nu med retshistoriske og historiografiske argumenter kunnet påvise, at det hidtil anvendte krongodsbegreb er både ahistorisk og hviler på forkerte antagelser om ejendomsret og juridiske personer. Kongelev skal så blot forstås som kongelige rettigheder og indtægter og ikke bastant som krongods. Fenger afsiger lige ud et “farvel til købstædernes placering på jorden, som kongen ejede”.⁴³ Skatter, afgifter og mønter, som kongen opkrævede eller udstedte, var derfor ikke udslag af nogen overgribende ejendomsret over byerne, men alene en del af kongens regaleret, dvs. finanskilder med det formål at sikre modydelser for værn, fred og ret.

Fig. 1-3 på de følgende sider er computeranimerede rekonstruktioner af kvarteret omkring Århus Domkirke 1150, 1350 og 1550. De er udarbejdet til bogen Tidsbilleder (red. H. Fode og Ole Østergaard, 2001) på grundlag af oplysninger fra Hans Jørgen Madsen og Connie Jantzen. Billederne er venligst stillet til rådighed af Århus Byhistoriske Fond.

Fig. 1. 1150. Byen før domkirken, set fra sydvest. Rekonstruktionen er ifølge Hans Jørgen Madsen meget usikker og fortrinsvis pædagogisk. Bebyggelsen består af indhegnede grundstykker, gårde. Kun to af gadeforløbene findes i dag. Markant er placeringen af en kongsgård på det store grundstykke midt i byen med det lille trækapel umiddelbart øst (højre) for. Den verdslige magt fremstilles – og har fremstillet sig selv – som byens midtpunkt.

Fig. 2. 1350. Bispestaden på sit højeste. Domkirken har nu vundet en på alle måder central placering i bybilledet. Syd for domkirken ligger det store kapitelhus og andre gejstlige boliger, nord for kirken ligger bispegården og mellem kirke og hav, Katedralskolen. Byplanen anses for væsentlig ændret siden 1150. Store Torv er etableret foran domkirken, og her lå angiveligt byens ældste rådhus, trukket lidt væk fra domkirkens midterakse – en uanselig bygning på en højst anselig plads! Aarhus Universitets udgravninger i 1990’erne har føjet afgørende brikker til vor viden om den sanering, der fandt sted i 1200-tallet i den indre by for at skaffe plads til Store Torv, domkirken, det senere rådhus og Borgporten. Den, der gik gennem Borgporten, har mødt en demonstration af gejstlig og verdslig magt udtrykt i monumentale bygninger.

Fig. 3. 1550. Efter reformationen. Der er sket store ændringer i forhold til 1350. Den merkantile by fremtræder nu vis-a-vis Bispestaden. Byvolden er væk, og domkirken fremstår med vestpartiet fra begyndelsen af 1400-tallet. Bispegården nord for kirken er nu lensmandens bolig, mens den lutherske bisp er flyttet ind i det tidligere kapitelhus, der nu har en kannikegård mod øst. Rådhuset har udnyttet potentialet i sin placering på Store Torv og har trængt domkirken tilbage i synsfeltet. Den nye bygning er placeret lige i kirkens midterakse. Den øvrige bebyggelse på Store Torv består af købmandsgårde på lange, smalle grunde.