Читать книгу Middelalderbyen - Группа авторов - Страница 13

Den anden hovedrolle i ‘konsumentbyen’ indtages af kirken og de kirkelige institutioner. Ligesom kongen kunne skænke sin overhøjhed over hele byer bort, kunne han på forskellige måder afhænde sin patronatsret over kirkerne. De tidligste byer var kendetegnet ved flere, nogle steder mange, kirker i samme by, med tilhørende landsogne (jf. også Hans Krongaard Kristensens artikel), byerne fra tiden efter ca. 1200 derimod af få kirker uden landsogne. Anders Andrén udviklede på dette grundlag sin opfattelse af de tidlige byer som administrative centre og de senere som merkantile centre. Ebbe Nyborg tilbageviser i sin artikel denne forklaring og ser bykirkestrukturen som resultat af sognedannelsens, kirkeadministrationens og kirkebyggeriets indre udviklingshistorie.

Har Nyborg rokket ved én af de bærende søjler i Andréns tese om den diskontinuerte udvikling med to klart adskilte faser fra administrative til merkantile centre, er der dog andre tilbage. Jeg vil derfor fortsat hævde, at disse to faser var reelle, og at anden nyere forskning støtter dette.

Som mellemled til den anden fase – torvekøbingernes – har Helge Paludan stærkest talt for kirkens rolle i 1100- og 1200-tallet. Det er Paludans tese, at kirken var foregangsinstitution – nærmest en ‘moderniseringsagent’ – for opfattelsen af et nyt ‘familia’-begreb, der havde store følger for bydannelsen. ‘Familia’-begrebet stilles op som afløser for det gamle slægtsværn med tætte tråde mellem jord og slægt, og det indebar den modsatte opfattelse: at husbondmyndigheden fulgte jordejeren, der dermed kunne opsamle værdier fra alle beskæftigede ved kirkegodset. “I byen”, skriver Paludan, “kunne de nye jordbesidderes overskud af landbrugsproduktion omsættes til varer og tjenester, der ikke uden videre kunne erhverves hjemme på landet.”⁴⁴ For udviklingen af centerfunktioner var det lige så vigtigt, at bisperne – eksemplificeret ved bisp Peder Vagnsen i Århus 1192-1204 – i høj grad omlagde deres ejendoms- og gavepolitik ved at begunstige egne institutioner inde i byen og ikke klostre på landet.

Det må være et fremtidigt forskningsemne at undersøge, om kirken – som Paludan fremfører – med sin forkærlighed for byerne og med det økonomiske fundament, de tilførte dem, også fremmede den urbane identitet og opfattelsen af byen som ramme for det moderne liv.