Читать книгу Middelalderbyen - Группа авторов - Страница 8

Hohenberg og Lees udpeger i standardværket The Making of Urban Europe, 1000-1994 tre hovedemner i studiet af urbanisering. For det første spørgsmålet om årsager, forløb og kendetegn for de første byers opståen. For det andet de økonomiske og demografiske processer, der er knyttet til byens rum og befolkning og kendetegnet ved store skalaer og høj intensitet. For det tredje bylivets sociale konsekvenser.¹⁰

Dette er kun én opdeling. Der er mange andre at vælge imellem, men den er udmærket til at få hold på byhistoriens kompleksitet, og derfor er den efterfølgende forskningsoversigt lagt an efter denne tredeling. Ikke nær alt kan komme med – enten på grund af mit ukendskab, eller fordi jeg har prioriteret at finde frem til problemstillinger med spændende metodiske og erkendelsesmæssige fronter. Andet er fravalgt på grund af simple plads- og arbejdsøkonomiske hensyn, f.eks. demografiske og kirkelige forhold (der dog får indgående analyser i flere artikler i denne bog). Med hensyn til andre udeladte emner kan der henvises til nyere værker. Det gælder byernes boligkultur¹¹ og borgernes privatsfære.¹²

Afslutningsvis vil jeg give lidt mere plads til nyere forskning inden for samspillet mellem byens rum og byens mentalitetsstrukturer.

Centralsteds- og netværksteorierne kan på sin vis rumme dele af dette, men de er bedst til at forklare de økonomiske følger af det kulturelle forhold mellem land og by og spørgsmålet om service eller dominans. Bysamfundet – urbaniteten – på sine egne præmisser forstås bedre gennem nyere antropologiske og kulturhistoriske værker. Nogle af disse får derfor også en vis plads, oftest set i lyset af, hvordan de er blevet anvendt i vores hjemlige eller skandinaviske forskning hidtil.