Читать книгу Middelalderbyen - Группа авторов - Страница 18

Den sociale stratificering af byen kan i sagens natur opgøres efter en mængde forskellige sociologiske skoler. Tendensen her synes at være, at man i stigende grad anlægger perspektiver, der ser på byens sociale grupper med tidens egne øjne.

Det er hævet over enhver tvivl, at der var overordentlig forskel på folk i de danske middelalderbyer, og man kan da også se en række af de nyeste forskningsbidrag som svar på, hvordan de sociale forskelle ytrede sig i mentalitets- og gruppestrukturer. Men de viser også, hvilke integrative sociale kræfter, der var på spil.

Grethe Jacobsen har tidligere fremdraget den danske prædikant fra højmiddelalderen, Petrus af Dacia, der opdelte bybefolkningen i tre grupper: rådmænd, der styrede, soldater, der forsvarede, og fattige, pauperes, der arbejdede og blev styret. Sidstnævnte var imidlertid ikke kun de fattige, men er snarere defineret ved, at de ikke havde del i autoriteten over byen. Modsætningen mellem bypatriciatet og resten af borgerskabet træder tydeligt frem.⁸⁹

De, der vitterligt var fattige på både jordisk gods og godt helbred, og synet på dem, er emnet for Carsten Selch Jensens bidrag til denne bog, artiklen “Byerne og de fattige — den internationale baggrund for den danske udvikling”. Selch Jensens artikel er blandt andet interessant ved, at den fremlægger mentalitetstræk, der måtte virke harmoniserende for forholdet mellem bypatriciat og det menige borgerskab; i indsatsen mod fattige og syge stod de lige og var lige forpligtet. Denne harmonisering var der behov for, for alt tyder på, at spændingerne mellem bypatriciat og menigt borgerskab voksede fra omkring 1430.⁹⁰ Grethe Jacobsen blotlægger i forlængelse heraf de kønsbetingede skillelinjer i byen. Kvinder var generelt ikke afskåret fra at opnå økonomisk magt ved at besidde ejendom eller drive handel, men de var udelukket fra at få del i autoriteten over såvel byråd som lav – sidstnævnte kunne de dog være medlemmer af, men altid i kraft af slægtsforbindelser. Kønnet forlenede mændene med al autoritet.

Lars Bisgaard har med sine seneste værker imødekommet et efterhånden føleligt behov for forskning i gildernes sociale og religiøse betydning. Jeg henviser til hans artikel i denne bog og vil her nøjes med at vurdere hans forskning som en vigtig del af en bred front mod anakronistiske betragtninger om middelalderens sociale og økonomiske liv i byerne. Det er ikke altid de mindste elefanter på steppen, den nuværende generation løber over ende. I Bisgaards arbejder er det blandt andet Albert Olsen og Helge Søgaards erhvervspolitiske tolkning af gilderne, der gås i rette med.⁹¹