Читать книгу Konge, kirke og samfund - Группа авторов - Страница 10

By looking mainly at the terminology in important constitutional documents, the article analyses the development of a society based on social estates in late medieval Denmark. In the High Middle Ages Danish society was constituted by kinship-relations, but during the second half of the thirteenth century it gradually developed into a society based on social estates. It is argued that the King’s Charter from 1282 marks a starting-point when looking at this process, although it is not until 1320 that the four social estates are for the first time constitutionally documented in royal charters. At the beginning of the fourteenth century all inhabitants in the Realm of Denmark were characterised as belonging to the communitas regni. The bishops and the aristocracy, however, secured their political, juridical and economic privileges more and more and were the first to be mentioned separately in diplomas and charters, whereas citizens and peasants still were without political influence and were generally included as belonging to the communitas of the Realm. However, every social group in Danish medieval society fundamentally constituted its own communitas. This concept was still used during the late-medieval period to characterise all social groups and inhabitants in Denmark and not only citizens and peasants. During the fifteenth century the social system of estates was consolidated, and the Danish kings tried to secure political support from the provincial judicial assemblies, the ‘landsting’. At the end of the fifteenth century new structures in society developed and the provincial courts lost most of their judicial influence to the king’s highcourt. The Council of the Realm now represented all inhabitants and social groups (communitates) towards the king. The two most prominent social estates, the clergy and the aristocracy, were at the end of the fifteenth century defined and characterised as free to buy and possess landed estates, whereas this did not apply to citizens and peasants.

1 Troels Dahlerup, De fire stænder 1400-1500, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, red. Olaf Olsen, bind 6, København 1989; Erik Ulsig, Danske Adelsgodser i Middelalderen (Skrifter udgivet af Det historiske Institut ved Københavns Universitet, 2), København 1968. Se i øvrigt Danmark i Senmiddelalderen, red. Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 1994, samt Danmark og Europa i Senmiddelalderen, red. Per Ingesman og Bjørn Poulsen, Århus 2000.

2 Kai Hørby, Velstands krise og tusind baghold 1250-1400, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, red. Olaf Olsen, bind 5, København 1989, passim.

3 Aksel E. Christensen, Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk Statsopfattelse indtil Unionstiden, København 1945 (genoptrykt København 1968); Aksel E. Christensen, “Det danske stændersamfunds epoker. Et rids”, Festskrift til Astrid Friis, red. Svend Ellehøj, Svend Gissel og Knud Vohn, København 1963, s. 29-46 (i det følgende benyttet i genoptrykket i Aksel E. Christensen, Danmark, Norden og Østersøen. Udvalgte afhandlinger, København 1976, s. 261-276); Aksel E. Christensen, Ret og magt i dansk middelalder, København 1978, s. 29-66. For en delvis anden opfattelse se Anders Bøgh, “Feudalisering og bondekommunalisme. Noget om samfundet i senmiddelalderen”, Danmark i Senmiddelalderen, red. Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 1994, s. 88-105.

4 Ole Degn, “Stænder, socialgrupper og personer i Jydske Lov”, Jydske lov 750 år, red. Ole Fenger og Chr. R. Jansen, Viborg 1991, s. 79-93; Erik Ulsig, “Valdemar Sejrs kongemagt”, Jydske Lov 750 år, red. Ole Fenger og Chr. R. Jansen, Viborg 1991, s. 65-78.

5 Håndfæstningerne findes i SDKH og DDR 1-3.

6 Thelma Jexlev, “Kalundborgmødet 1468 – stændermøde eller særdomstol?”, Festskrift til Troels Dahlerup, red. Aage Andersen, Per Ingesman og Erik Ulsig (Arusia – Historiske skrifter, V), Århus 1985, s. 277-286; Helge Paludan, “Tiden 1241-1340”, Danmarks historie, red. Aksel E. Christensen, H. P. Clausen, Svend Ellehøj og Søren Mørch, bind 1, København 1977, s. 401-511; Kai Hørby, “Tiden fra 1340 til 1523”, Danmarks historie, red. Aksel E. Christensen, H. P. Clausen, Svend Ellehøj og Søren Mørch, bind 2,1, København 1980, s. 13-270; Kai Hørby, “Middelalderen”, Niels Lund og Kai Hørby, Samfundet i vikingetid og middelalder 800-1500, Dansk socialhistorie, bind 2, København 1980, s. 77-294; Henrik Lerdam, Kongen og tinget. Det senmiddelalderlige retsvæsen 1340-1448, København 2001.

7 Jens E. Olesen, Rigsråd – Kongemagt – Union. Studier over det danske rigsråd og den nordiske kongemagts politik 1434-1449 (Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, 36), Århus 1980; Jens E. Olesen, Unionskrige og Stændersamfund. Bidrag til Nordens historie i Kristian I’s regeringstid 1450-1481 (Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, 40), Århus 1983.

8 DDR 1, nr. 22-23, s. 185-220; Christensen 1945, s. 126; Paludan 1977, s. 433ff.

9 DDR 1, nr. 13, s. 74-104; DGK 1-5, passim.

10 DDR 1, nr. 20-21, s. 183-185.

11 Christensen 1978, s. 51. For Mathias Ripensis og dennes håndskrift se også Anne Riising, Danmarks middelalderlige Prædiken, København 1969, s. 48f.

12 Jf. Christensen 1945, s. 204ff.

13 Erik Lönnroth, Sverige och Kalmarunionen 1397-1457 (Studia Historica Gothoburgensia, X), Göteborg 1934 (genoptrykt Göteborg 1969), s. 17-22; Christensen 1945, s. 205-207.

14 Lönnroth 1934, s. 22ff; Christensen 1945, s. 208-210.

15 Lönnroth 1934, s. 23-29; Christensen 1945, s. 211-217.

16 DDR 1, nr. 19, 22-23, 28, s. 178-183, 185-192, 213-220, 230-234.

17 DDR 1, nr. 30, s. 239-275.

18 Christensen 1976, s. 264-265.

19 DDR 1, nr. 31-32, s. 276-329.

20 DDR 1, nr. 23, 30, s. 213-220, 239-251.

21 DDR 1, nr. 24-25, s. 221-228; Jens E. Olesen, “Skåne mellem Danmark og Sverige 1332-1469”, Danmark og Europa i Senmiddelalderen, red. Per Ingesman og Bjørn Poulsen, Århus 2000, s. 108-133, her især s. 109ff.

22 DD 3. rk. I, nr. 384-389, 391-392.

23 DD 3. rk. I, nr. 391, 393; DD 3. rk. II, nr. 381; Olesen 2000, s. 113f.

24 DDR 1, nr. 33, s. 329-330.

25 DDR 1, nr. 34-35, s. 330-344; DDR 2, nr. 1-2, s. 19-27.

26 AEPA nr. 7-8, s. 39-44; Olesen 1980, s. 106ff.

27 DDR 2, nr. 9, 20, 22, s. 78-81, 101-103, 106-107.

28 DDR 2, nr. 24, 30, s. 108-111, 129-135.

29 DDR 2, nr. 37, s. 144-157; DDR 3, nr. 1, s. 19-33.

30 DDR 1, nr. 31, 35, s. 276-284, 334-339; Christensen 1945, s. 229f.

31 Christensen 1945, s. 236-238; Christensen 1976, s. 54f. Jf. senest Anders Bøgh, Sejren i kvindens hånd. Kampen om magten i Norden ca. 1365-89, Århus 2003, s. 227, som med rette afviser Aksel E. Christensens synspunkt, at Danehoffet afgav sin myndighed.

32 DDR 1, nr. 31-32, s. 276-284, 318-322; DDR 2, nr. 18, 33, s. 96-99, 137-139. Om vornedskabet se Frank Pedersen, Vornedskabets gennemførelse, Odense 1984.

33 Christensen 1945, s. 236f; Lerdam 2001, passim.

34 1419: GD 2. rk. I, s. 25-26; 1422: DGK 3, nr. 20, s. 73-75; 1426: Rep. 1. rk., nr. 5832, 5923-5924; 1428: DDR 2, nr. 6, s. 65-67.

35 SRD 7, s. 399-426; Antislesvigholstenske Fragmenter, udg. A.F. Krieger, XIII, København 1850, s. 110-118, jf. Rep. 1. rk., nr. 5832, 5923-5924; Kristian Erslev, Erik af Pommern, hans Kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens Opløsning, København 1901 (genoptrykt København 1971), s. 170ff; Zenon Hubert Nowak, “Zum National- und Staatsbewusstsein im spätmittelalterlichen Dänemark”, Nationale, Ethnische und Regionale Identitäten in Mittelalter und Neuzeit, ed. Antoni Czacharowski, Torun 1994, s. 95-101, her s. 97ff.

36 AEPA nr. 2, s. 5; Olesen 1980, s. 80.

37 DDR 2, nr. 7, s. 67-75; Olesen 1983, s. 14-18.

38 DCP nr. 136.

39 DCP nr. 139, 141-142; Olesen 1983, s. 270ff.

40 Poul Johs. Jørgensen, Dansk Retshistorie. Retskildernes og Forfatningsrettens Historie indtil sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede, 5. udgave, København 1971, s. 499 (“Også i Tiden nærmest efter 1468 maa de danske Stændermøder ses i Belysning af den tilsvarende svenske Institution…”).

41 Christensen 1976, s. 268f.

42 Jørgensen 1971, s. 298ff, 497f.

43 DDR 2, nr. 30, s. 129-135.

44 Dahlerup 1989, passim; Alex Wittendorff, På Guds og Herskabs Nåde 1500-1600, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, red. Olaf Olsen, bind 7, København 1989, s. 26ff. For de mange publikationer om senmiddelalderen henvises til note 1 ovenfor.

45 DDR 2, nr. 37, s. 144-157; jf. Bøgh 1994, s. 97.

46 SGDL IV, s. 169; Wittendorff 1989, s. 229ff.

47 Jens E. Olesen, “Middelalderen til 1536: Fra rejsekongedømme til administrationscentrum”, Dansk forvaltningshistorie, bind 1, 1. del, red. Leon Jespersen og E. Ladewig Petersen, København 2000, s. 3-48, her især s. 24ff.