Читать книгу Konge, kirke og samfund - Группа авторов - Страница 23

Efter disse korrektioner kan det nu kendte antal af gårde under forskellige ejere rekonstrueres til 3.378. I forhold til det tidligere opgjorte antal på 3.041 skatteydere er det en stigning på 337. De 79 kommer af, at der er regnet med 32 adelige hovedgårde og 47 præstegårde. Andre 36 kommer af, at der er benyttet en særlig omregningstakst for gårdsæder. Inddragelsen af andet kildemateriale har således alt i alt kun øget gårdtallet med 222 eller 7 %.

For krongodsets vedkommende er tallet kun øget helt marginalt. Kirkegodset er øget med 165 gårde, dels ved at nogle summarisk angivne tal i skattelisten viste sig alt for lave, dels fordi skattelisten helt (eller næsten helt) manglede enkelte institutioners gods. For adelsgodset har der ud over den ændrede takst for gårdsæder derimod kun været tale om yderligere at øge antallet af bønder med 14 gårde i Skjern birk og syv gårde i øvrigt og et skøn over gårdsæder til Tjele og Gjandrup på i alt 30.

Det store spørgsmål er, om vi derved har opnået en dækkende rekonstruktion af godsforholdene i 1524. Umiddelbart må det vække skepsis, at inddragelsen af andre kilder har betydet en så markant større forøgelse af tallet for kirke- end for adelsgods. Det kunne meget vel afspejle, at det supplerende kildemateriale er meget bedre for kirkens end for adelens vedkommende.

En vis fornemmelse af dækningsgraden kan det dog give at konfrontere de her fundne tal med de ældste kendte fuldstændige gårdtal. Det drejer sig dels om tallene fra præsteindberetningerne 1651, dels om matriklerne fra 1662-1664 og 1682-1688. Et nærmere studium af præsteindberetningerne må dog vække nogen skepsis.⁵⁸ Der synes at være tale om en meget vekslende praksis for, hvad der karakteriseres som helgårde, halvgårde og bol. I visse områder kaldes mange gårde halvgårde, i andre ganske få, og i nogle sogne korresponderer antallet af gårde med antallet af landbrug over 1 td. htk. 1688, i andre tilfælde er det antallet af gårde, halvgårde og bol. Derfor er det valgt at bruge matriklen fra 1688 som sammenligningsgrundlag. Det er gjort i tabel 1.

Af tabellen fremgår, at det her rekonstruerede gårdtal svarer til ca. 93 % af det kendte antal gårde over 1 td. htk. i de 11 herreder i 1688. Forskellen udgør ca. 250 gårde. Dertil kommer, at de kendte bondegårdsnedlæggelser i forbindelse med oprettelse og udvidelse af hovedgårde før 1688 kan opgøres til ca. 45 gårde i området.⁵⁹ Vi har dermed en samlet forskel mellem det rekonstruerede gårdtal og gårdtallet 1688 plus kendte nedlæggelser på knap 300 gårde.

Tabel 1: Rekonstrueret gårdtal i 11 midtjyske herreder 1524, sammenlignet med 1688

Kilder: Gårdtal 1524: Porskrog Rasmussen 1985 (med korrektioner). Gårdtal 1688: Henrik Pedersen, De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V’s matrikel 1688, København 1925.

Denne forskel er meget ujævnt fordelt. På herredsniveau er der næsten fuld overensstemmelse i Middelsom, Sønderlyng, Gislum og Rødding herreder og relativt beskedne mangler i Nørre, Harre, Nørlyng og Rinds herreder, mens der endelig er betydelige mangler i Hindborg, Fjends og Hindsted herreder. Går vi ned på sogneniveau, er der god overensstemmelse i langt de fleste sogne i Nørlyng, Sønderlyng, Middelsom, Rinds og Gislum herreder, når vi korrigerer 1688-tallene for de kendte nedlæggelser i mellemtiden. Det peger på, at der generelt har været tale om et meget konstant gårdtal i disse herreder 1524-1688. Når vi i et til to sogne pr. herred har fundet klart færre gårde 1524, end der var i 1600-tallet, må der derfor formodes at være tale om reelle huller i undersøgelsen.

I Salling er det meget svært at komme nærmere på en forståelse, da så mange gårde i 1524 ikke har kunnet placeres på sogn. Vi kan dog konstatere, at vi i 1524 generelt har fundet færre gårde på halvøen, end der senere var. Om der faktisk var færre gårde, eller differencen udelukkende skyldes mangler ved undersøgelsen, lader sig næppe afgøre. Noget af forklaringen kan dog ligge i, at der i Salling er flere tilfælde, hvor vi kun har summariske angivelser af adelsgods ved de lokale hovedgårde. Erfaringen fra kirkegodset peger på, at disse angivelser (eller de summariske skattebetalinger) oftest var for lave.

I Fjends herred er det derimod tydeligt, at vi har god overensstemmelse i ca. halvdelen af sognene, men store mangler dels i Daugbjerg sogn, dels i de fem sammenhængende sogne Højslev, Ørum, Tårup, Kobberup og Feldingbjerg. Opdelingen følger ikke de naturlige skel. Fra dette herred har vi enkelte spor af gods, vi ikke hidtil har medtalt. Slægten Munk vides at have haft gods i Daugbjerg sogn både før og efter 1524. I 1611 omfattede dette gods i alt ni ejendomme i Daugbjerg sogn.⁶⁰ Det svarer stort set til manglen, og det må stærkt formodes, at dette gods også 1524 tilhørte Mogens Munk. En restanceliste, der ligger sammen med Morten Hegelunds andre regnskabsakter, nævner som restanter gårdsæder til Lundgård i Gammelstrup sogn og til Tårupgård i Tårup sogn.⁶¹ Restancelisten gælder ganske vist angiveligt skatten fra 1525/26, hvad der må undre, da gårdsæder ellers synes fritaget ved den lejlighed. Videre ses Lundgård og dens tilliggende medtalt i vor liste (hvor Lundgård endda betaler som bondegård!). Derimod er det påfaldende, at der kun nævnes fire bønder til Tårupgård i 1524 og i øvrigt kun 13 til Kaas-slægtens anden hovedgård i herredet, Stårupgård. I betragtning af, at Tårupgård som en af kun tre adelige hovedgårde i stiftet havde patronatsret til sin sognekirke, og at Stårupgård fik birkeret allerede 1564, forekommer det meget lidt sandsynligt, at disse tal er dækkende, og det er påfaldende, at det netop er i de to hovedgårdes hjemsogne og nabosogne, at manglerne er meget store.⁶² Desværre har vi intet kvalificeret grundlag for at skønne om omfanget af Kaas’ernes gods.

I Hindsted herred er manglerne jævnere fordelt over herredet. Her er det nærliggende at tro, at i hvert fald noget af forskellen skyldes en stigning i gårdtallet. Visse sogne som Skelund og Valsgård er dog dækket helt utilfredsstillende ind. Omfanget er svært at vurdere. Bruttomanglen i forhold til de senere tal er godt 50 gårde. Reelt er det mest sandsynligt, at antallet af gårde, som vi mangler viden om i 1524, var lavere, måske 25-50 gårde.

Vi har således næppe en fuldstændig rekonstruktion. Det er svært at sige, hvor store manglerne er, og hvordan de var fordelt. Formentlig dækker de dels over, at en del adelspersoner, der er med i listen, havde flere gårde, end de betalte skat af, dels over, at visse adelspersoner med gods i området helt mangler. Blandt de sidste har vi dog næppe ejere af lokale hovedgårde, og det er også påfaldende, hvor mange fremtrædende adelsmænd bosat uden for området vi har mødt.

Det rimeligste synes i det følgende at være at regne med to summer. Dels det umiddelbart rekonstruerede tal, dels et tal, hvor der tillægges adelen yderligere ca. 200 gårde, fortrinsvis i Fjends, Hindsted og Hindborg herreder.