Читать книгу Konge, kirke og samfund - Группа авторов - Страница 17

Spandau-traktaten, som Valdemar Atterdag indgik med de holstenske grever i 1340, beskrev i knappe vendinger for første gang, hvorledes en dansk landeskat opkrævedes, “det være i korn, i flæsk, i smør”.⁴⁵ Betragter man den overvældende rigdom af kildemateriale, der belyser kroningsskatten i 1524, er der unægtelig sket et skred. Spandau-traktaten nævner skrivere som et nyt indslag i skatteopkrævningen, men først 100 år senere holdt papiret sit indtog. I 1524 var papiret blevet til dynger.

Vi noterer tillige et andet skred. Kroningsskatten var i stærk kontrast til ældre skatter en ren pengeskat. Levnedsmidler indgik fortsat som vigtige bidrag til statsfinanserne, men det danske samfund i årtierne efter 1500 var så rigt, at det forholdsvis ubesværet præsterede skatter i hård valuta.

Kroningsskatten indeholder særpræg, men også dette var i og for sig typisk. Skatteopkrævningen afspejler den politiske situation og præges af mange nuancer og varianter. Til de typiske elementer hørte, at kroningsskatten i grunden var en ganske ordinær kongeskat eller landehjælp. Tilsvarende skatter opkrævedes året før og i årene efter. De ekstraordinære skatter var ved middelalderens slutning blevet ordinære. Meget taler endda for, at de altid har været det. Også under Valdemar Atterdag opkrævedes årlige eller næsten årlige “beder”. Et fuldt færdigt skattesystem anes umiskendeligt bag Knud den Helliges gavebrev 1085 og er næppe indført af helgenkongen i hans korte, hektiske regeringstid. Et skattesystem er vel simpelthen definitionen på et civiliseret samfund.

Jagten på bøndernes indflydelse tog sig forgæves ud, skønt almuens samtykke tydeligt optrådte som et levende ideal ved festlige lejligheder. Reelt blev skatterne dikteret af konge og rigsråd, mens forfatningens smukke ord tilsyneladende kun figurerede til pynt. Og alligevel. Indirekte spillede frygten for skatteydernes reaktion en betydelig rolle, og bøndernes organiserede fællesskab var uundværligt under skatteopkrævningen, selv om det blot anes som dunkle bølgeslag under det politiske spil.