Читать книгу Konge, kirke og samfund - Группа авторов - Страница 28

The article is mainly a study of the distribution of landed property in the diocese of Viborg in Central Jutland at the end of the Middle Ages. A unique tax list from 1524 enables a rather detailed reconstruction within this area consisting of 11 local districts, herreder, when it is combined with the other sources at hand. Of a total of 3,300-3,600 farms in the area in 1524/25 the Crown owned 6 %, 17-18 % were freeholders under royal jurisdiction, 39-41 % belonged to the Church, and 35-38 % were the property of nobles and gentry. It is estimated that this was fairly close to the national average. Property distribution can be subdivided to the level of individual church institutions and noble persons. Of the church property, 323 farms belonged to the Bishop of Viborg, c. 275 to the cathedral chapter, 444 to monasteries, c. 262 to local vicars and village churches, and c. 60 farms to other ecclesiastical institutions. Almost half of the noble holdings belonged to 21 persons identified as higher nobility, the rest to 62 nobles of more modest standing, comparable to the English gentry. In the final parts of the article regional and local property patterns and power structures are discussed. At least a quarter of all farms in the area formed parts of the nucleated possessions around noble manors or church strongholds. Such aristocratic centres were, however, unevenly distributed. In some parts they were rather dominant, while other parts were dominated by freehold farms and the scattered possessions of church institutions and nobles.

1 Kr. Erslev, Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse, København 1882, s. 306 og 314.

2 Kr. Erslev, Danmarks Riges Historie, II: Den senere Middelalder, København 1898-1905, s. 620f.

3 En oversigt over forskningen findes i Carsten Porskrog Rasmussen, “Kronens gods”, Danmark i Senmiddelalderen, red. Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 1994, s. 69-87, her side 69f.

4 Porskrog Rasmussen 1994.

5 Erik Ulsig, “Tilbagegangen i adelig godsbesiddelse på Sjælland i senmiddelalderen”, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660, red. Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 2001, s. 78-104; Erik Ulsig, “Hvem ejede jorden på Østsjælland i slutningen af middelalderen?”, Historie, 2006, 1, s. 1-41.

6 Carsten Porskrog Rasmussen, “Adelens godsrigdom 1490-1660”, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660, red. Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 2001, s. 497-523, specielt s. 499f.

7 Dette er gjort i Hans Henrik Appel, At være almuen mægtig – de jyske bønder og øvrigheden på reformationstiden, Odense 1991.

8 Erland Porsmose, Den regulerede landsby. Studier over bebyggelsesudviklingen på Fyn i tiden fra ca. 1700 til ca. 1000 e.Kr. fødsel, I-II, Odense 1981, især s. 301-327; Erland Porsmose, Bønder, bryder og tjenere. Gårdbrugervilkår på Fyn 1502-42, Odense 1983; Erland Porsmose, De fynske landsbyers historie i dyrkningsfællesskabets tid, Odense 1987, især. s 115ff.

9 Poul Rasmussen, Studier i Århus stifts ældste ejendomshistorie, I-III, Odense 1978-84; Niels Jørgen Andreasen, “Ejendomsfordelingen i Voer herred i det 16.-17. århundrede med særligt henblik på en rekonstruktion af fordelingen 1536”, Historisk Institut, Aarhus Universitet 1981 (utrykt speciale).

10 Erik Ulsig, “Studier over registret fra Ringsted og Ramsø herreder”, Bol og By, 2. rk. 2, 1978, s. 48-76; Ulsig 2001; Ulsig 2006.

11 V. Lütken, Bidrag til Langelands Historie, Odense 1909; Falsterundersøgelsen, red. Svend Gissel, 1-2, København 1989, heri specielt bd. 1, s. 223-263 og bd. 2, s. 181-193.

12 Jens Erik Warfvinge, “Ejendomsfordelingen før reformationen”, Mellem hav og hede. Landskab og bebyggelse i Ulfborg herred indtil 1700, red. Kristian Dalsgaard, Palle Eriksen, Jens Villiam Jensen og Jørgen Rydén Rømer, Århus 2000, s. 208-217.

13 Carsten Porskrog Rasmussen, “En analyse af jordbesiddelsesforholdene ved middelalderens slutning (dvs. før reformationens ændringer) foretaget på et større udvalgt område af Danmark”, Aarhus Universitet 1985 (utrykt prisopgave).

14 Carsten Porskrog Rasmussen, “Midtjysk krongods i middelalderen”, Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig, red. Poul Enemark, Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, Århus 1988, s. 409-428; Porskrog Rasmussen 1994; Porskrog Rasmussen 2001. En række oplysninger er endvidere benyttet i Erland Porsmose, “Middelalder”, Det danske landbrugs historie, red. Claus Bjørn, I, Odense 1988, s. 205-416, her s. 380f og i Appel 1991, s. 59-64.

15 De her fremlagte resultater afviger lidt fra prisopgavens egne summeringer. Det dækker over, at alle prisopgavens enkelttolkninger er blevet samlet registreret elektronisk. De på denne måde afstemte sammentællinger afviger lidt fra de manuelt foretagne i prisopgaven.

16 Ulsig 1978.

17 Poul Rasmussen, “Jordejendom”, KLNM 7, 1962, sp. 654-656; Ulsig 1978.

18 Rasmussen 1978-84.

19 Porsmose 1981, s. 243-274 samt 311-323. Erik Ulsigs sjællandske analyser kan betegnes som en mellem- eller blandingsform mellem Poul Rasmussens minutiøse identifikation og Erland Porsmoses summariske subtraktion.

20 Henrik Larsen, “Ejendomsforholdene i Hindsted Herred i Slutningen af Middelalderen”, JyS 5. rk. 3, 1937-38, s. 144-163; Henrik Larsen, “Ejendomsforholdene i Salling 1524”, JyS 5. rk. 4, 1941-42, s. 1-26. Om opkrævningen af skatten se Mikael Venges bidrag til nærværende værk.

21 RA, Regnskaber indtil 1559, Registratur 108A, pk. 6 nr. 1, Kongeskat af Viborg Stift 1524/25.

22 Haakon Bennike Madsen, Det danske skattevæsen. Kategorier og klasser. Skatter på landbefolkningen 1530-1660, Odense 1978, s. 57, 64-67, 70-72 og 79-88.

23 Wolfgang Prange, “Landesherrschaft, Adel und Kirche in Schleswig-Holsten 1523 und 1581”, Zeitschrift der Gesellschaft für schleswig-holsteinische Geschichte, 1982, s. 51-90, specielt s. 74-76.

24 Bennike Madsen 1978, s. 175ff.

25 RA, Regnskaber indtil 1559, Registratur 108A, pk. 6 nr. 3 og 5, Skatteregnskab over syv herreder, 1525/26 og Skatteregnskab over Middelsom og Sønderlyng herreder, 1528.

26 RA, Regnskaber indtil 1559, Registratur 108A, pk. 6 nr. 3 og 5, Skatteregnskab over syv herreder, 1525/26 og Skatteregnskab over Middelsom og Sønderlyng herreder, 1528.

27 RA, Danske Kancelli, C.50.e, Diverse sager 1481-1571.

28 RA, Lensregnskaber før 1559, Hald len, regnskaber 1541-46.

29 RA, Lensregnskaber 1559-1660, Aalborghus len, jordebog 1562.

30 Smålene er diskuteret nærmere i Porskrog Rasmussen 1988.

31 Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg Stiftsarkiv, C.2.252: Viborg Domkapitels jordebog, 1625. Statutterne er trykt i P. Severinsen, Viborg Domkirke med Stad og Stift i 800 Aar, København 1932, s. 298-303.

32 KrSk I, s. 20, 40 og 72.

33 RA, Lensregnskaber 1559-1660, Mariager klosters len, jordebog 1584.

34 KrSk I, s. 55, 74, 92, 95, 115, 131 og 163; DM 1. rk. VI, s. 152-155, 163-165 og 170-172.

35 Mariager klosters brevbog i ÆDA V, s. 643-761, specielt s. 705-719, 727-733, 740, 742 og 745.

36 RA, Lensregnskaber 1559-1660, Dueholm klosters len, jordebog 1614; KrSk I, s. 1.

37 DhD nr. 7, 90, 107 og 112 samt ÆDA III, s. 187 og 195-199.

38 ÆDA III, s. 165f (T.23 og T.37); RA, Lensregnskaber 1559-1660, Vestervig klosters len, jordebøger 1615-16.

39 KrSk I, s. 248. Se også KB 27.1.1581, hvor der tales om besigtigelse af alt klostrets gods før afståelsen.

40 KrSk I, s. 286.

41 RA, Lensregnskaber 1559-1660, Hald len, jordebog 1599/1600.

42 KrSk I, s. 40, 59, 95, 203 og 288f; KB 2.3.1551, 3.10.1560, 4.11.1578, 29.11.1589 og 2.5.1595.

43 RA, Danske Kancelli, B.177 nr. 32; DKR s. 60.

44 DKR s. 230 og 464.

45 RA, Lensregnskaber 1559-1660, Hald len, jordebog over kirkegods, 1594; RA, Lensregnskaber 1559-1660, Dronningborg len, jordebog 1579/80.

46 Troels Dahlerup, “Sogn og Pastorat. Bidrag til Viborg Stifts Historie i Senmiddelalderen”, Fra Viborg Amt, 1956, s. 5-87.

47 KrSk II, s. 346f.

48 KrSk I, s. 26 og KB 22.2.1561.

49 DKR s. 276.

50 KrSk III, s. 300.

51 Ulsig 1978, s. 61-64.

52 Bennike Madsen 1978, s. 65f. Bennike Madsen viser, at gårdsædebegrebet endnu forekommer i skattebreve fra 1535, 1541 og 1543, men forsvinder derefter.

53 Rep. 2. rk., nr. 9401; KrSk. I, s. 212f.

54 RA, Privatarkiver på papir, nr. 1683: Christoffer Nielsen Rosenkrantz.

55 Rep. 2. rk., nr. 2215, 2216, 3372, 4966, 5151, 8308 og 8517.

56 Rep. 2. rk., nr. 6063.

57 Gunnar Olsen, Hovedgård og bondegård. Studier over stordriftens udvikling i Danmark i tiden 1525-1774, København 1957, s. 362.

58 RA, Danske Kancelli, B.121, Sognepræsternes designationer på gårde, bol og tiendeydere i deres sognekald, 1651.

59 Olsen 1957, s. 195, 300, 315, 317, 324, 326f, 332 og 337. Til Gunnar Olsens oplysninger skal lægges nedlæggelsen af Neder Fussing by under Fussingø.

60 KrSk I, s. 388f. Angående den ældre historie se Jens Østergaard, “Daugbjerggaard”, Skivebogen, 1961, s. 84-105.

61 RA, Regnskaber indtil 1559, Registratur 108A, pk. 6 nr. 8.

62 Om patronatsretten se J. P. Trap, Danmark, 5. udgave, København 1958-72, bd. 17, s. 225.

63 DKR s. 94; Kr. Erslev, Danmarks Len og Lensmænd i det sextende Aarhundrede (1513-96), København 1879, s. 121.

64 Tallet 83 forudsætter, at der sættes lighedstegn mellem “Niels Høeg” og “Fru Karen Høeg”, mellem “Skjern” og “Fru Birgitte”, mellem “Fru Anne Mikkelsdatter” og “Niels Clementsens arvinger” og mellem “Fru Ingeborg i Skåne” og “Fru Ingeborg Hr. Tøn Urnes”. Endelig har vi to formodet gejstlige enkeltpersoner, “Mester Henrik” og “Hr. Jakob”, hvis gods ikke har kunnet identificeres. Det er dog regnet for gejstligt.

65 Troels Dahlerup, “Danmark”, Den nordiske Adel i Senmiddelalderen. Struktur, funktioner og internordiske relationer. Rapporter til det nordiske historikermøde i København 1971 9-12 august, København 1971, s. 45-80; Troels Dahlerup, “Lavadelens Krise i dansk Senmiddelalder”, HT 12. rk. 4, 1969-70, s. 1-41.

66 Erik Ulsig, Danske Adelsgodser i Middelalderen, København 1968, s. 306ff.

67 Dette bygger på en sammenstilling af det gods, de forskellige arvinger havde i området ifølge skattelisten fra 1524, idet Niels Eriksens lod dog er opgjort efter et skifte efter hans yngste søn, Christoffer Nielsen. Det findes i RA, Privatarkiver på papir, nr. 1683: Christoffer Nielsen Rosenkrantz.

68 Appel 1991.

69 Troels Dahlerup, “Viborg Stifts Officialer”, KS 7. rk. IV, 1960-62, s. 171-205.