Читать книгу Litteraturen og det hellige - Группа авторов - Страница 16

Når man skal vurdere de bibelske teksters funktion i den kristne tro, må man tage sit udgangspunkt i teksternes tilblivelse. De bibelske tekster er historiske tekster. Kanondannelsen er den proces, hvorigennem Bibelen vokser frem som en hellig og forpligtende skriftsamling. Selve processen vil jeg ikke gå nærmere ind på i denne sammenhæng. Blot skal der gøres opmærksom på, at de kristne menigheder tidligt begyndte at reflektere over deres eget forhold til skrifter og tekster. Men årsagen er ikke – som vi undertiden mener – at det hele begyndte med tekster. Det første er ikke teksterne (Cöster, 20f). Det begyndte i stedet med nogle konkrete erfaringer. For at forstå disse erfaringer inddrog de kristne tekster fra den hebræiske Bibel, således at vi får en vekselvirkning mellem erfaring og refleksion. Det fremgår bl.a. af fortællingen om Emmausdisciplene i Luk 24,13-35.¹

Kernen i fortolkningen er denne dialektik mellem ‘livets tekst’ (erfaringen) og Skriftens tekst (Rowland & Corner, 14). Dialektikken kan belyses ud fra et billede hos Augustin: Gud skrev to bøger, Livets bog og Bibelen. Verden, dens kultur og religion, er den første bog. Bibelen er den anden bog, skrevet for at fortolke Livets bog. Den anden bog, Bibelen, skal ikke erstatte den første bog. Bibelen skal med andre ord ikke sættes i stedet for livet. Den er skrevet for at hjælpe os til bedre at forstå livets mening og for bedre at forstå Guds Ords nærvær i vores virkelighed. Således forstået tjener Bibelen til livsoplysning.² Det, der kendetegner den kristne menighed, er ikke så meget, at den tolker tekster, men at den tolker livet i lyset af disse tekster. Sådan var det i de første menigheder, og sådan er det i dag.

Det betyder ikke, at teksterne er uden betydning. Tværtimod tolker den kristne menighed livet i lyset af de bibelske teksters indhold, først og fremmest Jesus Kristus. Disse tekster udgør menighedens afgørende tolkningshorisont. Men samtidig er teksterne afhængige af den kontekst, i hvilken de høres og læses. Der er en nødvendig vekselvirkning mellem de to poler: Teksterne tolker livet, og livet tolker teksterne. Ordet ‘kontekst’ har her to betydninger. Dels er der tale om da-konteksten, dvs. de bibelske teksters kontekst, dels om nu-konteksten, dvs. de erfaringer, nutidens menigheder har (Nissen 1993, 44f).