Читать книгу De umulige born og det ordentlige menneske - Laura Gilliam - Страница 12

Jeg har, som nævnt, fulgt 4.a/6.a og dens lærergruppe gennem syv måneders feltarbejde, fordelt på fem måneder i 4. kl. i 2002 og to måneder i 6. kl. i 2003, og deltog der i skoledagen i ca. fire dage om ugen. Det vil sige, at jeg sad med i timerne og observerede og lyttede – dels til undervisningen, dels til hvad der foregik blandt børnene. Frikvartererne delte jeg mellem børnene i klassen og i gården og lærerne på lærerværelset. Her sad jeg med, når lærerne snakkede, diskuterede og delte oplevelser fra timerne. Derudover interviewede jeg klassens lærere, skolelederen og klassens elever gentagne gange. For bedre at kunne se klassens særheder tilbragte jeg en uge i parallelklassen, 4.b/6.b, for at sammenligne de to klasser. Idet de to parallelklasser havde idræt sammen og flere lærere tilfælles, vil jeg ofte henvise til denne klasse.

Jeg har valgt at lave feltarbejde på én skole og i én klasse for at komme så tæt på en gruppe børn og deres lærere, på deres hverdag og sociale relationer i en bestemt institution, som man kun kan gennem et længerevarende feltarbejde. Idet jeg har valgt at se på både børnene, lærerne og skolen har jeg måtte fravælge at undersøge børnenes familier eller fritid. Det betyder ikke, at de ikke er relevante for skolens hverdag. Selvom skolens fysiske grænser kan gøre det let at afgrænse sit forskningsfelt, er det vigtigt at påpege, at verden uden for disse fysiske rammer påvirker skolen: Børn, lærere og forældre passerer de fysiske grænser om skolen uafbrudt, og den sociale og politiske verden, der opretholder skoleinstitutionen og regulerer og evaluerer dens praksis, har stor indflydelse på skolen. Alt dette udgør en del af skolen som forskningsfelt. På samme måde formes børns identiteter og praksisser samt deres forståelse af sociale kategorier også andre steder end i skolen, og især i børnenes hjem. Selvom jeg gennem interviews med børnene i 4.a/6.a har fået et indblik i livet udenfor, har jeg dog ikke fulgt børnene længere ud af skolen end et par gader. Min interesse er at se på skolens bidrag til børns identitetskonstruktion, og jeg har derfor valgt at koncentrere mig om, hvad der sker inden for Sønderskolens mure – med et åbent øje for de relationer, skolen og dens aktører har til omverdenen.²