Читать книгу De umulige born og det ordentlige menneske - Laura Gilliam - Страница 4
Forord
ОглавлениеBogen her handler om en gruppe børn og deres lærere. I det følgende vil de og deres liv i skolen blive beskrevet, analyseret og diskuteret, men før jeg således gør dem til forskningsobjekter, vil jeg sige dem og Sønderskolens ledelse en stor tak for, at de har givet mig lov til at studere dem og bruge deres tid på interviews og spørgsmål.
Bogen er baseret på et ph.d.-projekt udarbejdet ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Arbejdet med undersøgelsen, analysen og siden ph.d.-afhandlingen har været et langt sejt træk. At det kun sjældent har været surt er i høj grad pga. de mennesker, jeg har haft omkring mig. Jeg tænker her ikke mindst på mine gode kolleger på Institut for Pædagogisk Antropologi og på ‘børnegangen’, der har gjort mit daglige arbejdsliv rart og inspirerende. Jeg vil dog frem for alt takke min vejleder Eva Gulløv og bivejleder Bolette Moldenhawer, som har haft tålmodighed med min stædighed, ladet mig følge projektet til dørs og stået mig bi undervejs. Eva skal have en særlig tak for sin uvurderlige daglige støtte, engagement og kloge vejledning. Hun og min mand Henrik, har gennem deres engagerede læsning og kritik bidraget væsentligt til afhandlingen. Dertil har jeg fået en stor hjælp fra Signe Skovgaard og Kristoffer Nilsson, der har transskriberet mine interviews, Mikkel Thelle som har læst og kritiseret og ikke mindst Dil Bach, der har været en uundværlig hjælp i slutspurten.
Og så er der dem, som skal have tak for at være der gennem tykt og tyndt; min familie Ke, John, Marie, Andreas og Nanna og dem, der ikke burde stå sidst, fordi de altid kommer først; Henrik, Hannah, Isak og Rosa.
Laura Gilliam