Читать книгу De umulige born og det ordentlige menneske - Laura Gilliam - Страница 8

Også på lærerværelset mener man, at det kun er Dorthe, der kan styre 4.a/6.a. Hendes ry er at være lidt af en helt – den strenge, men retfærdige lærer, som med skolelederens ord »knokler rumpen ud af bukserne, følger alle sager til dørs, hele tiden og hver gang«. Hun er kendt for sin konsekvens og for sin rummelighed, for at beholde børn i klassen, som mange mener, burde have været på specialinstitution. Andre lærere har meget respekt for, at hun ikke blot kan håndtere 4.a/6.a, men faktisk kan få dem til at opføre sig pænt. Samtlige af de lærere, jeg har mødt i klassen, kommenterer den effekt, hun har på børnene, at hendes blotte tilstedeværelse eller et enkelt af hendes tordenblikke kan få dem til at tie og finde deres pladser, hvor uroen bryder ud det sekund, hun er ude ad døren. »Nu skal I ikke … bare fordi Dorthe ikke er her«, lyder det ofte.

I Dorthes timer hersker der for det meste ro, og de fleste børn arbejder med deres ting. Når der bryder uro ud, korrigerer Dorthe børnene med det samme. Ethvert regelbrud bliver markeret og kritiseret, og konflikter bliver diskuteret omhyggeligt. Hun kører undervisningen med stramme tøjler, og selvom børnene synes, hun er »streng« og »skrap«, er de fleste optaget af de diskussioner, hun sætter i gang. Men når Dorthe går ud ad døren og overlader klassen til en anden lærer, sker der et skift. Det er, som om hendes effekt hænger lidt i luften, børnene arbejder videre i en kort stund, men så fordufter den. Børnene begynder at røre på sig, de begynder at snakke, nogle skubber stolen larmende tilbage, én fløjter, én smider en farve gennem luften. Læreren hæver stemmen, irettesætter. Og så er der liv i klassen. Sommetider er der bare en uro, som gør det svært at gennemføre den planlagte undervisning: Undervisningen afbrydes konstant af børn, der rejser sig, af nogle, der larmer, af drillerier, af nogle, der skændes, af nogle, der konsekvent taler i munden på de andre. Der skal hele tiden rettes på, skældes ud og startes forfra.

De fleste børn bidrager til den generelle støj- og uroforøgelse, om end det for det meste er drengene, som hver på sin måde bidrager til den uro, som forstyrrer undervisningen. Men nogle gange eskalerer det, og så får læreren ikke en fod til jorden. Der er hele tiden afbrydelser, skænderier og drillerier af hinanden og af læreren. Drengene gejler hinanden op, udfordrer læreren og kommer gerne op at skændes med et par af pigerne, mens de fleste piger arbejder lidt, men ofte også sidder og småsnakker. Også uden for timerne er der en høj aktivitet. Pigerne og Frederik bliver godt nok indenfor i de fleste frikvarterer og snakker og danser, men når resten af drengene ikke spiller fodbold og basketball, har de travlt med at finde på underholdning og nye påfund, de løber rundt på gangene, slås, hujer og råber, driller hinanden og de mindre elever.