Читать книгу Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster - Lene Herholdt - Страница 13

Matre undersøger det hun kalder det kommunikative projekt i 5-8-årige børns mundtlige tekster. Det kommunikative projekt defineres som: den meininga eller det føremålet som vert utført gjennom språket og konteksten²³. Men når de kommunikative projekter skal konkretiseres, er det sprogfunktioner som bruges. For eksempel bruger Matre 2 (underordnede) sprogfunktioner som er hentet hos Halliday, nemlig den heuristiske og den imaginative sprogfunktion, og føjer selv en række andre til som i nogen grad stemmer overens med Jakobsons sprogfunktioner, men betegnes med andre ord. Det gælder for eksempel præsenterende, konkurrerende og sociale sprogfunktioner – eller i Matres terminologi kommunikative projekter. Fra en britisk forsker, Douglas Barnes²⁴, hentes betegnelsen eksplorerende sprog.

Matres udvælgelse af de kategorier hun ender op med, sker på baggrund af undersøgelsen af børnenes mundtlige tekster. Hun vælger at samle eksplorerende, ordnende og bearbejdende projekter under en fælles betegnelse, heuristiske projekter.

Det som i sammenhæng med sprogfunktionerne er interessant i forbindelse med min undersøgelse, er for det første at sprogfunktionerne – ganske vist under en anden betegnelse – viser sig at være værdifulde i Matres analyse af børnenes mundtlige sprog. For det andet har Matre gjort interessante fund angående de heuristiske sprogfunktioner²⁵, og for det tredje er de heuristiske, eksplorerende og imaginative funktioner netop funktioner som ikke er repræsenteret i Jakobsons sortiment.

På baggrund af disse teoretiske ankerpunkter vil jeg i det følgende beskrive den metode som bruges i min undersøgelse af de mundtlige tekster.