Читать книгу Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster - Lene Herholdt - Страница 17

Observatørrollen

Оглавление

Ud fra ønsket om at påvirke situationen så lidt som muligt har jeg valgt at være udenforstående observatør, forstået på den måde at jeg ikke deltager i de aktiviteter der foregår, men forsøger at være så usynlig som muligt under optagelserne. I starten af forløbet snakker jeg med eleverne om hvorfor jeg er der og hvad der skal foregå, og de vænner sig meget hurtigt til at jeg bare er der. Indimellem stiller de spørgsmål til det jeg laver: Er du bare sådan en der sidder og skriver hele dagen? 2-3 gange i det samlede forløb stiler de mig et kort spørgsmål om et eller andet i relation til det de selv laver, men den helt overvejende del af tiden er jeg bare „fluen på væggen“. I frikvartererne og når jeg ankommer om morgenen, er der mulighed for lidt hyggelig snak med en eller flere elever, og det medvirker til at de opfatter mig som en person der bare hører til.

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Подняться наверх