Читать книгу Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster - Lene Herholdt - Страница 4

Denne afhandling falder i to dele. Første del indeholder 3 kapitler som redegør for undersøgelsens baggrund, dens teoretiske forankring og den metode der er anvendt. Anden del består af 7 kapitler som redegør for selve undersøgelsen, dens resultater og nogle perspektiver for det fortsatte arbejde. Endelig følger 8 bilag som gengiver udvalgte dele af elevernes mundtlige sprogbrug i form af udskrifter af lydbåndoptagelser.

Det er muligt at læse de 7 undersøgelseskapitler uden at læse teorikapitlerne først, men ønsker man en indføring i det teoretiske grundlag og en drøftelse af dette, må man starte med teorikapitlerne.

1. kapitel redegør for hvorledes lærernes overvejelser over den pædagogiske praksis i naturklassen samt mine teoretiske overvejelser danner baggrund for denne undersøgelse af elevernes mundtlige sprogbrug. Her er det centralt at den situation sprogbrugen foregår i, anses for at have indflydelse på den sprogbrug der opstår. Da situationerne i skoven forventes at variere mere end situationerne i klassen, fremsættes der den hypotese at antallet af anvendte mundtlige talegenrer vil være større når klassen undervises i skoven end i klasselokalet.

I 2. kapitel udvides grundlaget for at arbejde videre med antagelsen om situationens eller kontekstens betydning for sprogbrugen. Det vises hvordan uderummet betragtes som et potentiale hvor læreren aktivt må vælge nogle af de muligheder ud som ligger i potentialet, som ramme for undervisningen. Der er altså ikke nogen simpel sammenhæng mellem at undervisningen foregår i skoven og at der finder en bestemt læring sted.

Efter at have lagt dette grundlag fast, indkredses teorien om hvordan konteksten og sprogfunktionerne kan iagttages. Den overordnede ramme for arbejdet med sprogfunktioner fastlægges, og der opridses et hierarki hvor 3 overordnede sprogfunktioner hver tildeles en række underordnede funktioner.

Det 3. kapitel er et metodekapitel hvor observation, dataindsamling, databehandling samt analysemetode drøftes og beskrives. Det er her man kan se en oversigt over de sprogfunktioner som anvendes i undersøgelsen samt en redegørelse for hvorfor det netop blev disse sprogfunktioner. Kapitlet munder ud i formulering af formål og hovedspørgsmål for undersøgelsen.

Med overgangen til 4. kapitel går man over til selve undersøgelsen. Som det første vises det at der i denne undersøgelse faktisk er forskel på aktiviteterne i de to kontekster. Der er ganske vist både i ude- og inderummet mange forskellige aktivitetstyper, men aktivitetsformen er markant forskellig i de to rum på den måde at der foregår mental og fysisk aktivitet i skoven, men næsten kun mental aktivitet i klasselokalet.

Kapitel 5 er et kort kapitel som sætter fokus på at der er forskel på relationerne mellem deltagerne i ude- og inderummet på den måde at læreren som oftest er deltager i de aktiviteter der foregår i klassen, mens aktiviteterne i skoven hyppigt finder sted i grupper som udelukkende består af elevdeltagere. Det viser sig senere at netop deltagersammensætningen har en betydning for brugen af sprogfunktioner.

I det efterfølgende kapitel 6 vises det hvordan klassesamtalen i inderummet betyder at læreren har næsten hele taletiden mens eleverne kun har en meget ringe del af tiden til deling. En del af klassesamtalerne kan kategoriseres som tomands-klassesamtaler forstået på den måde at de ligner en samtale der føres mellem 2 personer, læreren og en fiktiv elev – klassesamtalepersonen – som sammensættes af de elever der kort ytrer sig. Datamaterialet viser hvorledes klassesamtalepersonen trives i bedste velgående i inderummet, men ikke eksisterer i uderummet. Det betyder at fordelingen af elevtaletid og lærertaletid i de to kontekster adskiller sig væsentligt.

Kapitel 7 indeholder den centrale undersøgelse af sprogfunktionerne i de to kontekster. Det viser at der er en større variation i brugen af sprogfunktioner i skoven, og ikke mindre væsentligt viser det at uderummet fortrinsvis kalder på én sprogfunktion – en undersøgende funktion, og at inderummet hovedsageligt kalder på en anden sprogfunktion – det fremstillende sprog. Videre kan der peges på interessante forskelle på samspillet mellem de sagrettede og de mere personligt rettede sprogfunktioner.

Der skelnes i kapitlet mellem de sprogfunktioner som kræves for at opgaven kan løses, og de sprogfunktioner som faktisk benyttes. Det leder frem mod en undersøgelse af baggrunden for elevernes brug af sprogfunktion i den enkelte situation. Vigtige kriterier er her hvorledes eleverne ser det kommunikative projekt, den sproglige økonomi, elevernes viden og kunnen og endelig deltagersammensætningen i gruppen.

Mens de foregående kapitler har fokuseret på det mulige potentiale for læring, sættes der i kapitel 8 fokus på hvorledes undervisningen i de to kontekster spiller sammen. Det viser sig at der er en sammenhæng mellem det stof og de emner der arbejdes med i ude- og inderummet, men på kundskabs- og færdighedsområdet er der kun en ganske svag sammenhæng mellem det der foregår i inderummet og det der foregår i uderummet. Den vekselvirkning der kunne have sørget for at de to konteksters styrkesider blev udnyttet, sættes altså ikke spil på dette centrale område. Også metoderne skiller sig i to hovedtyper – i skoven mere induktivt prægede metoder, og i klassen deduktivt prægede metoder.

Kapitel 9 sammenfatter og drøfter undersøgelsens resultater. Her fokuseres især på betydningen af de didaktiske valg lærerne foretager, og på det potentiale som hver af de to kontekster byder på alt efter lærernes valg på dette punkt. Der ses nærmere på lærernes valg af aktiviteter, organisationsform, den sproglig manifestation som efterspørges, den efterspurgte sprogfunktion og endelig betydningen for den taletid der stilles til rådighed for eleverne. Sammenfattende kan man sige at de konkrete valg i Rødkildeprojektet betyder at eleverne i uderummet har større mulighed for at bruge det mundtlige sprog, og at de også bliver nødt til at bruge det for at løse opgaverne. Spørgsmålet om hvorvidt de faktisk sættes i stand til at honorere disse krav, kædes sammen med spørgsmålet om sammenhængen mellem undervisningen i de to kontekster, og det konstateres at der ligger et uudnyttet potentiale i at lade de autentiske sprogbrugssituationer i uderummet spille sammen med direkte undervisning i relevante sproglige områder samt coaching og sparring under processen i inderummet.

Afslutningsvis fremføres den opfattelse at udeundervisningen rummer et danskfagligt potentiale ved at der – i hvert fald i denne undersøgelse – skabes andre og mere autentiske sprogbrugssituationer i skoven end der gøres i klassen, og der peges på at hvis dansklæreren lader centrale kundskabs- og færdighedsområder indgå i et samspil mellem de to kontekster, må danskundervisningen siges at være stærkt repræsenteret i denne form for undervisning.

Det afsluttende kapitel 10 peger på en række perspektiver for udvikling og forskning med afsæt i denne undersøgelses resultater. Resultaterne ses gennem en danskfaglig optik hvor det danske sprog er fagets genstandsområde, og der peges på forskning inden for områderne sprogfunktioner samt samspillet mellem undervisningen i de to kontekster.