Читать книгу Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster - Lene Herholdt - Страница 5

Kapitel 1

Baggrund for undersøgelsen af mundtlige genrer og sprogfunktioner i naturklassen på Rødkilde Skole

Naturklassen på Rødkilde Skole i Vanløse er en klasse som har undervisning i skoven en fast ugentlig dag fra de begynder i 3. klasse til de slutter i 5. Udedagen har betydet at klassen har fået tildelt 2 ekstra ugentlige timer til transport, ligesom der på udedagen er to lærere tilknyttet klassen. Den danskfaglige undersøgelse foregår i slutningen af skoleåret i 4. klasse og begyndelsen af skoleåret i 5. klasse. På det tidspunkt består klassen af i alt 20 elever fordelt på 15 piger og 5 drenge.

Ideen om naturklassen er skabt af klassens dansklærer og dens matematiklærer ud fra ønsket om at undersøge hvilken indflydelse det har på undervisning og læring at 20 % af undervisningen foregår i naturen.

I projektet ønskes undersøgt hvordan naturomgivelser og den anderledes undervisningssituation påvirker elevernes generelle trivsel, faglige og sociale udvikling samt forældrenes oplevelse af processen og deres børns udvikling. Som et led i den sundhedsmæssige debat undersøges endvidere elevernes fysiske aktivitetsniveau på skolen og naturdagen. Endelig beskrives og analyseres naturmiljøets indflydelse på lærernes rolle som undervisere og på de pædagogiske valg, metoder og arbejdsformer¹.

Som et led i undersøgelsen af elevernes faglige udvikling ønskes der igangsat et forskningsprojekt som belyser vinkler af de centrale kundskaber og færdigheder i dansk, og det er her nærværende projekt kommer ind.

Når man skal undersøge vinkler af et eller flere centrale kundskabs- og færdighedsområder inden for dansk, er der rigtig mange muligheder for afgrænsning af feltet. For at kunne fokusere på et felt der både er relevant i forhold til læseplaner og til lærernes overvejelser, tages der udgangspunkt i de refleksioner lærerne har nedfældet om den danskfaglige del af projektet.

Refleksioner over den pædagogiske praksis i naturklassen

Ifølge notater fra lærerne er der i projektet nogle fokuspunkter i dansk som lærerne i særlig grad er opmærksomme på². Disse fokuspunkter omfatter 4 danskfaglige områder: kommunikation, fortællingen, læsning og litteratur samt andre udtryksformer. Desuden fokuserer et punkt på en metodisk tilgang: storyline.

I beskrivelsen af disse fokuspunkter lægger lærerne vægt på at de har en forventning om at skovkonteksten vil påvirke eleverne på forskellige danskfaglige områder.

Kommunikation i den nye kontekst forventes at kræve at eleverne må lære forskellige anvendelsesmuligheder for sprog. Der nævnes sprog til formidling af viden, oplevelser, stemninger, fantasier og store tanker samt sprog til vejledning og argumentation. Man kunne også tale om forskellige sprogfunktioner.

Om fortællingen skrives det blandt andet at eleverne skal møde fortællingens fascinationskraft og at de skal arbejde sig hen imod at kunne fortælle selv. Der er et ønske om at eleverne skal bruge de mange sanseoplevelser i egne fortællinger både i talt og skrevet sprog samt at de skal have kendskab til fortællingens opbygning og dens forskellige synsvinkler.

Læsning og litteratur bærer præg af at særligt indholdslæsningen og en begyndende litteraturforståelse er på dagsordenen. Læsningen sættes ind i en helhed hvor forforståelse er vigtig, og hvor der er en vis sammenhæng mellem det læste og de aktiviteter der foregår. Forståelse af forskellige teksttyper er vigtig.

Fra beskrivelsen af andre udtryksformer vil jeg specielt fremhæve at lærerne har en forventning om at „Elevernes eget nonverbale sprog gives større spillerum, når kroppen får plads og udtryksmuligheder“.

I notatet om sprogbrug, som jeg opfatter som en beskrivelse af hvad der faktisk sker når der undervises i skoven her midtvejs i projektet, står der:

De bruger i højere grad sproget aktivt og funktionelt – ikke bare til at lære, men også til livsudfoldelse og livsmestring – samvær og samarbejde om rigtige autentiske oplevelser og opgaver. Sandsynligvis styrker den slags sprogbrug elevernes identitetsdannelse i højere grad end et sprogbrug mest for skolens skyld. Eller sagt på en anden måde: eleverne lærer ikke kun for at lære, men fordi det er nyttigt – bliver brugt i livet.

På baggrund af disse refleksioner og beskrivelser er det min opfattelse at der fra lærernes side er lagt megen vægt på forskellige former for sprogbrug – og især den mundtlige sprogbrug. Følger man således det perspektiv lærerne lægger ned over projektet, er det naturligt at undersøge netop dette.

Ud over de begrundelser som kan ses i forlængelse af den pædagogiske praksis, er der også teoretiske begrundelser for at interessere sig særligt for en undersøgelse af et udsnit af elevernes sprogbrug i det beskrevne projekt.

Teoretiske overvejelser

Rødkildeprojektet er først og fremmest karakteriseret ved at læring og undervisning foregår i to forskellige kontekster: klassen og skoven. Det giver helt særlige muligheder for at undersøge hvilken indflydelse læring i forskellige kontekster har på elevernes sprogbrug. Og at konteksten virkelig kan have indflydelse på den sprogbrug der opstår, er en forståelse som gør sig mere og mere gældende.

Allerede i 1950´erne præsenterer den russiske sprog- og litteraturforsker Michail Bakhtin i essayet „The Problems of Speech Genres“³ sin teori om at der opstår bestemte talegenrer i overensstemmelse med den sociale og kulturelle kontekst talen foregår i. Den sprogbrug der kan anvendes, er med andre ord afhængig af den situation som talen foregår i. Dette synspunkt er interessant i forhold til den sproglige læring som finder sted i skolen i en tid hvor elevernes egne sproglige produktioner hyppigt er det stof der arbejdes med. Elevernes egne skriftlige produktioner har i snart mange år været gjort til genstand for undervisningen mens deres mundtlige produktioner i ringere grad er blevet undervisningens genstand.

Herhjemme har Mads Haugsted forsket i det han kalder „handlende mundtlighed“⁴ og gennem denne forskning har han været med til at ændre synet på mundtligheden i skolesammenhæng. Den form for sprogbrug, Mads Haugsted arbejder med, opstår ved at eleverne gennem dramaprægede aktiviteter skaber sprog i klassen som kan gøres til genstand for undersøgelse. Dette giver mulighed for at skabe forskellige situationer som ifølge Bakhtins teori vil skabe forskellige talegenrer. Det ser jeg som en kvalitativ udvikling af elevernes mulighed for at udvikle et alsidigt og funktionelt sprog.

Hvis man imidlertid støtter sig til Bakhtins teori, vil det betyde at i de tilfælde hvor man ikke benytter undervisning som bevidst skaber forskellige situationer, vil de talegenrer der opstår i klassen, være ret begrænsede fordi situationen eller den kontekst sproget skabes i, ikke varierer ret meget. Det skaber den hypotese at antallet af talegenrer i klassen er forholdsvis begrænset. I naturen derimod er der større mulighed for at der opstår forskellige talegenrer idet situationen ikke er bundet på samme måde som i klasseværelset. I naturen sker der ifølge lærernes beskrivelse en række forskellige aktiviteter, og de situationer eleverne befinder sig i, varierer langt mere end i klassen. Den hypotese der følger heraf, er at der opstår flere talegenrer i skoven end der gør i klassen.

Hvis disse to hypoteser viser sig at holde stik, er det interessante spørgsmål hvorvidt de talegenrer eleverne skaber, gøres til genstand for undervisning i klassen således at der kan ske yderligere læring.

Hos Bakhtin er det således talegenrebegrebet der er i fokus for forståelse af den mundtlige sprogbrug. Dette begreb må imidlertid bearbejdes og elaboreres for at kunne indgå i undersøgelsen som udgangspunkt for iagttagelse og analyse af konkret sprogbrug. Der redegøres i et efterfølgende afsnit for hvorledes vejen går over Bakhtins talegenrer til Michael Hallidays kontekstbegreber som så igen viser frem mod sprogfunktioner som udgangspunkt for analysen⁵. Hermed mødes den interesse lærerne viser i deres refleksioner over danskundervisningen, med det teoretiske grundlag.

Sammenfattende kan man sige at baggrunden for at undersøge den mundtlige sprogbrug i forhold til de kontekster undervisningen foregår i, er det fokus der er i lærernes pædagogiske praksis samt teoretiske overvejelser over kontekstens betydning for elevernes udvikling af sprog. Endelig skal undersøgelsen ses i forlængelse af en mangel på videnskabelig belysning af dette i forhold til danske skoleforhold og denne aldersgruppe⁶.