Читать книгу Pluk dagen - Ole Thomsen - Страница 10

Bror Quintus glæder sig over, at Tiro• er blevet frigivet,
brev skrevet ved fronten i Gallien,
i slutningen af maj 53 (Ad Familiares 16.16)

Оглавление

Quintus sender kærlige hilsener til sin broder Marcus!

Lige så meget som jeg glæder mig til at se dig, kære Marcus, og min lille• Cicero og søde Tullíola• og din dreng, lige så henrykt blev jeg over, at du har besluttet, at Tiro ikke fortjener at leve i slavestand,• men at han skal være vores ven og ikke vores slave. Jeg forsikrer dig for, at da jeg havde læst brevene fra dig og ham, sprang jeg i vejret af glæde. Jeg siger dig tak for det, og jeg ønsker dig også til lykke med det. Jeg ved jo, hvor megen glæde jeg har af min Statius’• trofasthed, og hvor meget mere må det så ikke betyde hos• Tiro, der desuden er sådan et fint dannet• menneske, velbevandret i litteratur og interessant at tale med – egenskaber som er endnu værdifuldere.

Jeg har alle mulige gode grunde til at elske dig, men jeg gør det også for den måde, du har sendt mig denne meddelelse på; det var helt som det skulle være. Jeg så dig i fuld figur i det brev! Jeg har lovet Sabinus’• folk alt, hvad de bad om, og jeg skal nok gøre det.

Pluk dagen

Подняться наверх