Читать книгу Pluk dagen - Ole Thomsen - Страница 13

Cicero sender venlige hilsener til Atticus!

Jeg må prøve at flygte fra de smertefulde minder, der dukker op og giver mig ligesom et bid i hjertet; det er derfor, jeg søger tilflugt i at skrive til dig for at huske dig på noget, vi har talt om før; det må du tilgive, hvad du så end ellers mener om det. Der er nemlig flere af de forfattere,• der for tiden er min daglige læsning, der kan anføres til støtte for den plan, jeg allerede har diskuteret med dig mange gange, og som jeg gerne ville have, du skal billige. Jeg mener dette tempel,• som jeg beder dig ofre al den opmærksomhed, dit venskab for mig tilsiger dig. Hvad bygningens form angår, er der ingen tvivl i min sjæl (jeg synes godt om Cluatius’ forslag), ej heller om sagen i sig selv (den skal gennemføres), derimod af og og til om stedet, og det vil jeg gerne bede dig overveje. Jeg er fast besluttet på at anvende alle de midler, vor tids høje kultur råder over, til at gøre hende udødelig,• og jeg vil hertil anvende enhver form for forevigelse, jeg kan finde hos de største ånder i den græske og latinske kultur. Måske dette vil få mit sår til at bryde op igen, men jeg føler det, som var jeg bundet på en vis måde af et helligt løfte,• og jeg tænker mere på det lange tidsrum, da jeg ikke vil være til, end på det spand af tid jeg har tilbage her, og som kun kan blive ganske kort – skønt jeg synes, det er uendelig langt. For jeg har prøvet al ting, men intet fundet, som jeg kan finde ro i. Så længe jeg var beskæftiget med det arbejde,• jeg før har skrevet til dig om, lagde jeg så at sige lindrende omslag om mine smerter. Men nu væmmes jeg ved alt og alle; det eneste jeg kan holde ud, er ensomhed. Den blev heldigvis ikke forstyrret af Filip,• som jeg havde frygtet; han tog nemlig straks til Rom, efter at han havde været henne og besøge mig.

Jeg har fulgt din henstilling og skrevet et brev• til Brutus og sender det hermed til dig. Jeg beder dig sende det af sted sammen med dit eget. Jeg vedlægger imidlertid en genpart af det, for at du kan lade være med at sende det, hvis du ikke synes om det.

Du skriver, at mine private forretninger er i en god gænge; skriv og fortæl mig, hvad det er for forretninger, du tænker på; jeg venter nemlig besked om nogle. Pas på, Coccejus• ikke tager os ved næsen; Libos• løfte derimod, som Eros• skriver om, tror jeg er sikkert nok. Hvad min kapital angår, stoler jeg på Sulpicius og selvfølgelig på Egnatius. Er der nogen grund til, at du skal have bryderier med Appulejus,• når der står en bagdør åben?

Du siger, du snart vil besøge mig. Bare det nu ikke bliver for besværligt for dig! Det er jo en lang rejse, og når du skal af sted igen, hvad du måske skal meget snart, vil det koste mig megen smerte at lade dig slippe. Men gør alt, sådan som du selv vil. Hvad du end gør, vil jeg ikke tvivle på, at det er ret og rigtigt, og at du gør det for min skyld.