Читать книгу Pluk dagen - Ole Thomsen - Страница 12

Cicero sender venlige hilsener til Atticus!

Det er nu ti dage, siden jeg skiltes fra dig, og denne lille stump brev kradser jeg ned før daggry på vej ud af gården. Jeg planlægger at tilbringe dagen i dag på ejendommen i Anagnia;• i morgen skal jeg være på den i Tusculum, men jeg bliver der kun én dag; den 30. har jeg så en aftale. Bare• jeg så havde kunnet løbe lige lukt ind i min egen Tullias• åbne favn og hen til Atticas• lille mund! Apropos: Jeg kunne godt lide at vide, hvad den pludrer om, den lille mund. Vær rar og skriv det til mig, mens jeg er i Tusculum; hvis hun er på landet, skal du fortælle mig, hvad hun skriver til dig. Foreløbig må du hilse hende og Pilia• fra mig, enten pr. brev eller personligt. Og for resten, skriv endelig til mig, hvis du har noget at fortælle mig, selv om vi jo snart ses.

Lige da jeg sad og foldede dette brev sammen, kom der brevbud til mig i nattens mulm og mørke med brev fra dig; jeg har nu læst det og er naturligvis meget ked af, at lille Attica har fået en let feber. Alt det andet, jeg ventede at høre om, erfarede jeg af dit brev. Men hør, ved du hvad: Du skriver, det er ”rigtig præsenilt at ville have fyret lidt på morgenkvisten”; men det er ærligt talt meget mere ”præsenilt” ikke at kunne huske fra næse til mund! Jeg havde jo aftalt, at jeg skulle mødes med Axius d. 1. december, med dig d. 2. og med Quintus den dag, jeg kommer tilbage, altså d. 30. november. Der fik du den!

Ellers intet nyt. Hvad skal vi så med et brev?! Ja, hvorfor sludrer vi løs, når vi er sammen, om alt hvad der falder os ind? Det er fordi det at snakke sammen i sig selv betyder noget, så at selv en lille almindelig sludder om ingen verdens ting kan have sin charme.•