Читать книгу Civiliserende institutioner - Laura Gilliam - Страница 28

Vi ser i materialet en række lighedstræk i de institutionelle prioriteringer og kan således konstatere, at til trods for at en stadig større tendens til niveauinddelinger, forgreninger af den institutionelle struktur og opdeling mellem private og offentlige institutioner med tiden kan føre til øget differentiering, har den institutionelle opdragelse indtil videre mest af alt bidraget til en udtalt social stabilitet. Betragtet fra et Elias-perspektiv er stabilitet som sagt udtryk for en stilstand i dominanskonflikter. Man kan da også betragte den stabilitet, som Danmark og de andre skandinaviske samfund har været kendetegnet ved de sidste 60 år, som et resultat af integrationsprocesser, hvor dominerende grupper, herunder centrale pædagogiske aktører, har haft succes med at institutionalisere bestemte forståelser gennem etablering og udbygning af velfærdsinstitutioner. Børneinstitutionerne synes at have spillet en vigtig rolle for denne proces, idet det normfastlæggende pædagogiske arbejde alene gennem sit omfang har bidraget til stabiliteten. Normer om f.eks. opdragelse, hygiejne, sundhed, seksualitet, viden, konfliktløsning og almindelig civil omgang er blevet standardiserede og udbredte som måder at gøre tingene på, i høj grad støttet af en myndighedsstruktur med monopol ikke bare på voldsudøvelse, men også på regulering af den almindelige omgang.

I den forstand kan Danmark og de øvrige skandinaviske samfund ses som en særlig case. Omfanget og udbredelsen af velfærdsinstitutioner udgør et særlig illustrativt eksempel på de civiliserende instanser, der, hvis man følger Elias, via mange menneskers handlinger over lang tid er blevet etableret og har ekspanderet og fortsat integrerer stadig flere sociale grupper i en omfattende homogeniserings- og standardiseringsbestræbelse. Suppleret med et korpus af sundheds- og rådgivningseksperter (på børneområdet især jordemødre, sundhedsplejersker, diætister, familieterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, læger, politifolk, psykologer og SSP- og misbrugskonsulenter), har daginstitutioner, skoler, fritidsinstitutioner arbejdet på at integrere, oplyse og danne forskellige samfundsgrupper til fredelig og civiliseret sameksistens. På denne måde mener vi, at børneinstitutionerne har været centrale for stabiliteten, for integrationen og for oplevelsen af fællesskab i det danske samfund. Det er i disse institutioner, at den enkelte opdrages til at opføre sig i overensstemmelse med normer for civiliseret opførsel i konkrete grupper såvel som større forestillede fællesskaber.