Читать книгу Civiliserende institutioner - Laura Gilliam - Страница 8

Laura Gilliam og Eva Gulløv

I dette første kapitel vil vi præsentere bogens teoretiske ramme. Det gælder først og fremmest civiliseringsbegrebet, som vi vil anvende i en diskussion af dannelsesidealer og opdragelsespraksis i danske børneinstitutioner. Med afsæt i sociologen Norbert Elias’ begrebsbrug og analyser vil vi vise, at civilisering betegner omgangsformer og -normer, der på én gang sætter standarder og skel mellem folk. Idealer om opførsel medfører uundgåeligt vurdering; at nogle handlinger og personer anerkendes, andre ikke. Begrebet retter fokus mod sådanne værdier og vurderinger, og vi vil derfor argumentere for, at det kan bruges til at give indblik i de kulturelle opfattelser, der danner grund for den praktiserede pædagogik, vi har observeret.

Civiliseringsbegrebets evolutionistiske og normative bagage gør det til et kontroversielt begreb. Vi vil imidlertid argumentere for, at netop dets fokus på det normative giver det et analytisk potentiale, så længe man ikke anvender det til at bedømme folks adfærd, men til at forstå folks normer for adfærd og er opmærksom på normernes empiriske relativitet. Vi vil således bruge det til at undersøge, hvilke opdragelsesformer og dannelsesidealer der har autoritativ status – i en grad så de praktiseres i samfundets børneinstitutioner. Og vi vil samtidig bruge det til at forklare, hvorfor civiliseringsprojekter nogle gange har en effekt modsat den tilsigtede. Som analytisk tilgang retter civiliseringsbegrebet nemlig opmærksomheden mod såvel integrerende som disintegrerende processer og kan dermed belyse normer, værdier, vurdering og distinktioner, men også de former for opposition, som vi har registreret i vores empiriske undersøgelser. Kapitlet her vil præsentere disse overvejelser, og hvordan de vil blive brugt i de efterfølgende analyser.