Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 46

Mens observatoriet på Østervold stod for akademisk forskning og undervisning, virkede et andet observatorium for videnskabens popularisering og undervisning til et bredere publikum. Det var det selvfinansierende Urania Observatorium på Frederiksberg, som nok er mest kendt for Ejnar Hertzsprungs relativt korte virke der. Urania Observatoriet blev oprettet af overtelegrafist og amatørastronom Victor Nielsen i 1897-98. Observatoriet var et privat observatorium med videnskabeligt sigte, og det var udstyret med en 25 cm refraktor og to fotografiske instrumenter. I 1919 købte underbibliotekar Carl Emil Luplau Janssen observatoriet, og han virkede siden for populær formidling af astronomien gennem bøger, avisartikler og hyppige radiooptrædener. Hans forhold til universitetsobservatoriet var noget speget. Janssen fik i 1917 antaget en disputats til forsvar for doktorgraden, men den var imidlertid så behæftet med problemer, at han måtte trække den tilbage. Professor Elis Strömgren sad i bedømmelsesudvalget og kom derefter på Janssens sorte liste. Omvendt var Strömgren måske nok tavs udadtil, men i breve, han skrev til sin søn, fremgår det, at han ikke havde høje tanker om Uranias leder. Også uden for hovedstaden virkede en række astronomer, amatører såvel som professionelle, ved mindre observatorier rundt omkring i landet. Det kendteste af disse er uden tvivl Ole Rømer Observatoriet i Århus, der rådede over en velbesøgt kikkert til gavn for folk med interesse for stjernernes tindren.

Selv om AO ikke var landets eneste observatorium, var det hertil, de vigtige fondsbevillinger strømmede ind til forskning. Af figur 5.4 kan man udlede, at universitetslønningerne ikke var imponerende høje, og figuren illustrerer observatoriets beskedne økonomi. Carlsbergfondet støttede nemlig professorater med 3.000 kr. om året og lektorater med 1.600 kr. per år som tilskud til videnskabeligt arbejde, hvilket medvirkede til en vis videnskabelig forskningsfrihed. Som observatorieleder kæmpede Elis Strömgren i midten af 1920’erne med store økonomiske vanskeligheder. Han havde måttet opsige tidsskriftsabonnementer, al indbinding var ophørt, og der var ikke råd til køb af instrumenter. I stedet udnyttede han et jobtilbud fra Tyskland til at presse en budgetforhøjelse igennem, som desværre ikke blev så stor som håbet: Observatoriets årsbudget (annuum) blev nemlig kun hævet fra 7.000 til 8.000 kroner.

Den økonomiske verdenskrise spredte sig til Danmark i sommeren 1930, og arbejdsløsheden steg fra 15% sidst i 1930 til 38% i 1932.⁹ Jobmulighederne omkring tiårsskiftet var meget begrænsede, også i den akademiske verden. Studerende, der færdiggjorde deres studier i matematik, fysik, kemi eller astronomi, søgte oftest en gymnasielærerstilling. Kandidater i astronomi havde også mulighed for at gøre karriere ved f.eks. Geodætisk Institut, men lønninger til assistenter lå et trin under gymnasielærerlønningerne. Selv om man ikke ligefrem så ned på assistentstillinger, blev de unge kandidater altså langtfra opmuntret til en videnskabelig karriere fra statens side. Det blev da også en meget besværlig affære at få Undervisningsministeriet til at godkende Bengt Strömgrens lektorat i 1932. Universitetets anbefaling blev ganske enkelt afvist første gang, men året efter gik den dog igennem. Det var et spørgsmål om streng økonomi, og budgetterne var stramme i disse år.

Antallet af forskningsstillinger for danske astronomer var lavt, og det eksperimentelle udstyr ved AO ikke noget at skrive hjem om. Selv om observatoriets instrumenter i og for sig var af god kvalitet, var langt de fleste allerede antikverede. Konsekvensen af de manglende investeringer i nyt observationsudstyr blev, at færdiguddannede astronomer med ønsker om at gøre videnskabelig karriere inden for astronomien måtte beskæftige sig med det relativt billige teoretiske felt frem for det dyrere praktisk observationelle – eller rejse til USA.