Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 63

Den første danske computer blev præsenteret i oktober 1957 i Forum i København på en udstilling om elektricitetens og atomenergiens mulige anvendelser, men dens historie gik tilbage til årene umiddelbart efter anden verdenskrig. I 1947 havde Akademiet for de tekniske Videnskaber (se kapitel 18) nedsat et udvalg til at følge udviklingen af moderne regnemaskiner. Som formand for dette udvalg udnævntes Richard Petersen, professor i matematik ved Danmarks tekniske Højskole. Efter henvendelse til Forsvarets Forskningsråd skaffedes næsten en million kroner fra Marshall-hjælpen til at bygge en dansk regnemaskine. Dette førte i 1955 til oprettelsen af Regnecentralen (Dansk Institut for Matematikmaskiner) som en selvejende institution under Akademiet for de tekniske Videnskaber og med Niels Ivar Bech som den første direktør. Regnecentralen skulle bygge maskinen for bevillingen og derefter sælge beregningsressourcer til beregningskrævende projekter og dermed drive maskinen som en forretning.²⁶ Richard Petersens personlige engagement i de følgende år skulle blive afgørende for opbygningen af de første danske computere.

6.2 DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator) var en overordentlig stor og på mange måder tung maskine, og programmering og styring af DASK var en kompliceret opgave. På billedet ses yderst til venstre Niels Ivar Bech, lederen af Regnecentralen, mens medarbejdernes opstilling angiveligt repræsenterer brugen af DASK. Skrivemaskinen er en elektrisk IBM-skrivemaskine, som fungerede som tastatur og output fra DASK, hvis styringsanlæg ses til højre.

Til at bygge denne matematikmaskine skaffede Richard Petersen via Carlsbergfondet en villa i Valby, som man indrettede til computerværksted. For der krævedes plads og faciliteter for at bygge en computer i disse pionerdage. Komponenterne måtte man bygge selv fra mere eller mindre forarbejdede halvfabrikata, og selve konstruktionen endte med at veje cirka 3½ tons.

I april 1956 påbegyndte man bygningen af maskinen, og den blev officielt indviet to år senere med navnet DASK: Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator. Forbilledet var en lignende svensk maskine, men folkene på Regnecentralen gik snart ud over forlægget. DASK blev betjent fra et kontrolbord, og programmer og data blev indlæst ved hjælp af hulstrimler. At programmeringen måtte foregå offline på papirstrimler – og at programmerne endvidere måtte være skrevet i maskinkode, som ikke var let at læse og finde fejl i – gjorde mestrene af denne kunst til et særligt folkefærd: koderen var født.²⁷

For at kunne udnytte DASK blev der iværksat en række programmeringskurser fra november 1955, og der blev skrevet en lærebog i programmering for DASK. I 1959 blev en ny medarbejder knyttet til Regnecentralen, nemlig Peter Naur, som forinden havde været på studieophold ved centrale computerinstitutioner i England og USA. På dette tidspunkt var Regnecentralen allerede engageret i arbejdet med programmeringssproget Algol og var samme år vært for et møde om det nye sprog. Her fandt man ud af, at det var hensigtsmæssigt at erstatte mødeformen med skriftlig kommunikation. Dertil oprettedes Algol bulletin, som blev redigeret fra Regnecentralen, og i hvilken der var en intensiv udveksling af ideer over sommeren. I 1960 blev det overdraget Naur at udfærdige en rapport over Algol 60, som alle kunne tiltræde. Undervejs blev der udviklet adskillige både formelle og konceptuelle nyheder på Regnecentralen. Man påbegyndte nu at programmere en Algol 60-oversætter²⁸ til DASK, men arbejdet blev forsinket af det ellers for Regnecentralen så succesfulde folketingsvalg, som lagde beslag på megen maskin- og medarbejdertid på Regnecentralen, så oversætteren først var klar i sommeren 1961. Det blev også til en lærebog i Algol med det ambitiøse navn »Lærebog i Algol – Dask Algol for skole og hjem«. Hvilken umiddelbar indflydelse det skulle kunne have i de danske hjem at lære at programmere en 3½ tons tung maskine i Valby, er måske mindre oplagt, men det var måske et udslag af tidlig dataloghumor. Regnecentralen havde etableret en samarbejdsaftale med Danmarks tekniske Højskole, men den blev aldrig rigtigt implementeret – den var allerede blevet opsagt i 1964, da den første GIER blev installeret på Højskolen. Samme år afholdt en gruppe medarbejdere ved Regnecentralen imidlertid et »professor-kursus« for nogle af de ansatte på Højskolen, og her diskuterede man programmeringssprog, tekniske beregninger, numerisk analyse og mulighederne for edb-uddannelse af de kommende ingeniører.

6.3 I november 1961 overdroges den allerførste GIER til firmaet Haldor Topsøe. Billedet viser direktør Bech og er taget under den tilhørende overdragelsesreception. I baggrunden ses flere af de ufærdige kabinetter til de andre maskiner i serien på i alt otte. Billedet præsenterer således det tekniske vidunder i sin tilblivelse.

Fra slutningen af 1960’erne tog computerproduktionen i Danmark en ny vending, især på grund af den tiltagende internationale konkurrence. Men med produktionen af DASK og GIER havde Regnecentralen bidraget til at introducere edb i dansk videnskab, og de spæde programmeringskurser og arbejdet med at specificere og implementere Algol-60 lagde kimen til institutionaliseringen af datalogi i Danmark – både i København og i Århus.