Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 62

Et af kendetegnene ved matematikkens udvikling i det 20. århundrede har været dens tiltagende abstraktion og specialisering, der har gjort den utilgængelig for ikke-fagfolk. Dette gælder dog primært den såkaldte »rene« matematik; der findes også matematiske videnskaber, som spiller en helt central rolle for et moderne samfunds funktion. I dette og det følgende afsnit vil to af disse blive fremdraget og diskuteret dels ud fra perspektiver om institutionalisering og internationalisering, og dels for at illustrere de matematiske videnskabers rolle i samfundsopbygningen.

Den moderne dagligdag er for mange danskere utænkelig uden computere; mange af os sidder foran en computerskærm en stor del af vores tid. Men også på et mere skjult niveau er computere blevet helt uundværlige for vores tilværelse. Denne udvikling begyndte i 1950’erne, og institutionaliseringen af en helt ny matematisk disciplin, nemlig datalogi, var en vigtig del deraf. Undervejs skulle det også blive til dansk-producerede programmerbare regnemaskiner, et engagement i udviklingen af et standardiseret programmeringssprog, og en intensiv påvirkning af befolkningens forhold til computere. Den spektakulære direkte tv-dækning af folketingsvalget i 1960, den omstridte moms og indførelsen af dansk kildeskat ville ikke have været muligt uden de første computere – således var teknologien (og indirekte videnskaben) afgørende med til at opbygge og definere det danske samfund.

Også inden for videnskaben satte datateknologien hurtigt sit aftryk. Den første serie-producerede datamaskine i Danmark, GIER (Geodætisk Institut Elektronisk Regnemaskine), var klar i 1961, og forskningscentret Risø fik leveret eksemplar nummer to i 1962. Der blev også eksporteret en GIER til Norges Tekniske Høgskole²⁵ i Trondhjem samme år. I Norge valgte man at placere GIER på 6. sal, hvilket krævede en stor kran og fjernelse af et vindue for at få installeret maskinen, som fyldte 1½ kubikmeter og vejede et par hundrede kilo.

Disse maskiner blev benyttet til at gennemføre avancerede numeriske simulationer og muliggjorde dermed en udvidelse af videnskaben i helt nye retninger. I sommeren 1965 stod der således 9-10 GIER-intallationer på højere læreanstalter i Danmark, og der fandtes ikke ret mange andre datamater. I 1963 blev der installeret en GIER på Matematisk Institut i København, hvilket muliggjorde brugen af edb i kurser og forskning i numerisk analyse. Ellers fandt den videnskabelige anvendelse af computeren sted inden for naturvidenskaberne og kun i ringe grad inden for den »rene« matematik. Hvordan man lettere og mere effektivt kunne programmere disse nye teknologiske vidundere, gav til gengæld anledning til matematiske spørgsmål af en karakter, som hurtigt medførte institutionaliseringen af datalogi som en – ofte meget matematisk – akademisk disciplin.