Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 64

Med Regnecentralen og introduktionen af edb på de højere læreanstalter startede en egentlig videnskabeliggørelse af programmeringen af datamaskiner, datalogien, som i høj grad havde været et håndværk eller ligefrem en kunstart i pionerårene. I 1966 nedsatte Københavns Universitet et edb-udvalg, som i to anbefalinger lagde grunden til en systematisk introduktion af datalogi ved Københavns Universitet.

Umiddelbart anbefalede udvalget 1) oprettelsen af et databehandlingscenter ved Københavns Universitet, 2) etablering af lokale mindre datamaskiner ved enkelte institutter med opkobling til det centrale datacenter, og 3) etablering af undervisning i datalogi og oprettelse af en datalogi-linje ved Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. To år senere, i 1968, gik udvalget nærmere ind på det tredje punkt. Man anbefalede, at oprettelsen af et professorat i datalogi blev givet højeste prioritet, og at man straks efter dets besættelse påbegyndte oprettelsen af et datalogisk institut; at datalogilinjen blev oprettet fra studieåret 1968, og at datalogiafdelingen ved Matematisk Institut (der senere udkrystaliseredes som Datalogisk Institut) blev gjort til ansvarlig for den undervisning, som skulle tilbydes på alle fakulteter. I september 1969 tiltrådte så den første professor i datalogi ved Københavns Universitet, den ovenfor omtalte Naur, og datalogisk institut blev oprettet – i første omgang direkte under konsistorium.

6.4 I forbindelse med udflytningen af Danmarks tekniske Højskole den 29. september 1965, præsenteredes en GIER-maskine, eller rettere en lille enhed af den, for prominente kongelige gæster. Den lille kontrolenhed er afgjort mere tillidsvækkende og præsentabel end de gabende kabinetter i figur 6.3.

I Århus besluttede Bundgaard næsten egenhændigt, at sådan en ting som et datalogistudium måtte man også have, men her blev det institutionaliseret som en del af det matematiske institut.²⁹ Det blev gennemført ved et samarbejde med Brian Mayoh fra Regnecentralens afdeling i Århus, som blev tilknyttet det i 1965 oprettede Aarhus Universitets Regnecenter. I 1968 blev Bjarner Svejgaard hentet over fra København. Og igen viste Bundgaards yngelpleje sig effektiv: to af de lovende studenter, Sven Skyum og Erik Meineche Schmidt, blev ansat i uddannelsesstillinger ved Aarhus Universitets Regnecenter, men det var reelt midlertidige ansættelser ved universitetet. Efter at de havde færdiggjort deres kandidatstudier som de to første dataloger fra Aarhus Universitet, blev de sendt på ph.d.-ophold i udlandet for senere at vende tilbage til Aarhus Universitet. DAIMI (Datalogisk Afdeling I Matematisk Institut) i Århus nød også godt af den aktive tiltrækning af internationale forskningskræfter, og ved stort engagement blev DAIMI det førende datalogiske miljø i landet, og antallet af kandidater voksede eksplosivt – i alt mere end 1000 kandidater på 35 år.

Omkring 1970 skete der en nyorganisering af datalogien ved universiteterne med oprettelsen af f.eks. Det Regionale Edb-Center ved Aarhus Universitet og dets søstercentre i København. Op igennem 1970’erne gennemgik datalogien i Danmark såvel som internationalt en rivende udvikling. Mange nye stillinger blev oprettet, nye emner blev taget op, og videnskaben blev i høj grad international. Danske dataloger formåede – blandt andet i kraft af den teoretiske tilgang, deres fag længe havde haft i Danmark – at bidrage væsentligt, ikke mindst inden for studiet og konstruktionen af programmeringssprog.