Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 56

I årene omkring 1910 begyndte det andet store generations- og gearskifte i dansk matematik.¹ Generationen bestående af Julius Petersen, Thorvald Nicolai Thiele og Hieronymus Georg Zeuthen,² som var rejst ud i verden og havde bragt ny matematik hjem til Danmark, blev afløst af en ny generation, som stadig rejste ud, men også i højere grad lod verden komme til sig – og i særdeleshed til København. Hvor offentligheden tidligere primært havde betragtet matematik som et undervisnings- og dannelsesfag, blev matematikerne et halvt århundrede senere mødt med krav om også at bidrage til løsning af samfundets voksende antal matematiske problemer.

Igennem det 20. århundrede blev de matematiske videnskaber i stadig stigende grad gjort til grundlag for en række andre videnskaber såsom psykologi og økonomi og blev i endnu højere grad end tidligere anvendt i naturvidenskaberne. Matematisk statistik blev det videnskabelige grundlag, på hvilket man byggede analyser af samfundet og dets udvikling og traf politiske beslutninger. På det teoretiske plan spillede datalogers forskning i kunstige sprog og forholdet mellem menneske og computer sammen med nye modeller for de naturlige sprog og for kunstig intelligens. En del af det 20. århundrede var præget af en tro på reduktionisme, hvilket ofte implicerede stræben efter en matematisk udtryksform. Dette gjaldt også fysikken, der blev en aftager af avancerede matematiske teorier, som førhen syntes uden forbindelse til virkeligheden. Alle disse komponenter medvirkede til, at matematikken såvel internationalt som i Danmark fik nye roller i videnskaben og samfundet, hvilket resulterede i, at matematik blev yderligere styrket som skolefag.

Dette kapitel er delt i tre sektioner, der dels repræsenterer en kronologisk progression, dels beskriver henholdsvis den rene matematik, datalogien og den matematiske statistik i perioden 1920 til 1970. Fokus er lagt på »internationaliseringen« af dansk matematik – »Videnskabens Internationalitet kan i Tider som disse ikke noksom fremmes«, som Harald Bohr udtalte ved indvielsen af Matematisk Institut i København 1934.³ For den rene matematiks vedkommende diskuteres dette i form af etableringen af særlige danske satsningsområder (forskningstraditioner) og etableringen af de to første matematiske institutter. For datalogiens vedkommende understreges internationaliseringen især i form af den modernisering af samfundet, som computeren og videnskaben om computeren muliggjorde. Og endelig behandles internationalisering i den matematiske statistik gennem en diskussion af, på hvilket grundlag statistikken skulle bygges og hvilket formål den skulle tjene. Overalt er der endvidere lagt vægt på at videreføre den diskussion af de matematiske videnskabers institutionalisering, som blev påbegyndt i bind 3, kap. 7.