Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 52

Ideen om at bygge et eksternt observatorium uden for København, fjernt fra forstyrrende bylys, rystelser og luftforurening, er blevet taget op flere gange af astronomerne i København, første gang af Thiele i 1891. Elis Strömgren havde imidlertid allerede i 1910 sat sin kompromisløse karakter igennem blandt sine danske kolleger i spørgsmålet om et sådant observatorium, nemlig ved at melde sig ud af observatoriekommissionen og derved bremse ideen, efter at bekostelige undersøgelser havde fundet sted. Selv om det lykkedes Elis Strömgren at få lagt projektet på is, havde han dog i mellemkrigstiden planer om et mindre observatorium, som lå tættere på hovedstaden. I 1921 havde han desuden foreslået Ejnar Hertzsprung at blive leder af et nyt astrofysisk institut i Danmark, men denne plan blev dog aldrig til noget, da Hertzsprung afslog tilbuddet med den begrundelse, at han havde bedre forhold i Leiden. Desuden mente Hertzsprung, at Elis tidligere havde modvirket hans kandidatur til stillingen som direktør for Ole Rømer Observatoriet i Århus, en stilling som blev besat af Ruben Andersen i 1916. Hertzsprung kundgjorde i et brev til Elis: »Jeg har derfor Følelsen af, at der ikke hjemme hersker noget virkeligt Ønske om, at faa mig tilbage.«²⁴ Forholdet mellem Hertzsprung og Elis Strömgren forblev derfor noget anspændt. Også Uranias leder Luplau Janssen havde søgt denne stilling, men uden held.

Da Bengt Strömgren forlod Chicago i 1938, havde han ud over professoratet også en anden motivation for hjemrejsen. Han havde nemlig fået Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets tilsagn om, at det ville virke for oprettelsen af et observatorium uden for København. Inspireret af Chicagomodellen med Yerkes-observatoriet få timers rejse fra universitetet ville Bengt Strömgren med et moderne observatorium i Danmark gøde jorden for endnu større astronomisk aktivitet på dansk grund. Ideen var, at astronomer her kunne tage mange vigtige opgaver op, som ikke blev varetaget ved verdens største teleskoper. I første omgang finansierede Carlsbergfondet i 1943 iværksættelsen af omfattende forundersøgelser af atmosfæreforhold forskellige steder på Sjælland. Disse penge var ikke tilstrækkelige til at afgøre sagen om et nyt observatorium, men til alt held var der to store fødselsdage, som fik afgørende betydning for projektet. På Ole Rømers 300-årsdag i 1944 bevilgede Carlsbergfondet 400.000 kroner til anskaffelse af en meridiankreds. I 1945 indsendte Bengt Strömgren en samlet plan til Undervisningsministeriet, og efter krigens afslutning udløste 400-året for Tycho Brahes fødsel endnu en Carlsberg-bevilling på 200.000 kroner, som kunne dække udgifterne til arkitekttegninger og grundlæggelsen af en hovedbygning. I 1947 købte universitetet en grund til observatoriet ved landsbyen Brorfelde syd for Holbæk, og professoren bestilte en meridiankreds hos en engelsk producent.