Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 57

Lidt generaliseret kan man sige, at triumviratet Petersen-Thiele-Zeuthen havde været vendt mod fransk matematik, mens den nye generation hovedsagligt hentede sin inspiration i Tyskland. Tidsskriftet Mathematische Annalen blev en vigtig publikationskilde. Med en vis rimelighed kan man fortolke den danske forsinkelse i overgangen til et tysk fokus som et generationsspørgsmål – matematikkens centrum havde i løbet af et par generationer i slutningen af 1800-tallet flyttet sig fra Paris til Tyskland, især Berlin og Göttingen.

Perioden efter triumviratets afgang blev domineret af den nye generation af professorer i København, såsom Sophus Christian Juel, Niels Nielsen, Poul Heegaard, Johannes Mollerup og Johannes Hjelmslev, som selv blev afløst af den første egentlige internationale generation af danske matematikere, som omfattede Harald Bohr og Jakob Nielsen. Ved generationsskiftet i 1910 blev der ikke plads til den lovende Niels Erik Nørlund, som derfor søgte til Sverige for først i 1919 at blive tilknyttet universitetet i København (se nedenfor).⁴ I det hele taget skete det nogle gange, at danske matematikere drog over Sundet – eller truede med at gøre det – for at fremme deres karrierer.

Denne »mellemgeneration« var langsomt ved at blive internationalt orienteret. De deltog i såvel skandinaviske som internationale matematikerkongresser, og igennem udlandsophold og et vist kontaktnet havde de føling med, hvad der skete på den internationale forskningsfront. I erkendelse af fagets hurtige udvikling forsøgte Niels Nielsen og Hjelmslev i 1918 at åbne mulighed for at knytte Nørlund til København.⁵ Ideen om et bredtfavnende forsknings- og undervisningsmiljø var begyndt at sætte ind. Men professoraterne indebar stadig et specifikt undervisningsansvar inden for henholdsvis analyse og geometri. Dette blev først ophævet i 1942, hvor ansvaret for undervisningen i de forskellige områder overgik til instituttet som helhed, og lektorer og assistenter ikke længere var tilknyttet en bestemt professor.