Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 49

Et vigtigt astronomisk forskningsområde i 1930’erne var stjerners energiproduktion. Der havde i mange år verseret forskellige mere eller mindre fantasifulde teorier om, hvordan stjernernes enorme energimængder og udstråling bliver skabt. Med opdagelsen af neutronen i 1932 og de friske teorier om stjernernes struktur og fordeling af grundstoffer, som Bengt Strömgren havde bidraget kraftigt til, var det oplagt for astronomer og fysikere at finde sammen. Særlig vigtig var Strömgrens opdagelse af stjerners overvægt af brint og helium, idet den gav fysikerne mulighed for at fokusere på relativt enkle kerneprocesser, der kun involverede de letteste grundstoffer. I foråret 1938 mødtes nogle af verdens mest fremtrædende forskere ved den fjerde årskonference for teoretisk fysik i Washington D.C. Kernefysikere som Hans Bethe og George Gamow mødtes med astronomer som Strömgren og den senere nobelpristager Subrahmanyan Chandrasekhar. I alt var samlet 34 forskere, heraf seks astrofysikere.

Bengt Strömgren åbnede konferencen, som fik afgørende betydning for teoretisk astrofysik. Ved mødet udkrystalliseredes løsninger på hidtil uløste problemer, og de to teoretiske felter befrugtede hinanden ved det tværfaglige netværksmøde. Bethe lovede på mødet en grundig behandling af spørgsmålet om kernereaktioner, en indsats som snart blev anerkendt som fundamentet for alt senere arbejde inden for området atomkerneenergiproduktion. Essensen i Bethes teori var, at fire protoner fusionerede til en heliumkerne gennem en cyklisk proces, hvori kulstof virker som katalysator.¹⁷ Billedet af de fysiske forhold i en stjernes indre var blevet revideret radikalt og havde skabt grundlag for Bethes og den tyske fysiker Carl Friedrich von Weizsäckers forklaring på stjerners energiproduktion. Derved var det manglende led fundet: Nu kunne man i princippet beregne en stjernes temperatur, radius, lysstyrke og hele den indre struktur.¹⁸ Og Strömgren kunne fortsætte sit arbejde med stjerners struktur, et arbejde der førte ham til en teori for ioniserede gasskyer rundt om varme stjerner. Det lykkedes ham i den forbindelse at finde en relation mellem gastætheden, stjernens udstråling og størrelsen af den kugle af ioniseret brint, der omkranser stjernen (»Strömgren-sfæren«).