Читать книгу Gronland - Ole Hoiris - Страница 17
Litteratur
ОглавлениеAlexeeva, Aitalina V. og Mads Fægteborg 2002: Bjørnen og de små folk i Nord – beretninger om Rusland og dets oprindelige folk. Arctic Informa-tion.
Amdrup, G.C., Louis Bobé, Ad. S. Jensen og H.P. Steensby (red.) 1921: Grønland i Tohundredaaret for Hans Egedes Landing, bd. I-II. København.
Bobé, Louis 1936: Opdagelsesrejser til Grønland 1473-1806. Meddelelser om Grønland, bd. 55 nr. 1.
Bobé, Louis 1944: Hans Egede, Grønlands Missionær og Kolonisator. Meddelelser om Grønland, bind 129, nr. 1.
Dalager, Lars 1752: Grønlandske Relationer. København.
Den Store Danske Encyklopædi, bd. 17, 2000. København.
Egede, Hans 1738: Omstændelig og udførlig Relation, Angaaende Den Grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse, Samt hvad ellers mere der ved Landets Recognoscering, dets Beskaffenhed, og Indbyggernes Væsen og Leve-Maade vekommende, er befunden. Kjøbenhavn.
Egede, Hans 1741: Det gamle Grønlands Nye Perlustration, Eller Naturel-Historie, Og Beskrivelse over det gamle Grønlands Situation, Luft, Temperament og Beskaffenhed; De gamle Norske Coloniers Begyndelse og Undergang der Samme-Steds, de izige Indbyggeres Oprindelse, Væsen, Leve-Maade og handtæringer, samt hvad ellers Landet yder og giver af sig, saasom Dyer, Fiske og Fugle & c. med hosføyet nyt Land-Caart og andre Kaaber-Stykker over Landets Naturalier og Indbyggernis Handtæringer, Forfattet af Hans Egede, Forhen Misionair udi Grønland. Kjøbenhavn.
Egede, Niels 1743: Tredie Continuation af Relationerne Betreffende Den Grønlandske Missions Tilstand og Beskaffenhed, Forfattet i Form af en Journal fra Anno 1739 til 1743. Kiøbenhavn.
Egede, Paul 1740: Continuation af Relationerne Betreffende Den Grønlandske Missions Tilstand og Beskaffenhed, Forfattet i Form af en Journal fra Anno 1734 til 1740. Kiøbenhavn.
Egede, Paul 1788: Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788. Kiøbenhavn.
Eskildsen, Kasper Risbjerg 2004: Historien før historien. Tidsskrift for Historie, vol. 34, nr. 1 s. 12-21.
Fabricius, Otto 1780: Fauna Groenlandica. København. Oversat til Den grønlandske fauna af O. Helms. Det grønlandske Selskabs Skrifter VI, 1929.
Freuchen, Peter 1959: Peter Freuchens Bog om de syv have. København.
Fægteborg, Mads 2000: Grønland i dag – en introduktion. Arctic Information.
Fægteborg, Mads 2007: Kridtpiben, apostlen og Stubbekøbing. I: Mette Trankjær (red.): Stiftsbog for Lolland-Falsters stift 2007, s. 114-123.
Gad, Finn 1967: Grønlands Historie, bd. I. København.
Gad, Finn 1969: Grønlands Historie, bd. II. København.
Gad, Finn 1971: Forord og kommentarer til reprotryk af Hans og Poul Egede: Relation angaaende Den Grønlandske Mission samt Det Gamle Grønlands Nye Perlustration eller Naturel-Historie + Continuation af Den Grønlandske Mission, bd. 1-2. København.
Harsløf, Olav m.fl.1977: Grønland – Imperialisme med dansk ansigt. Litteratur & Samfund – tidsskrift for marxistisk bevidsthedssociologi nr. 19-21.
Hjelholt, Holger 1935: Falsters Historie, II del. København.
Holbek, Bengt og Iørn Piø 1967: Fabeldyr og Sagnfolk. København.
Holm, Gustav 1972: Konebådsekspeditionen. Etnologisk skitse af angmagsalikerne. Redigeret og kommenteret af Jørgen Meldgaard. København.
Høiris, Ole 2006: Renæssancens vilde – fra vildmand til vildskab. I: Ole Høiris og Thomas Ledet: Renæssancens Verden. Århus.
Ilagiit Kalaallit. Vicebiskoppip kaajallaasitaa nr. 1/86, 1. januar 1986- meersoq.
Jensen, Bent 1965: Eskimoisk Festlighed. Folkeuniversitetets Bibliotek. København.
Kjellström, Rolf 1973: Eskimo Mariage. Nordiska museets Handlingar nr. 80.
Klausen, Arne Martin 1958: Hans Egede og den etnografiske forskning. I: Olav Guttor Myklebust (red.): Hans Egede. Studier til 200-årsdagen for hans død 5. november 1958. Oslo.
Kragh, Helge 2002: Hans Egede – apostel og alkymist. Dansk kemi, 83, nr. 12.
Krogh, Knud J. 1982: Erik den Rødes Grønland. Nationalmuseet.
Lidegaard, Mads 1993: Grønlændernes Kristning. Eskimoerne og Kirken II. Nuuk.
Lund, Jacob Johan 1778: Første Missionair paa Grønland, Biskop Hans Egedes Levnet. København.
Luther, M. 1738: Sandhed til Gudfrygtighed, Udi En eenfoldig og efter Muelighed kort, dog tilstrekkelig Forklaring Over Sal. Doct. Mort. Luthers Liden Catechismo, Indeholdende alt det, som den, der vil blive salig, har behov, at vide og giøre Paa Kongel. allernaadiske Befaling. Til almindelig Brug. Kiøbenhavn.
Lynge, Laannguaq 1979-1980: Hvad skrev de om os? Menneskenes land. Katalog til Vandreudstilling af grønlandsk kunst i sagn og hverdag. Nuuk.
Lynge, Finn 2006: Tro og udsyn. I: Hanne Petersen (red.): Grønland i verdenssamfundet. Udvikling og forandring af normer og praksis. Nuuk.
Myklebust, Olav Guttorm (red.) 1958: Hans Egede. Studier til 200-årsdagen for hans død 5. november 1958. Oslo.
Nielsen, Niels Åge m.fl. (red.) 1969: Ordenes Historie. Dansk Etymologisk Ordbog. København.
Nunatta Atuagaateqarfia 1986: Groenlandica. Nuuk.
Olsen aaju, Kristian 1982: Efterskrift til Det gamle Grønlands Perlustration. I: Hans Egede: Det gamle Grønlands Perlustration. København.
Petersen, Robert 1979: Eskimologi. Københavns Universitet 1479-1979, bd. IX. København.
Philbert, Poul Erik 2005: Missionærens åbenbaring. Polarfronten nr. 3. Netadresse: http://www.dpc.dk/graphics/Design/Danish/Nyhedsrum/Polarfronten_online/PF%20305/Mission. pdf
Rink, Hinrich 1982: Eskimoiske Eventyr og Sagn. Oversatte efter de Indfødte Fortælleres Opskrifter og Meddelelser, bd. I-II (Opr. 1866-1871). Med forord af Helge Larsen. København.
Rink, Hinrich 1882-1884: Om Grønlændere, deres Fremtid, og de til deres Bedste sigtende Foranstaltninger – m. to fortsættelser. København.
Salomonsen, Finn (red.) 1981: Grønlands Fauna. København.
Seip, Didrik Arup 1958: Norskhet i Språket hos Hans Egede og hans sønner. I: Olav Guttor Myklebust (red.): Hans Egede. Studier til 200-årsdagen for hans død 5. november 1958, s. 227-260. Oslo.
Thalbitzer, William 1932: Fra Grønlandsforskningens Første Dage. Festskrift udgivet af Københavns Universitet i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag 26. september 1932. København.
Viemose, Jørgen 1976: Dansk kolonipolitik i Grønland. København.
1 I et nutidigt sprog kan denne omstændelige titel omformuleres til Ny illustreret og detaljeret beskrivelse af naturen og kulturen i Grønland, fremover blot kaldet Perlustrationen. Finn Gad (1911-1986) skriver i sit efterskrift til faksimileudgaven af Hans Egedes Relationen og Perlustrationen: “Perlustration betyder ’indgående betragtning’, hvilket vel nærmest i denne forbindelse bliver ’nøjagtig beskrivelse’ eller ’detaljeret beskrivelse’” (Gad 1971 s. 8 f.).
2 Som eksempel kan det bemærkes, at et ubekendt tysk værk om Europa, “hvor det mærkværdigste fra nationerne og landene berettes”, omtaler Frederik IV (1671-1730) som regerende konge i Danmark og nævner, at hans dronning Louise (1667-1721) døde i 1721. I samme værk findes også en beskrivelse af Grønland. Heraf fremgår der intet om Hans Egedes kolonisation. Det seneste årstal, der nævnes, er 1636, hvor Grønland blev genopdaget (Bobé, 1936 s. 16), så det må dreje sig om en ekspedition, udrustet af Christian IV (1577-1648) og under ledelse af hollænderen Joris Carolus på “Røde Løve”. Ekspeditionen kom til en uangivet kyst i Davisstrædet, hvorfra den medbragte narhvaltænder og “guldsand”.
3 Nunatta Atuagaateqarfia 1986 s. 149 f.
4 Egede 1738 Fortale.
5 Lund 1778 s. 65. Der er sikkert tale om Omstændelig og udførlig Relation angaaende den grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse, der allerede i 1740 forelå på tysk som Ausfürliche und wahrhafte Nachricten vom Anfange und Fortgange der Gronländischen Mission.
6 Stenen har foruden ovennævnte tekst, Rinks navn og data “* 26.8.1819. ⊕ 31.12.1894”, efterfulgt af “Danske rejste dette Minde 1919”. Den danske oversættelse stammer fra Mads Lidegaard.
7 Rink 1982 s. 26.
8 Harsløf m.fl. 1977 s. 207 ff. og Viemose 1976 s. 187 ff.
9 Bobé 1944 s.
10 Der refereres til den langvarige strid med nabopræsten. 10 Egede 1738 s. 1.
11 Bobé 1944 s. 12 og 30.
12 Hans Egede mente dog, at enkelte grønlændere kunne have været kristne i nordbotiden. Han refererer til en tekst, han har læst: “Hos en Tydsk Autorem ved Navn Dithmarum Blefkenium, finder jeg ellers en Beretning om en Munk, som skulle være fød i Grønland, og med Biscopen der sammesteds Anno 1645 [1545 sandsynligvis] skal være reyst til Norge, og levede siden udi Island l546, hvor hand, efter hans Beretning, Personlig skal have talt med ham. Denne samme Munk skal have fortalt forunderlige og mærkværdige Ting om et Dominicaner Closter udi Grønland, som kaldtes Stæ Thomas Closter, udi hvilket hand udi sin Barndom af sine Forældre var blevet hensatt for at vorde en Munk” (Egede 1741 s. 9). At der er tale om en etnisk grønlænder, synes at fremgå af Egedes reference til en dansk kaptajn Jacob Hal (16. århundrede) “Han havde et breedt Ansigt og var bruun af Farbe” (Egede 1741 s. 10).
13 Fra et uidentificeret tysk træsnit fra perioden 1721-1730, stammer de seneste oplysninger i teksten om Grønland fra 1636. Selve billedmotivet kan have et tidligere kobberstik fra Isaac La Peyrère (1594-1676) fra 1647 eller et kobberstik fra 1683, 1686 eller 1719 fra Allain Manesson Mallet (1630-1706) som forbillede. Et andet eksempel på samme er et kobberstik, som har fået placeret eskimoerne på Antarktis og de nærliggende øer Ny Guinea. Sidstnævnte illustration stammer fra La Croix: La Geographie Universele. Anisson & Posuel. Paris, 1705.
14 Colonien Godt=haab (Godthaab/Godthåb) er i dag Grønlands hovedstad, Nuuk. Nuuk betyder næs.
15 Egede 1738 s. 392.
16 Egede 1738 s. 405 f.
17 Hjelholt 1935 s. 555.
18 Bobé 1944 s. 276.
19 Gad 1971 s. 15.
20 Seip 1958 s. 227-260.
21 Klausen 1958 s. 210.
22 Adskillige missionærer fra Seminarium Groenlandicum har efter Hans Egede bidraget med væsentlige oplysninger om den grønlandske kultur, blandt andre Henric Christopher Glahn (1738-1804), Otto Fabricius (1744-1822) og Hans Egede Saabye (1746-1817).
23 Petersen 1979 s. 177-194.
24 Thalbitzer 1932 s. 60.
25 Egede 1741 s. 27, fodnote e.
26 Paul Egede 1740 og Niels Egede 1743.
27 Egede 1741 s. 47 f.
28 Thalbitzer 1932 s. 60.
29 Freuchen 1959 s. 343.
30 Egede 1741 s. 48 f.
31 Mers: Ordet er brugt i Danmark siden middelalderen om en mastekurv til udkig og forsvar.
32 Egede 1788 s. 45 f.
33 Der har været mange udlægninger af, hvad Hans og Paul Egede så. Se f.eks. Philbert 2005, hvor en “ekspert i søuhyrer” sammen med to andre forskere har nærlæst Egedernes tekster og konkluderet, at der kan være tale om den uddøde atlantiske gråhval eller en hval uden halefinne. De hælder dog mest til, at den ormelignende krop nok snarere var en hvals erigerede penis!
34 Holbek og Piø 1967 s. 425 f.
35 Holbek og Piø 1967 s. 425.
36 Bobé 1944 s. 19. Egede blev i 1909 ligefrem omtalt som “Norges første kemiker” af kemiprofessor Thorstein Hiortdahl (1839-1925), se Kragh 2002 s. 32 f.
37 Fabricius 1780/1929 s. 45.
38 Lynge 1979-1980 s. 16.
39 Egede 1741 s. 46.
40 Salomonsen 1981 s. 418.
41 Egede 1741 s. 41.
42 Egede 1738 s. 31 f.
43 Gad 1967 s. 30, hvor Gad refererer til Islendíngabók fra 1100-tallet, og Krogh 1982 s. 175, hvor Krogh henviser til Historia Norvegia fra omkring 1100-årene.
44 Egede 1738 s. 2.
45 Egede 1741 s. 63.
46 Klausen 1958 s. 209.
47 Egede 1741 s. 5 f.
48 Den Store Danske Encyklopædi, bind 17, p. 343. & Nielsen 1969: Ordenes Historie. Dansk Etymologisk Ordbog, s. 379.
49 Gad 1969 s. 323 f.
50 Egede 1738 s. 61 f.
51 Egede 1788 s. 49.
52 Fabricius 1780 s. 45.
53 Egede 1741 s. 94.
54 Egede 1741 s. 2.
55 Lidegaard 1993 s. 19.
56 Gad 1969 s. 117 f.
57 Gad 1969 s. 124.
58 Dalager 1752 s. 3.
59 Egede 1741 s. 81.
60 Thalbitzer 1932 s. 67 f.
61 Amdrup m.fl. 1921, bd. II, s. 679.
62 Klausen 1958 s. 221 f.
63 Luther 1738 s. 51 f.
64 Dr. Martin Luthers lille Katekismus. 2004-udgaven i Den Danske Salmebog.
65 Egede 1741 s. 79.
66 Egede 1741 s. 77 f.
67 Egede 1741 s. 78.
68 Egede 1741 s. 69 f.
69 Alexeeva og Fægteborg 2002 s. 228 f.: “I sit studie over russiske politiske anekdoter har Kadi Sarv fundet frem til, at russerne ynder at fortælle etniske anekdoter, gerne med en racistisk undertone. En kategori af anekdoter drejer sig om jøder, og en anden kategori omhandler tjuktere og eskimoer. ’En tjukter kom hjem fra hæren og undrede sig over, at hans kone havde et barn. “Hvordan har du fået det barn?” spurgte han konen. “Jeg har jo ikke været hjemme i meget lang tid.” Konen svarede: “Kan du da ikke huske, at du sendte mig et foto?” “Jo, jo,” svarede han, “men fotografiet gik jo kun til navlen!’ Anekdoten refererer til kulturelle elementer om partnerbytte og udlån af koner blandt flere arktiske folk, herunder aleuterne, eskimoerne og tjukterne. Noget sådant vakte opsigt blandt europæerne, men der var imidlertid flere praktiske grunde til partnerbyttet. Et eksempel var, når en mand skulle på en længere rejse, hvor han ikke kunne medbringe sin egen kone, enten fordi hun var gravid eller eventuelt skulle passe småbørnene. Gennem partnerbyttet kunne han sikre sig den nødvendige rejsefælle, og den anden mand ville fortsat have en kvinde i huset. Begge parter udnyttede således situationen optimalt. Et andet eksempel var mangel på fertilitet eller avledygtighed. I samfund, hvor man er afhængig af, at børnene vil kunne sikre ens alderdom, må en familie sørge for at få børn, uanset hvem faderen er. Partnerbytte kunne imidlertid også ses i lyset af at knytte relationer. Det har således ikke været ualmindeligt, at russiske handelsmænd fik tilbudt konen natten over, fordi man havde den opfattelse, at det kunne fremme ens interesser. I en vestlig opfattelse er disse praktiske foranstaltninger blevet opfattet, som om manden var hanrej. Udtrykket hanrej refererer til, at konen er manden utro. Gennem tiderne er en hanrej blevet billedligt fremstillet med horn eller gevir i panden”. Blandt andet baseret på Kjellström 1973 s. 149 f.
70 Jensen 1965 s. 29.
71 Egede 1741 s. 78.
72 Holm 1972 s. 111.
73 Jensen 1965 s. 29.
74 Rink 1982 s. 165 f.
75 Egede 1741 s. 78 f.
76 Egede 1741 s. 108.
77 Egede 1741 s. 68.
78 Egede 1741 s. 85 f.
79 Thalbitzer 1932 s. 69.
80 Lidegaard 1993 s. 39.
81 Gad 1971, Efterskrift s. 11.
82 Lynge 2006 s. 107 f.
83 Lynge 2006 s. 109 f.
84 Rink 1882-1884 s. 6.
85 Høiris 2006 s. 76 f.
86 Høiris 2006 s. 98.
87 Eskildsen 2004 s. 13.
88 Egede 1741 s. 66.
89 Egede 1741 s. 71 f.
90 Thalbitzer 1932 s. 66.
91 Olsen aaju 1982.
92 Fægteborg 2000 s. 48 f.
