Читать книгу Gronland - Ole Hoiris - Страница 25

Som tidligere nævnt blev Glahns dagbøger først udgivet i 1921, mange år efter hans død. Når det gælder en vurdering af dagbøgernes virkningshistorie, må der derfor skelnes imellem før og efter udgivelsen. Udgiveren Hother Ostermann betoner dagbogsmanuskripternes værdi som kilder til kendskab om grønlandske forhold hos, hvad man kunne kalde den danske lærde offentlighed. Der refereres blandt andre til historikeren Peter Frederik Suhm (1728-1798), som skulle have læst dem med stor interesse og kunne bevidne, at de “ere fulde af ypperlige Efterretninger om Grønlands physiske Tilstand og om Grønlændernes Sæder og Religion med meere, Grønland vedkommende, saa kan jeg ey andet, end tilstaae hans store Fliid, Nøyagtighed og Opmærksomhed”.⁴² Naturforskeren Japetus Steenstrup (1813-1897) skriver om dagbøgernes betydning i et brev til Glahns barnebarn, stiftsprovst Hans Egede Glahn (1814-1898):

Den Side, hvorfra vi Naturforskere maa sætte Pris paa at kunne gaa umiddelbart til Glahns Dagbøger, er en dobbelt – – ikke alene for de enkelte udførlige naturhistoriske Datas Skyld – – – men frem for alt for de umiddelbare Optegnelser om Eskimo-Karakteren og denne Stammes ejendommelige Orddannelse, dens Retsbegreber og Samfundsordning. – Til Opfattelsen heraf er Optegnelsen af det frisk oplevede af største Betydning.⁴³

Ifølge Ostermann byggede inspektør Hinrich Johannes Rinks (1819-1893) afhandling Om Grønlændernes gamle Tro og hvad der af samme er bevaret under Kristendommen fra 1868 for en stor dels vedkommende på Glahns dagbøger, ligesom Hans Mathias Fenger (1850-1930) benyttede dem i bogen fra 1879 om Hans Egede og missionen i Grønland.⁴⁴

Da Glahns dagbøger blev udgivet af H. Ostermann i 1921, skete det som led i fejringen af 200-året for den danske kolonisering af Grønland, hvor også den store distriktsbeskrivelse i flere bind Grønland i Tohundredaaret for Hans Egedes Landing blev udgivet i Meddelelser om Grønland, redigeret af G.C. Amdrup (1866-1947). Generelt skete det i sammenhæng med en større indsats for at tilvejebringe (kultur)historiske kilder til kolonihistorien og etnografien i en tid, hvor eskimologien og de moderne universitetsdiscipliner etablerede sig og vandt frem, og hvor der var stærke politiske interesser for at hævde det danske koloniherredømme over hele Grønland.⁴⁵ Det grønlandske Selskab, som blev stiftet i 1906 af en række danske grønlandskyndige, startede samme år en skriftrække under navnet Det grønlandske Selskabs Aarsskrifter. Det var i denne skriftrække, Glahns dagbøger blev den fjerde udgivelse efterfølgende historikeren Louis Bobés (1867-1951) udgivelse af Lars Dalagers 1700-talsskrift Grønlandske Relationer i 1915. Samtidig skrev eskimologen William Thalbitzer (1873-1958) blandt andet om The Ammassalik Eskimo (1914/1923), etnografen Kaj Birket-Smith (1893-1977) om Egedesminde Distrikt i 1924 og folkemindesamleren Knud Rasmussen (1879-33) om grønlandske myter og sagn (1921-25).

Glahns dagbøger fik med udgivelsen plads sammen med den danske missionslitteraturs klassikere: Hans og Poul Egedes udgivelser og missionærdagbogsudgivelser som Peter Kraghs (1794-1883) og Carl Emil Janssens (1813-1884),⁴⁶ og de forbliver en af de væsentlige kilder inden for f.eks. dansk eskimologi og religionsvidensskab,⁴⁷ musikvidenskab⁴⁸ og arkæologi.⁴⁹ På trods af at det er tydeligt, at publiceringen af Glahns dagbøger i begyndelsen af 1900-tallet betød en bredere formidling af den indsigt og information, som de rummer, til et bredere videnskabeligt og offentligt publikum i Danmark, så står Glahns bidrag til den eskimologiske forskningstradition fortsat temmelig ufortalt i international sammenhæng. Der er ingen tvivl om, at såvel hans tilgang, metode som holdning til det etnografiske og kulturhistoriske studium fortjener en sådan eksponering også uden for Danmarks og Grønlands grænser.

Carl Emil Janssen. Portrættet er udført af sønnen, maleren Luplau Janssen (1869-1927) som en gave til hans mor seks år efter faderens død.