Читать книгу Gronland - Ole Hoiris - Страница 19

Som dagbogsskriver og missionær i Grønland er Glahn hverken nogen gammel eller erfaren mand. Han var en blot 24-årig ung mand, da vi møder ham første gang i dagbogen fra 1763. Han blev født i 1738 i Alling i Midtjylland som søn af provst Adam Vilhadt Henriksen Glahn (1707-1780) og Inger Christina Weffling (1710-1750). Han kom tidligt som 11-12-årig til København, hvor han blev opdraget hos farfaderen efter moderens død i 1750 og senere også hos sin morbroder Christen Weffling, der var købmand. Farfaderen, som også hed Henric Christopher, var kongelig kok og tysker, så det hedder sig, at barnebarnet tidligt talte tysk.⁴ Han blev student og dimitteredes privat allerede som 16-årig i 1755 på Københavns Universitet – men boede tilsyneladende på det tidspunkt i Jylland. Ostermann benytter i sin beskrivelse af Glahns unge år en skrivelse fra Glahn til Missionskollegiet af 3. juli 1765, hvor Glahn fortæller, at hans interesse for Grønland stammer fra drengeårene i København. Han havde lånt Egedernes skrifter af sin fætter, og læsningen havde givet ham lyst til “at komme til et saa herligt Land, hvor man kunde faa saa meget nyt at se”.⁵ Som nyudsprunget student havde han opsøgt professor Poul Egede og forelagt ham sit ønske om at komme til Grønland, men havde fået at vide, at han var alt for ung til at blive “grønlandsk Seminarist”,⁶ hvorefter Glahn måtte tage tilbage til Jylland. Året efter i forbindelse med aflæggelse af “2den Examen og baccalaurgraden” og igen halvandet år senere i forbindelse med påbegyndelsen af “attestats” opsøgte han Poul Egede uden at få positivt svar: “fik aldrig noget vist Svar, hvorfor, da jeg et Aars Tid idelig havde overløbet Professoren, blev jeg til sidst kied deraf og slog nu Grønland af Tankerne”.⁷ Skuffelsen fik, ifølge Ostermann, Glahn til at søge ind som rytter ved militæret i Holsten, og det ser ud til, at han først genoptog universitetsstudierne igen i 1760. Hans ønske om at komme til Grønland og “at tjene Gud i dette haarde Land” var der fortsat, og ved morbroderen Christen Wefflings hjælp (gennem en henvendelsen til Vajsenhusprovsten) anbefalede Poul Egede ham endelig til Missionskollegiet, som havde myndigheden angående udpegelsen af egnede kandidater til uddannelsen som missionær til Grønland. Den 9. april 1761 blev han antaget som grønlandsk seminarist, og måneden efter den 28. maj 1761 fik han sin teologiske embedseksamen “med 3. karakter”, som ikke var nogen fornem karakter, og som han selv forklarer således: “Min Skæbne har været saa tynd, at jeg i mine Studenter Aar meest maatte leve af Conditioner [det vil sige tjenende stilling, “erhvervsarbejde”], hvorved mine egne Studeringer blev forsømte”.⁸ Uddannelsen på Det grønlandske Seminarium varede to år, hvor han læste grønlandsk sprog hos Poul Egede, “samtidig med at han satte sig ind i forskellige videnskaber, som han mente at faa brug for under sin virksomhed i Grønland, deriblandt fødselshjælp”.⁹

Henrik Christopher Glahn og hustru Gjertrud Kirstine Glahn.

Glahns hus i Sisimiut/Holsteinsborg.

I 1763 blev Glahn ordineret og endelig kaldet som missionær i Grønland. Han blev missionær ved den nye koloni Holsteinsborg, som i 1756 var blevet anlagt ved Sydbay nord for det nuværende Sisimiut. Glahn kom i sine første fire år i landet til at bo i den såkaldte missionsloge Amertlok. Logen var placeret i Asummiut tæt på det sted, hvor i dag Sisimiuts lufthavn ligger. I 1767 flyttede han over på den anden side af den lille Ulkebugt til den nye Holsteinsborg koloni, hvor handelen allerede havde placeret sig. Hans bolig ligger i dag i centrum af Sisimiuts gamle bydel og går stadig under navnet Glahns Hus. I 1769 blev han som 30-årig tilbudt provsteembedet i Grønland, men afslog tilbuddet på grund af sin “Ubeqvemhed, Mangel paa Videnskaber og tilstrækkelig Kundskab om Landet”.¹⁰ Han forlod i stedet samme år Grønland og fik præsteembede i Hardanger i Norge. Samme år blev han gift med Poul Egedes ældste datter Gjertrud Kirstine (1748-1816). Det var således, mens han var i Norge, han fik udgivet sin bog Anmærkninger i 1771. I Norge blev han foregangsmand i havebrug (kartofler og frugtavl) og blev i 1772 medlem af Det Norske Kgl. Videnskabernes Selskab i Trondhjem. Dette selskab udgav en række af hans afhandlinger af mindre omfang om grønlandske forhold. Glahn fik desuden udgivet mindre afhandlinger i København om ikke-grønlandsrelaterede emner, f.eks. om at dæmpe bølgernes voldsomhed og forslag til oprettelse af kajakroerkorps. I 1778 vendte han tilbage til Danmark som sognepræst flere steder på Falster. Kaldet i Idestrup søgte han, fordi det “vilde sætte ham i stand til paa egen bekostning at udgive sine grønlandske manuskripter”.¹¹ Han blev efter ansøgning i 1779 udnævnt til professor linguæ groenlandicæ som afløser for Poul Egede. På trods af at han tilsyneladende havde lyst til at tage til Grønland igen, boede han på Falster til sin død i 1804, 64 år gammel.¹²

Ældre billede fra 1897 af Sisimiut/Holsteinsborg med kirken og Glahns hus.