Читать книгу Gronland - Ole Hoiris - Страница 6

Hans Egede er bedst kendt for sine to bøger: Omstændelig og udførlig Relation, Angaaende Den Grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse, Samt hvad ellers mere der ved Landets Recognoscering, dets Beskaffenhed, og Indbyggernes Væsen og Leve-Maade vedkommende, er befunden fra 1738 (herefter Relationen) og Perlustrationen fra 1741.

Relationen beskæftiger sig hovedsageligt med Hans Egedes missionsvirke over for “de arme vanvittige Grønlænders Saligheds Beste”.⁴ Jacob Johannes Pedersen Lund, eller blot Jacob Johan Lund (1725-1798), der i 1778 skrev den anden af Egede-biografierne, blev ordineret som feltpræst den 28. juni 1758 og udstationeret i Segeberg i Holsten. Det var der, den tyske provst Ullitsch gjorde ham bekendt med Hans Egedes “Skrifter”, der forekom provsten “som meer end Apostolisk”.⁵

Hans Egede er både blevet hædret og skældt ud for sit virke i Grønland. Således er et af de fra perioden 1777-1789 omkring 50 mindesmærker i Jægerspris Slotshave for kendte danskere tilegnet Hans Egede og hustru Skældt ud blev han til gengæld af den anerkendte og autoritative grønlandsforsker og embedsmand Hinrich Johannes Rink (1819-1893). Rink var en af foregangsmændene ved indførelsen af forstanderskaberne, en form for lokalt selvstyre der blev indført i Grønland i 1856. Dette og meget andet fra Rinks ånd og hånd retfærdiggør ordene “Kalâtdlit asavat isumagai ilimavai” – “Han kendte grønlænderne, han værnede om dem, han elskede dem”, der står på mindestenen over ham i Nuuk.⁶ Derfor kan der også være en grund til at forholde sig til hans holdning til Hans Egede, således som han udtrykte det i 1866:

Egede gik til Grønland i den Formening at finde de gamle nordiske Kolonier, Folk af hans egen Stamme, som han kunde vinde for Moderlandet igjen. Da han nu heri saae sig skuffet, og hans energiske Aand ikke tillod ham at opgive et Foretagende, ved hvilket han hjemme havde vakt Opsigt og udsat sig for Spot, gjaldt det om at gribe det Halmstraa, som den eskimoiske Befolkning, han traf paa, ydede for hans Forbliven i Landet, istedet for at vende tilbage med uforrettet Sag. Der vil vist heller ingen frakjende ham en høi Grad af Religiøsitet og kristelig Begeistring, men derfra og til en uegennyttig Opoffrelse for en ganske fremmed Nation i en Afkrog af Jorden, er der et stort Spring. Det nærmeste, som Egede, om end ubevidst, eftertragtede, var et socialt Herredømme over det Folk, han var kommen til.⁷

Motiveringen for Rinks fordømmelse af missionærerne og kolonisatorerne er for så vidt ganske forståelig. Rinks forståelse af sin egen samtid var baseret på hans egne iagttagelser og efterfølgende analyser af den grønlandske befolknings forarmelse og umyndiggørelse ved kolonierne. Men samtidig forekommer det mig, at Rink overså, hvilket samfund Hans Egede var rundet af. På den måde mener jeg, at Rink siden kom til at blive misbrugt i det vrangbillede, som omkring et århundrede senere kom til at præge den litteratur, som ukritisk stemplede Danmark som en grum imperialistisk nation.⁸

Hædret eller udskældt kan være et spørgsmål om temperament eller ideologi. Det ændrer imidlertid ikke ved, at Relationen, der nærmest er skrevet som en dagbog, er en uvurderlig kilde til en nærmere forståelse af Hans Egedes motivationer og mange af samtidens hændelser samt missionærernes samvær med grønlænderne, men det er i Perlustrationen, at Egede mere systematisk får beskrevet landet og folket og derved fremkommer med den første detaljerede beskrivelse af naturen og kulturen i Grønland.