Читать книгу Gronland - Ole Hoiris - Страница 18

Henric Christopher Glahn: Missionær i Grønland – Henric Christopher Glahns Dagbøger for Aarene 1763-64, 1766-67 og 1767-68. Udgivet af H. Ostermann. Det Grønlandske Selskabs Skrifter IV. København 1921.

Den danske kolonisering af Grønland i 1700-tallet medførte en omfattende produktion af viden udført og formidlet af handelens og især missionens ansatte i landet. Allerede i midten af 1700-tallet efter bare få årtiers kolonisering stod bogværker som Hans Egedes (1686-1758) Relation fra 1738 og Perlustration fra 1741 og sønnerne Poul (1708/9-1789) og Niels Egedes (1710-1782) to Continuationer af faderens Relationer (1741 og 1744), Lars Dalagers (1715-1772) Grønlandske Relationer samt David Cranz’ (1723-1777) Historie von Grönland fra 1765¹ som et omfattende korpus af viden om Grønland eller, om man vil, det tydelige tegn på, at en første grønlandsforskning var under udvikling. Mange missionærer fulgte i Hans og Poul Egedes fodspor og indsamlede information og viden om landets geografi og naturhistorie og om grønlændernes sprog og kultur. Missionærerne skulle alle føre dagbog. De bidrog derigennem til missionens samlede vidensproduktion, men det var kun få missionærer, som aktivt og af egen drift udgav bøger. En af disse var Henric Christopher Glahn (1738-1804), som i 1771 anonymt udgav Anmærkninger over de tre første bøger af Hr. David Crantzes Historie om Grønland. Dette værk, som blev genudgivet på nutidsdansk i Det grønlandske Selskabs Skrifter i 1991, lægger sig genremæssigt op ad Egedernes og Cranz’ værker.² Man kan opfatte værket som en opsummering af Glahns viden om Grønland forfattet efter hans tid i Grønland.

Selv om Glahns Anmærkninger har så mange kvaliteter, at det på sin vis kunne betragtes som en af grønlandsforskningens klassikere, er det dog et andet af Glahns værker, der her skal gøres opmærksom på, nemlig hans dagbøger fra Sisimiut i perioden 1763-1768. Dagbøgerne er måske knapt så systematiske som Anmærkningerne, men ikke desto mindre særligt bemærkelsesværdige, fordi vi her kan følge Glahns videnspraksis. Vi ser, hvad der interesserer ham, hvordan han skaffer sig data, og hvordan han gradvist udvikler sin erkendelse. Dagbøgerne er ikke blot missionærens og teologens redegørelse over sine embedsfunktioner, de tegner billedet af Glahn som dansk polyhistor og videnskabsmand i slutningen af 1700-tallet. Glahns dagbøger er desuden særdeles interessante som en af de væsentligste kilder til dagligdagen i et vestgrønlandsk lokalsamfund under den tidlige kolonisering.

Dagbøgerne blev ikke udgivet i Glahns egen levetid, men først i 1921 i Det grønlandske Selskabs Skrifter, og som det hedder på titelbladet “udgivet i anledning af 200-aaret for kolonisationens begyndelse som et bidrag til kendskabet til gamle dages Grønland”. Grønlandspræsten, kirke- og personalhistorikeren Hother Ostermann (1876-1950) stod for udgivelsen og forsynede bogen med en indledning med en udførlig levnedsbeskrivelse om Glahn og et særdeles grundigt og nyttigt noteapparat. Værkets udgivelse halvandet århundrede senere, end det blev skrevet, gør naturligvis, at dette værks virkningshistorie må være anderledes, men ikke mindre spændende end 1700-tals-publikationerne.