Читать книгу Gronland - Ole Hoiris - Страница 9

Jeg opfatter Hans Egede som stamfar til faget Eskimologi. Det er sikkert en betragtning, som visse vil være uenige med mig i, blandt andet af den årsag at Hans Egede ikke arbejdede ud fra de videnskabelige kriterier, som siden er kommet til. Sagt med andre ord, han var en amatør uden anden teoretisk baggrund end den teologiske.²¹

I min argumentation for Egedes stamfaderrolle til faget Eskimologi vil jeg i første omgang referere til, at det var Hans Egedes fortjeneste, at Seminarium Groenlandicum blev oprettet i 1737. Seminariet skulle på to-tre år uddanne kommende missionærer til grønlandsarbejdet.²² Herfra går der en lige linje via Det Grønlandske Lektorat med Paul Egede som første leder fra 1761 frem til 1920, hvor Københavns Universitet oprettede en lærestol i Grønlandsk Sprog og Kultur med professor William Thalbitzer (1873-1958) som docent. Institut for Eskimologi blev først oprettet i 1967 med Erik Holtved (1899-1981) som professor, en post som Robert Petersen siden overtog.²³ Samtidig vil jeg gerne henvise til Thalbitzer, der i en artikel om grønlandsforskningens historie netop refererer til Perlustrationen:

Det meste av dette store materiale var fremskaffet ved forfatterens egne forskninger i samarbejde med hans sønner, der kunde udspørge grønlænderne selv om deres lands forhold. Der var utvivlsom ikke så lidt nyt for samtidens fagfolk i dette stof. Hvem kunde dengang vide noget om Grønlands kyster ved vintertid uden netop denne første overvintrer gennem 15 år, der hadde brugt sine øjne og ører godt i den tid og hadde pennen i sin magt. … At en del av det, måske det meste, ved senere forsknings vækst snart blev overflødig, forringer ikke Egedes bidrag til sin samtids viden; spørgsmålet er blot hvor metodisk og sandhedskærligt han har arbejdet og hvor kritisk han har været. … De betydeligste og mest originale kapitler, fordi de går mest i dybden, handler om menneskene, om grønlændernes erhverv og redskaber, boliger og dragter, føde, skikke og lege, tro osv. Det er hvad vi nu vilde kalde bidrag til de indfødtes etnografi, sosiologi og etnologi. … Der var i alt dette en stor mængde som var nyt for samtiden. Før den tid kendtes der så godt som intet til grønlændernes (eskimoernes) sprog og kultur.²⁴

Selv om jeg kalder Perlustrationen for en samtidens grundbog i eskimologi, må jeg erkende, at det skal tages med et par forbehold, idet en stor del af bogen beskæftiger sig med andet end en etnografisk fremstilling af grønlænderne, nemlig med historien om den norrøne bosættelse og den arktiske natur. Det er faktisk kun omkring halvdelen af bogen, som mere konkret beskæftiger sig med grønlændernes kultur. På den anden side er det vigtigt at have in mente, at naturen og dens ressourcer netop er de fysiske rammer, som grønlænderne var omgivet af og dermed også havde indrettet deres kultur efter. Den kulturelle indretning i et arktisk økosystem må af åbenlyse årsager være anderledes end den kulturelle indretning i f.eks. Danmark. Dette formår Hans Egede faktisk at sandsynliggøre gennem sine beskrivelser af de forhåndenværende materialers anvendelse til huse, både, klædedragt og alt det øvrige, som er forudsætning for livets opretholdelse. Hertil observerede Egede også, at visse materialer måtte fremskaffes gennem handel. F.eks. skriver han, at fedtsten til fremstilling af lamper og andet husgeråd ikke findes i det nordlige, hvorfor disse indkøbes i det sydlige for hvalbarder, rensdyrskind eller lignende.²⁵

Som samtidens grundbog i eskimologi står Perlustrationen sig dog bedst ved at læne sig op ad Relationen og de to næsten samtidige fortsættelser skrevet af henholdsvis Paul og Niels Egede.²⁶ Købmanden Lars Dalagers (1715-1772) bog Grønlandske Relationer fra 1752 må nødvendigvis også inddrages.