Читать книгу Uro og urenhed - Per Stounbjerg - Страница 17

»Karantänmästarns andra berättelse« er kort sagt en hybrid. I den brydes allegorisk stilisering med de livshistoriske begivenheders irreducible singularitet, selvbiografi med fiktion, myte med modernitet, religion med hverdagens viderværdigheder. Forsøg på at operere med renlige genrekriterier viser sig futile. Selvbiografien er blot en stemme blandt flere – og det gælder ikke kun for »Karantänmästarns andra berättelse«, men for størstedelen af de værker, Strindberg ville samle som selvbiografiske. Det selvbiografiske har ingen overordnet eller privilegeret status. Men det er et virksomt moment i teksten, som lader sig rekonstruere. Og det er en drivkraft, der rejser problematikker, der er væsentlige for at forstå Strindbergs bevægelse ind i modernismen. Disse problematikker gør samtidig de selvbiografiske værker til en betydningsfuld litterær indsats i deres egen ret.

Selv om »Karantänmästarns andra berättelse« synes at bryde med selvbiografiens mest elementære kendemærker såsom identiteten mellem fortæller, forfatter og hovedperson, kan det selvbiografiske altså være en givtig indgang til denne ligesom til andre Strindbergtekster. Derfor må det afklares, hvad det betyder, at en tekst også er selvbiografisk, og hvad der kan komme ud af at læse den som sådan. I det følgende genreafsnit søges det således bl.a. demonstreret, at det selvbiografiske snarere er en læseretning end en værk-immanent kvalitet, som utvetydigt kan bestemmes ud fra en gruppe distinktive træk – og at det ikke kun er Strindbergs tekster, der er hybrider, men også selvbiografien selv.