Читать книгу Litteraturen og det hellige - Группа авторов - Страница 35

Undersøgelsen af Rabbi Nahmans brug af Salmernes Bog har vist, hvor væsentligt det er at operere med et differentieret helligtekstbegreb. I den konkrete brug af en helligtekst vil et af dens tre potentielle aspekter typisk dominere. Hvis det kanoniske aspekt prioriteres, medvirker det til, at man kan trække på helligteksten som reservoir for og symbol på samfundets tro og praksisformer. Hvis det hellige aspekt prioriteres, synes helligteksten at virke på et troende individ som en mulighed for kommunikation med guddommen og som et udkast til religiøs virkelighedsforståelse. Hvis det sakrale aspekt prioriteres, kan helligtekstens blotte tilstedeværelse for de troende opfattes, som om kraft fra guddommen medvirker til at styrke deres oplevelse af at tilhøre et fællesskab.

På baggrund af en sådan differentieret forståelse af helligteksten kan recitationsritualet haTikkun haKelali forklares som et forsøg fra Nahmans side på at udnytte den fetich-lignende kraft, der ligger i salmernes sakrale, ikke-diskursive aspekter, til at mobilisere og motivere sine tilhængere i en fælles bestræbelse på at bekæmpe verdens ondskab. I haTikkun haKelalis afsluttende missionsbefaling opfordrede Nahman sine tilhængere til at sprede og udlægge indholdet af ritualets ti salmer. Denne opfordring ville have medført en aktivering af salmernes kanoniske og hellige aspekter med henblik på at gennemføre et oprør mod den hasidiske tradition for at aktualisere salmernes accept af individuel og kollektiv tvivl og anklage i gudsforholdet. Oprøret blev imidlertid ignoreret af Nahmans tilhængere, idet den rituelle udnyttelse af salmernes sakrale aspekt, der tilskrev fællesskabet en aktiv rolle i forløsningsprocessen, synes at have overtrumfet individets og kollektivets behov for at gå i rette med Gud gennem brug af den samme teksts kanoniske og hellige aspekter. Endelig inddrog Nahman referencer til salmerne i sine fortællinger for at legitimere, at hans egen mystiske jødedom blev opfattet som stående i et direkte forhold til den traditionelle jødedom. Den forskellige brug af Salmernes Bog synes således at have været et middel for Nahman til på så mange planer som muligt gennem fortolkning at aktualisere teologien i Salmernes Bog, hvorved hans messianske forløsningsteologi blev legitimeret som en naturlig del af jødisk religion.