Читать книгу Tekster uden grAenser - Svend Erik Larsen - Страница 5

Bogen handler om hvordan og hvorfor vi læser litteratur i en globaliseret kultur. Globalisering er et modeord med mange betydninger. Nogle gange bruges ordet mere til at udtrykke vores egen begejstrede eller afvisende holdning til en verden i bevægelse end til at beskrive globale realiteter. Og indimellem flyder det blot af sted på overfladen af hverdagens hurtigsnakkende talestrøm. Samtidig er globalisering dog også et afgrænset fagudtryk inden for økonomi og politik. Men globalisering griber ind i så mange sider af vores liv at ordet ikke kan begrænses til bestemte fagområder. Dets betydninger er endnu åbne og venter på at blive gjort konkrete og vedkommende i vores hverdag. Det er denne uafsluttede proces litteraturen deltager aktivt i, og som denne bog bidrager til.

Litteratur og globalisering er derfor et emne der ikke bare interesserer mange, men vedkommer alle. Det øger min glæde ved at fortælle om litteratur også til andre end fagfolk. Men min opgave bliver også en forpligtelse. Det er ikke kun forskning der kræver omtanke og fordybelse. Det gør formidlingen også, både af dem der skriver den, og af dem der vil bruge den med udbytte. Jeg håber bogen giver både glæden og forpligtelsen videre, så I får lyst til at udvide jeres litteraturlæsning og bruge litteraturen til at forstå den omfattende kulturproces vi står midt i.

Men jeg håber også bogen giver indtryk af, at litteraturen er dybere engageret i de globaliserede kulturprocesser end blot ved at levere litterære billeder og modbilleder af en globaliseret verdens lufthavne, u-landsprojekter og protestmøder. Selvfølgelig smider litteraturen i dag om sig med aktuelle globale temaer: rodløse mennesker, rejser fra sted til sted, finansielle dramaer, terrorvirksomhed, mediemagt og religiøse konflikter. Og selvfølgelig er mange tekster åbenlyst kritiske over for globaliseringens magtspil, værdiopbrud, krige og fattigdom og ændringer af menneskelige fællesskaber. Litteratur fylder temaerne med spænding og stærke følelser som vi ikke kan undvære hvis vi vil engagere os i dem.

Men litteratur rummer mere end dagens temaer. Litteraturen har altid vandret hen over grænserne mellem kulturer og sprog – i oversættelser, sproglige påvirkninger, medier, motiver, genrer og symboler. Den lader respektløst som om globalisering altid har eksisteret. Den opfører sig som et kulturelt næbdyr, en grænsebryder der ikke falder på plads inden for de almindelige grænser på vores kulturelle og mentale landkort. Den slags væsner har fremtiden for sig. Det lille næbdyr har overlevet både dinosaurer, sabeltigre og urokser i klodens lange historie.

De tværgående bevægelser tog fart efter Gutenberg begyndte at trykke bøger i 1400-tallets Europa. Derfor har litteratur altid blandet sig dér hvor nye kulturelle forståelser og betydninger opstår, og hvor traditioner er blevet brudt op, også i dagens kulturelle nydannelser. Den giver de tværgående globale bevægelser nogle betydninger som temaerne ikke leverer, koncentrerede som de er om vores umiddelbare samtid. Litteraturen bringer kulturens lange tradition for grænseoverskridelser med sig ind i den moderne globalisering som dermed får nye betydninger og perspektiver.

Det vil være naivt at lade som om der ikke er magt og penge indblandet i forholdet mellem litteratur og globalisering. Med eller uden forfatternes vilje er litteraturen pakket ind i begge dele. Den er ikke kun idéernes kampplads. De institutioner der smører forbindelsen mellem værker, samfund og offentlighed, ændrer sig stærkt i disse år: uddannelsessystemer, kulturministerielle kampagner, bogmesser, private og offentlige distributionsnetværk, forfatterstøtteordninger, ophavsrettigheder, internationale priser osv. Det er kulturel magt vi taler om, rigtig stor magt. Man må heller ikke glemme at markedsforhold er med til at bestemme hvad der skrives og læses: forlagskoncentrationer, bøgers forhold til store mediekonglomerater, filmrettigheder, copyrights, tv-programsætning osv. Det er mange penge vi taler om, rigtig mange penge.

Denne bog handler imidlertid ikke om disse forhold, men om at læse litteratur. Centrum er den sanselige glæde ved at blive overrasket af detaljen og den dybe betagelse ved at opdage det udsyn der åbner sig. Sådan udvider litteraturen globaliseringens abstrakte kredsløb med en historisk dimension og med en konkret, individuel oplevelse. Både i de snævre, faglige opfattelser af globalisering og i den moderigtige talestrøm savner man som regel de to dimensioner. Men uden dem kan vi ikke forholde os til globalisering som en konkret kulturproces vi selv er del af, og som vi selv kan være med til at forme. Litteraturen prøver med alle sine virkemidler at få os til at forstå verden i det perspektiv på tværs af dens grænser. Litteratur er selvstændig global tænkning.

Tænkning er helhed, og det er tekster også. Derfor har jeg bestræbt mig på at inddrage få tekster, nogle store, nogle små. Jeg henviser også til brudstykker og uddrag, men jeg håber det lykkes mig at give jer lyst til at læse værkerne i deres helhed. Litteratur på globaliseringens betingelser kan ikke koges ind til få tekster. Men om jeg så havde taget ti gange så mange, ville det have forslået som et glas vand i Kalahariørkenen. Der er også kortere citater som jeg bare ikke kunne dy mig for at bringe, men ingen lange opremsninger af navne på værker og forfattere undervejs. Hellere ét godt værk end ti citater, tyve navne og tredive titler.

Bogens tretten kapitler er tænkt som et sammenhængende forløb. Der er begreber som genbruges undervejs når de én gang er indført, og jeg viser enkelte gange tilbage til tekster, begreber og vigtige historiske situationer der allerede er omtalt i andre kapitler. Men læsere er jo heldigvis uregerlige og kan vælge at gøre som det passer dem. Derfor koncentrerer de enkelte kapitler sig om ét afrundet emne, så også de der vil læse i spring, har noget at lande på. Alle udenlandske titler er oversat første gang de dukker op, hvis jeg skønner det er nødvendigt. Alle citater er oversat, for det meste af mig selv. De følges af korte sidehenvisninger, eventuelt med henvisninger til litteraturlisten med forfatternavn og årstal hvis der er fare for misforståelser.

Den læser der ikke vil bruge henvisninger, kan blot læse løs. De der vil prøve selv at gå videre, kan begynde med den korte læsevejledning til hvert kapitel, placeret til sidst før litteraturlisten. Vil nogle se mig over skulderen, viser litteraturlisten de skønlitterære og andre værker jeg har brugt. Synes nogle den er for lang, så husk den kunne forlænges fra Tórshavn til Tasmanien. Listen anfører links, danske oversættelser og filmatiseringer af værker. Litteraturen bevæger sig jo rundt i det globale kulturlandskab gennem oversættelser og sammen med andre medier. Noget af skønlitteraturen findes ikke på dansk. Betragt det som en opfordring.

Undervisning, foredrag, kapitler og artikler fra det sidste par år har været tilløb til dele af bogen. Inden jeg giver bogen videre til læserne, vil jeg takke alle dem der har lyttet, læst og luftet deres synspunkter. Mere specielt tak til kolleger jeg har arbejdet med inden for rammerne af forskningsinitiativet ‘Globalisering’ ved Det Humanistiske Fakultet og ved Afdeling for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet. Også tak til min ven Bjørn Colstrup der har været med til at lave rugbrødsarbejde med manuskriptet, og til Katja Teilmann, Aarhus Universitetsforlag, for kyndigt og myndigt redaktionsarbejde. Endelig vil jeg takke mine kolleger ved Centre for Comparative Literature and Cultural Studies, Monash University, Melbourne, der har bidraget med husly, arbejdsro, bibliotek og diskussioner under skrivearbejdet i foråret 2007.

Bogen er tilegnet mit barnebarn Frederik på to år. Du har fået mig til, endnu en gang, at se min verden for første gang. Du skal vokse op med globaliseringen som hverdag, hvor tiden før e-mailen er gamle dage, før tv er stenalderen og før mobiltelefonen er noget nogen prøver at bilde dig ind. Men bogen er der hele tiden.

Melbourne, juni 2007