Читать книгу TvAerAestetisk lAering - Ida Hamre - Страница 12

Kirsten Tetzschner Viborg Seminariet Præsentation

Оглавление

Det er meget engagerende for mig at arbejde med animationsteater, både som privat person og som underviser. Det er spændende både at fremstille figurerne (være figurmager) og at gøre dem levende (spille, animere). Det er meget facinerende at man kan få liv i selv den mest enkle figur. Man føler sig næsten som Vorherre!

Som folkeskolelærer og som lærer på et pædagogseminarium (gennem 27 år), hvor jeg begge steder har arbejdet med animation, ved jeg at det er et virkelig godt pædagogisk redskab. I arbejdet indgår der mange elementer, som forenes i en større helhed – f.eks.:

• Historierne/eventyrene skal udvælges/digtes.

• Figuropbygningen. Hvilke typer skal vælges? Animationsfigurerne skal både have et ydre og et indre liv. Det kræver indlevelse.

• Hvilke relationer har figurerne til hinanden? Der skal samarbejdes.

• Man skal øve, især hvis man skal opføre et spil for andre. Budskabet skal komme frem.

Vigtigt for mig er oplevelsen/erkendelsen af, hvordan både børn og voksne kan involvere sig dybt og opdage at deres egne kreative evner kommer til udtryk.

Både kropssproget, billedsproget og verbalsproget stimulerres, og fantasien kan få vinger!

Med afsæt i ovenstående erfaringer har Kirsten Tetzschner afleveret en række beskrivelser af undervisningsforløb, gennemført mellem 1999 og 2002.

Heraf tre hovedforløb som er meget omfattende beskrevet. De indbefatter således de studerendes evalueringer og i nogle tilfælde også beskrivelser fra praktikforløb eller anden praksis med børn i fritidsinstitutioner eller med børn, som er inviteret til at overvære animationsspil på seminariet. I nogle tilfælde er de ansatte pædagogers evalueringer også taget med, eller børnenes kommentarer til spillene eller tegninger, som børnene er blevet inspireret til.

Disse såkaldte hovedforløb er desuden dokumenteret med timeplaner, fotos og/eller videooptagelser. I det sidste indgår en studierejse med de studerende til Prag (2002).

Desuden en parallel til eller variant af et af disse hovedforløb afprøvet med en anden gruppe studerende, samt en række mindre forløb, hvoraf de to refereres indledningsvis.

TvAerAestetisk lAering

Подняться наверх