Читать книгу TvAerAestetisk lAering - Ida Hamre - Страница 23

Tid: 9 lektioner, inklusiv forestilling og efterbehandling.

Mål:

• At give de studerende indblik i dukketeatrets muligheder som pæd. metode.

• At give de studerende oplevelsen af den tætte kontakt, der opstår “spiller” og børn imellem under en forestilling.

• At lade den studerende erfare, hvorledes man gennem bordteater kan koble børns spontane legeadfærd med dramapædagogiske virkemidler, der svarer til legeudviklingen.

• At give den studerende indblik i fortællingens og “den gode fortællers” betydning for alt dramaarbejde.

• At give den studerende indblik i det æstetiskes betydning for bordteatret.

• At eksemplificere “pædagogen som kulturformidler”.

• At anskueliggøre dukketeatrets betydning for børns egen kultur.

Forløbet.

Oplæg om pædagogisk arbejde med dukker/animationsfigurer samt leg med med dukker. Denne legs betydning for barnets udvikling belyst med udviklingspsykologiske teorier. Desuden lidt om teaterformens historie.

Læreren spiller “Tornerose”. Herefter oplæg til praktisk arbejde om figurtyper og bordteater.

Der gik et par timer med oplæg og igangsætning.

Efter at jeg havde spillet den lille forestilling (Tornerose) var alle de

studerende (2 hold à 20) meget motiverede for selv at prøve. De beklagede

sig dog først over den korte tid, men gik så energisk til værks.

Opgave om bordteater og eventyr.

Gå sammen i grupper på ca 5 personer. Find et eventyr på biblioteket eller lav et selv. Bliv enige om hvilke personer/dyr I vil have med. Fremstil figurerne

(se kompendium) og indøv spillet. Vi viser de færdige spil for indbudte børn.

• Illustreret, stemningsmættet fortælling (ikke for mange publikummer).

• Vær neutralt klædt på, pas på tempoet.

• Opmærksomheden rettes mod figurerne, når de er i aktion, under fortællingen mod publikum.

• I kan være fra 1 til 4 om selve spillet. Lad evt. en være fortæller. Båndoptager og evt. lydeffekter kan evt. deles mellem flere personer.

• En anden figurtype (end stangfigurerne) kan evt. inddrages kort, f.eks. “trolden på bjerget”, som pludselig dukker frem, evt. med lys på.

• Brug så få kulisser som muligt.

• Præsenter de enkelte figurer, når de kommer ind første gang.

• Husk vendepunkt(er)/dramatiske højdepunkter.

Stikord til eventyr, så som:

Der var engang … Helt ude i den vide verden … .

Kampen mellem det gode og det onde.De traditionelle tre “prøvelser”…

Husk lykkelig slutning. For små børn er det meget vigtigt, at konflikter opløses til.

Flere studerende tog figurerne med hjem og arbejdede på dem uden for undervisningstiden, i hvert til fælde var alle klar den sidste dag, hvor vi havde to timer til at øve inden børnene kom (20 børn på 4-6 år). Alle øvede på livet løs, og så snart de var klar, viste de mig spillene, hvorefter jeg gav dem kritik.

Reflektioner over forløbet.

Før de skulle vise deres spil var de fleste nervøse, men alle blev forundrede over hvorledes de kunne engagere og fastholde børnenes interesse. De var enige om bagefter, at det herefter ville være nemmere at ville og turde stå over for et børne- eller voksenpublikum. De oplevede alle betydningen af stemme, ansigtsudtryk, gestik og kropsudtryk, pauser, intensitet, kort sagt noget om pædagogens personlighed. Men den største oplevelse var helt klart det fællesskab, der opstod under forestillingen spillerne og børnene imellem.

“Jeg var så nervøs i starten at dukken blev nødt til at hoppe lidt, men efterhånden glemte jeg fuldstændig mig selv, jeg var dukken, og når børnene henvendte sig til dukken, var det den, der svarede. Det var pludselig lige som om jeg legede på lige fod med børnene “ (Heidi, 00Å5).

“Jeg synes det var fantastisk, at vi med så kort tids forarbejde kunne give dem en sådan oplevelse” (Lone, 00Å5).

Jens 8/5 2000.