Читать книгу TvAerAestetisk lAering - Ida Hamre - Страница 17

HVOR OG HVOR LÆNGE

I alt 60 timer med dansk, værksted og drama, incl. 1/3 selvstudium.

Dansk: 15 lektioner, Værksted: 24, Drama: 18.

HVEM OG HVOR MANGE

1. års studerende i grundfag. 2 hold à 20 studerende, A+B. Foråret 2000.

Undervisere i dansk, værksted og drama (Kirsten Tetzschner i værksted og drama).

HVORFOR

Formålet er at den studerende får mulighed for at:

• at opleve og erkende at fagene støtter hinanden og sammen giver mulighed for en større fordybelse og dybere engagement,

• at eksperimentere og opleve egen kreativitet i samspil med andre,

• at forstå at der i animationsteatret findes utallige muligheder,

• at animationsteater er et godt pædagogisk redskab,

• at opleve det vidunderlige: at skabe liv i livsøse figurer, samt

• at erhverve sig håndværksmæssig kunnen – bl.a. ved at fremstille figurer.

HVAD

Dansk: Opbygning af fortælling, personbeskrivelser, fremstilling af børnebog.

Værksted (træværksted, billedværksted og tekstilværksted):

Fremstilling af animationsfigurer i træ af typen håndtagsfigurer. Indbydelser og plakater.

Drama: Introduktion til og øvelser i animation.

Træne spillene. Videooptagelser. Forestilling. Evaluering.

Litteratur: Jesper Fronda og Susanne Ringsted: “Plant et værksted”, Socialpædagogisk Bibliotek.. “Værksstedsbogen”s kapitel om ler.

Kompendie om animationsfigurer udarbejdet af KT.

Film: “Et barn har 100 sprog”.

Video: Teater Refleksions forestilling “Arthur og Englen”.

HVORDAN

1. Fælles oplæg: KT starter med at spille bordteater – en fortælling med små objektfigurer.

Herefter åbnes en stor kuffert med andre typer af animationsfigurer: marotter, skygge-, hanske- og stangfigurer.

Eksempler på andre studerendes produkter vises.

Som et eksempel på professionelt animationsteater vises i video et brudstykke af Teater Refleksions “Arthur og Englen”.

2. Opbygning af egne historier – se dansklærerens beskrivelse nedenfor.

3. Fremstilling af animationsfigurer i træ af typen håndtagsfigurer, se tegn.

4. Øvelser i animation og spil. Se beskrivelsen nedenfor.

5. Diskussioner, videooptagelser, diskussioner.

6. Forestillingen spilles for institutioner i nabolaget

7. Evaluering, se nedenfor.

Forløbet med dansklæreren

Jeg havde hold B lige efter, at de var startet. Jeg havde aftalt med KT, at de skulle lave en historie hos mig og bruge den her – før den blev brugt til animation og dramatisering. Kirsten havde stillet to krav til forløbet: at der skulle være 5 studerende i hver gruppe, og at den senere forestilling skulle have 5-6 årige børn som målgruppe.

Første gang begyndte jeg med et teoretisk oplæg om Aristoteles’ “Poetik”, hvori han opregner handlingens grundelementeer: begyndelse, midte, slutning og kausalitet, samt om Peter Brooks tanker om det narrative begær og om berettermodellen.

Det teoretiske oplæg blev blandet med diverse korte mundtlige og skriftlige fortælleøvelser, hvorigennem de studerende blev øvet i at lave grundhistorier med personer, begyndelse, midte og slutning samt et stolediagram over historiens vigtigste punkter.

Så kom de studerende i femmandsgrupper. De foreslog selv at blive i de grupper, de allerede sad i. De skulle finde frem til fem personer, lave en grundhistorie med begyndelse, midte og slutning og et stolediagram over historiens vigtigste punkter.

Da de havde lavet det, skulle de dele personerne mellem sig og lave en beskrivelse af “deres” person, der gjorde rede for hvordan den person er og ser ud. Som hjemmeopgave skulle de skrive personens livshistorie ned.

Anden gang, jeg havde holdet, arbejdede vi med eventyr og børnebøger. Nogle valgte at indarbejde eventyrtræk i deres historier, og alle arbejdede med historiernes begyndelsesord og slutord.

Tredie gang tog vi fat på med rim og remser og arbejdede med at lave nogle enkle rim, remser og rap til deres historier.

Fjerde gang arbejdede vi med at lave historierne om enten til en mundtlig fortælling eller til en børnebog. Nogle på holdet valgte at lave børebøger, hvor de digital-fotograferede de figurer, de i mellemtiden havde lavet i værdstederne – og skrev teksten nedenunder. Andre grupper valgte at læse deres historier højt i børnehaver, få børnene til at illustrere historierne med tegninger og sætte dem sammen til børnebøger. De sidste grupper valgte at øve sig i at fortælle deres historie som mundtlig fortælling.

Den femte og sidste gang fremlagde de deres børnebøger og mundtlige fortællinger for holdet og fik respons på det. Vi snakkede en del om historierne. Hvad var godt og hvordan historierne kunne blive endnu bedre egnede sig til dramatisering og til at spilles med animationsfigurer.

Forløbet hos dramalæreren – Kirsten Tetzschner

Uge 19 (3 lektioner):

Historierne og figurerne er færdige. Nu er opgaven i dramatimerne at skabe liv i dem. Første handler det om introduktion til det at animere og føre figurerne.

Her er det både det rent tekniske og det personlige og følelsesmæssige, der skal understøttes.

Det er sidst på dagen og de studerendes koncentration er ikke på det højeste. Det er lige ved at de sidder som passive modtagere. Alligevel mener jeg, det er vigtigt, at de bliver præsenteret for enkle vigtige grundregler. Herefter foregår det på følgende måde:

Alle kommer ud på gulvet med hver sin figur. Der bliver instrueret i forskellige øvelser: “Alle figurer lister, løber, går trætte hjem – osv.”

Dagen sluttes af i grupper, hvor man arbejder med hvert sit spil (Der er dannet 4 grupper à 5, så grupperne parvis kan vurderre hinandens spil og give kritik).

Uge 20 (3 + 6 lektioner).

Arbejde i grupperne. Grupperne er godt i gang og er meget modtagelige for indblanding. Men en gruppe er gået helt i stå. Kommer med udsagn som: “Det finder vi aldrig ud af”, “Jeg kan altså ikke få min figur til at fungere”, osv.

Men efter en halv time, hvor jeg arbejdede med dem, var de ved godt mod, indlevede sig i rollerne, fik mere liv i figurerne og var betydelig mere koncentrerede. Mange gange skal der ikke ret meget til for at hjælpe dem videre.

Øve spillene – parvis se hinandens spil. Spillene optages på video, så vi senere i fællesskab kan vurdere, hvad der er godt, og hvad der skal arbejdes mere med. Der arbejdes igen med spillene.

Uge 21 (3+3 lektioner).

Starter med at vise spillene for hinanden. En af grupperne har været ramt hårdt fravær. De har haft det svært, men opnår alligevel at vise et spil/en forestilling, som fængsler publikum.

Forestillingerne

Tidspunktet er kommet, hvor publikum indfinder sig. Alle er nu spændte på at vise spillene for børn (5-6 årige), pædagoger, rengøringspersonale og medstuderende.

Der er en særlig stemning i lokalet. Hvor er det dejligt at opleve forventningen både hos publikum og de studerende. Under forestillingerne er publikum koncentreret, engageret og medlevende. Bagefter får vi fine tilbagemeldinger fra både børn og voksne. De studerende og læreren er nærmest høje og har det rigtig godt med, at de var i stand til at engagere og fastholde et publikum.

Analyse/vurdering

Forestillingerne er blevet optaget på video. De studerende er spændte på og glade for at skulle se dem. Glade for at se produkterne, da det er svært for dem at fornemme spillet, når de er i det. Nogle af udsagnene: “Det har væreet grænseoverskridende”, “Vi har haft det sjovt”, “Det har også været hårdt”, “Jeg troede ikke jeg turde, “Vi har lært meget”, “Vores gruppe har været kanongod” osv. Hver studerende har skrevet en individuel evaluering.

Udstilling

Til sidst blev der lavet udstilling af figurerne i forhallen. Da der er mange hold på seminariet, der laver noget forskelligt, har det stor værdi at udstille – bl.a. fordi det kan orientere og inspirere andre.

EVALUERING AF HELHEDEN

Studerende:

Hver studerende har som nævnt udfyldt et meget enkelt evalueringsskema, hvor de skal udtale sig om følgende forhold:

Dansk: karakterbeskrivelse – historieopbygning.

Værksted: Fremstilling af figur.

Drama: Figurføring og spil.

Videooptagelserne.

Forestillingen for børn.

Eget engagement og arbejdsinsats.

Samarbejdet i gruppen.

Har forløbet været grænseoverskridende?

Lærernes rolle som inspiratorer og undervisere.

Andet.

Besvarelser i evalueringsskemaerne, tolket af KT.:

Besvarelserne tyder på at hovedparten har været meget engagerede. Oplever det som vældig positivt, at der er sammenhæng mellem fagene. Dog synes nogle, at forløbet har været for langt rent tidsmæssigt. Dette vil til dels kunne afhjælpes, hvis forskellige deadlines strammes op. (Lærerne har været for flinke). Alle har været meget optagede af og glade for at lave forestillinger for inviterede børnegrupper.

Flere studerende foreslår, at pædagogerne skal være forpligtede på at sende tilbagemeldinger til seminariet i form af børnenes reaktioner (tegninger og udsagn), samt deres egen vurdering.

Lærerenes samlede evaluering

Vi er som lærergruppe enige om, at det har været et spændende forløb. Vi oplever alle et stort engagement i et samarbejdet, som giver os indsigt i hinandens fagområder og gør at vi lærer hinanden bedre at kende. “Vi har noget sammen”.

Der er ingen tvivl om at både studerende og lærere får optimalt udbytte af at arbejde tematisk og tværfagligt. Hvis der skal ske en udvikling, er det nødvendigt, at lærergruppen fortsætter med samarbejdet. Både af hensyn til tilrettelæggelsen af forløbet, da det er meget tidskrævende, og fordi det vil give os mulighed for at justere, så det næste forløb bliver bedre.