Читать книгу TvAerAestetisk lAering - Ida Hamre - Страница 19
UNDERVISNINGSFORLØB 5 INDFØRING I ANIMATIONSTEATER HERUNDER STUDIEREJSE TIL PRAG
ОглавлениеPå Viborg Seminariet er det en tradition, at kursisterne tager på en studietur til Prag. Jeg (KT) blev spurgt om jeg ville deltage. Det ville jeg gerne, men på betingelse af:
1. Indholdet skulle overvejende være af kulturel art med hovedvægten lagt på animationsteater.
2. At kursisterne forinden skulle opleve dansk animationsteater (Teater Refleksions forestilling, “Prinsen og Tjeneren”).
3. At der skulle afsættes 6 lektioner til indføring i emnet før afrejsen.
4. At kursisterne i Prag skulle opleve både traditionelt teater (Mozarts “Don giovanni”) og mere moderne (“Michaela Bartónova”).
5. At der i ugen efter studierejsen blev afsat 5 dage til at kursisterne selv fremstillede figurer, arbejdede med spil og fremførte spillene for en målgruppe.
HVOR OG HVOR LÆNGE
Pædagogisk grundkursus. 40 lektioner: værksted, drama, studierejse.
HVEM OG HVOR MANGE
25 kursister uden faglige forudsætninger.
HVORFOR
Hensigten er at kursisterne skal opleve og erfare animationsteatrets betydning som kunstnerisk og pædagogisk virkemiddel (globalt, lokalt og “på egen krop”).
HVAD OG HVORDAN
1. Introduktion før studierejsen.
Se professionel dansk forestilling som inspiration.
Oplæg: Animationsteater som pædagogisk redskab”.
Underviseren viser bordteater som et eksempel.
Kursisterne arbejder parvis med animation af ting.
2. Studierejse til Prag.
Se traditionelt og moderne teater.
Besøge professionel animationskunstners værksted m.m.
3. Kursus i animationsteater i praksis.
Målgruppe indkredses.
Arbejde med udvikling af historie, indhold.
Figurtyper efter eget valg fremstilles (skygge-, stang-, tråd-, bord- og håndtagsfigur + humanet). Animationsøvelser og træning af spil.
4. Opførelse af kursisternes spil.
Forestillingernes titler: Prinsesse Hvidhånd, Trolde-tandbørsten,
Jul i Nisseland, Adam, Eva og træet, Rumleskaft, En glad lille cowboy, Eventyrmusical.
Forestilling for de ældste i børnehaven. 2 grupper spillede for voksne.
5. Udstilling i seminariets forhal.
6. Evaluering (gruppe + individuel).
EVALUERING:
Projektet har været spændende både for kursisterne og for underviseren. For kursisterne har det været givende, at opleve teaterformen, at blive berørt og få inspiration til selv at fremstille en figur, få liv i den og sammen med andre lave en forestilling. Forestillingerne havde stor værdi mht. tværkulturel kommunikation: “At kunne forstå spil uden ord, samt en forestilling, der foregår på et fremmed sprog, er en væsentlig erfaring at gøre sig”.
Jeg har lært de kursisterne selv vælge, hvilke figurtyper de ville arbejde med. Dette gav et godt kendskab til, hvilke muligheder der er. Men det var mindre godt mht. animationsfasen, da det var svært at undervise grundigt i animation af så mange forskellige figurtyper. (Kursisterne vurderede det positivt).
En af grupperne (skyggespil) havde valgt at spille for børn, men ændrede målgruppen til voksne efter mit forslag. Deres spil var for langt, og for svært at forstå for børnehave børn. Spillet blev en succes for voksne. Eventyrmusical var ligeledes for voksne. Det var et spil hvor eventyr er blandet sammen, og figurerne synger. Det var så morsomt og fyldt med energi.
Der var stor forskel på forestillingernes kvalitet. Et par stykker var noget tyndbenede. Det bedste var et kort spil uden ord, “Adam, Eva og træet” med musik som stemnngsgiver. Spillet var smukt. Både børn og voksne var dybt engagerede. Handlingen var enkel. Det store træ (Humanet- figur) kunne bevæge sig. Adam og Eva kedede sig, træet kastede æbler ned til dem, som de kastede ind i træets mund (kort fortalt!). Det var dejligt at se hvordan denne forestilling bjergtog børnene. Stort set var børnene koncentrerde under alle forestillingerne.
Jeg vil understrege, at det er opløftende at undervise, når alle på holdet er dybt engagerede i et projekt som her. Projektet udmærkede sig ved at tingene “hænger sammen”, hvilket har stor betydning i det samfund vi lever i.
Jeg vil afslutte med en replik fra en af kursisterne: “ Dette projekt har været det bedste jeg har oplevet her på seminariet”.
I evalueringsskemaet opfordres kursisterne (Pædagogisk Grunduddannelse) til at kommentere følgende punkter:
• Hvordan oplevede du forestillingen “Prinsen og Tjeneren” (Teater Refleksion)?
• Bordteater + oplæg inden studierejsen.
• Jeres eget lille spil med objekter (parvis).
• Hvad har du fået ud af besøgene i Prag?
• a) Marionetforestillingen “Don Giovani”.?
• b) Besøget hos Michaela Bartonova?
• Hvordan er din opfattelse nu af marionetteater?
• Marionetfremstillingen?
• Opbygning af spil og animation?
• Eget engagement og arbejdsindsats?
• Samarbejdet i gruppen?
• Har forløbet været grænseoverskridende?
• Læreren som inspirator og underviser?
• Jeres forestilling for børn/voksne?
• Hvad mener du om, at studierejse og kultur/aktivitetsuge er et fælles projekt?
• Andet?