Читать книгу TvAerAestetisk lAering - Ida Hamre - Страница 6

I en tid med fagtrængsel og tidsknaphed er der i stigende grad brug for at opdyrke læringslands-skaber, hvor eleven kan møde flere forskellige typer af fag i frodig interaktion. Det hører med til min forforståelse, at den teaterform, projektet her drejer sig om, kan være et sådant landskab for læring og dannelse.

Animationsteatret har i de senere år udviklet sig stærkt, og har samtidig fået ny opmærksomhed. Der synes at være opstået et fornyet behov for denne udtryksform – måske bl.a. på baggrund af vores kompliceret massemediekultur.

Det internationale uddannelses- og forskningsmiljø omkring kunstarten udbygges i disse år. Nye uddannelsestiltag er f.eks. Figurteater-Akademiet i Frederiksstad, forsøgsuddannelser herhjemme og flere igangværende ph.d.-studier i Norden, samt inddragelse af teaterformen i dramaturgi-studiet ved Stockholms universitet.

UNIMA, Union International de la Marionnette, er en international teaterorganisation, der blev oprettet i 1929, har 92 medlemslande ud over hele verden og er tilknytte UNESCO. På et overordnet plan er det foreningens formål at udvikle mellemfolkelige relationer på tværs af ideologiske og kulturelle grænser gennem kunstarten marionetteater. Hjemstedet er Charleville Mézières, Frankrig – og her findes uddannelsessted, stipendielejligheder, bibliotek og mediatek. Foreningen arbejder for udbredelse og kvalificering af denne teaterform gennem uddannelse af professionelle kunstnere, publikationer, forskningsseminar, m.v. ved nyoprettet forskningsinstitution. Hvert fjerde år arrangeres verdensfestival med forestillinger, foredrag, møder, workshops og desuden møder for de internationale rådsmedlemmer, som arbejder i et stort antal forskellige udvalg.

Selv er jeg bestyrelsesmedlem i den danske UNIMA-sektion, internationalt rådsmedlem og medlem af den nystiftede “Puppets in Education-Commision”, som konstituerede sig i Sibenic, Kroatien i juni -98.

En del af baggrunden for dette projekt ligger i min forskning i animationsteatret, samt egne erfaringer fra praksis (eksperimenter, undersøgelser, vejledning og undervisning bl.a. i workshops, på seminarier, på Danmarks Lærerhøjskolen, på Folkeuniversitetet og udviklingsarbejde i Burkina Faso, Vestafrika).

Nærværende projekt er et anvendelsorienteret forskningsprojekt, som tager afsæt i min ph.d.-afhandling “Animationsteater som kunstart og som led i æstetisk udvikling og opdragelse” (Kbhvn. 1994. Danmarks Lærerhøjskole.). Denne forskning sandsynliggjorde at animationsteatret har mange læringspotentialer men byggede ikke på praktisk-pædagogiske undersøgelser.

Derfor blev “Animationsteatrets læringspotentiale og billedsprog” sat i gang i 1998 under Udviklings- og forskningsprogrammet, “Skolefag, Læring og Dannelse i det 21. århundrede”.

I min bog “Marionet og Menneske, animationsteater – billedteater” s.145 (Kbhvn. 1997. Forlaget DRAMA) har jeg sammenfattet følgende typiske kommunikative træk, idet jeg har ladet mig inspirere af andre forskere og i øvrigt taget afsæt i indenlandske og udenlandske forestillinger, som jeg har studeret og oplevet.

Typiske træk i animationsteatrets kommunikation:

• Tvetydighed og opalisation

• Metafor og overgangsfænomen

• Permanent fremmedgørelse

• Synergi

• Abstraktion og stilisering

• Særlig teaterkonvention

• Beskyttelse af spillerens integritet

• Dialogisk arbejdsproces

• Mimisk karakter

• Humor og utopi

• Paradoksets teater, levende figurer og dog . .

• Tværæstetisk udtryk

Der er imidlertid brug for nærmere udforskning af animationsteatrets særlige kommunikation i den pædagogiske kontekst med henblik på spørgsmål som: Hvad sker der med eleven/spilleren? Hvad sker der med fortællingens betydning og sprog? Og hvad sker der i mødet og i interaktionen?