Читать книгу TvAerAestetisk lAering - Ida Hamre - Страница 13

UNDERVISNINGSFORLØB 1 ANIMATIONSSPIL MED SKYGGEFIGURER

Оглавление

HVOR OG HVOR LÆNGE

Viborg Seminariet, i dramalokalet og værksteder, 1999. Gentaget i 2000.

18 lektioner i dansk, værksted og drama.

HVEM OG HVOR MANGE

25 studerende uden forudsætninger. Pædagogisk Grundkursus.

HVORFOR

De studerende skal opleve at de kan formidle enten en kendt eller en selvdigtet historie for børn. De skal erfare at denne enkle metode er facinerende og samtidig et godt pædagogisk redskab.

HVAD

Fremstilling af skyggeteater og skyggefigurer

Historieopbygning.

Animation, samspil og forestilling m.v.

HVORDAN

Som motivation vises dias af andre studerendes arbejder. Hver gruppe fremstiller deres eget lærred. Flere overheadprojektorer opstilles som lysgivere.

Historierne opbygges – se opgaven.

Rollerne fordeles. Figurerne fremstilles i pap.

Opgave i historieopbygning

I grupper à fire opbygges en historie, som skal omsættes til spil.

Alle i gruppen fortæller hinanden om en hændelse, som har gjort indtryk og som huskes for noget helt specielt. Den kan være uhyggelig, morsom, sørgelig, barsk, smuk, romantisk eller noget helt andet.

Når alle har fortalt vælger gruppen enten en af hændelserne/historierne eller tager noget ud af alle historierne og laver en ny af uddragene. Man behøver ikke at holde sig til sandheden, hvis man tilføjer noget kan det være fint.

Brug fantasien og digt bare løs. Det handler om at få så gode historier som muligt. I historien skal der være mindst fire figurer. (Se også læreroplæg nedenfor).

Spillene skrives ned. De bliver øvet i dramatimerne. Hver gruppes spil skal vare højst 5-7 minetter. Grupperne viser spillene for hinanden.

Senere spilles en forestillinger for 5-6 årige børn.

Efter forestillingen fremstiller børnene sammen med de studerende skyggefigurer, som de får med hjem til deres institution. Desuden får hver institution et lærred med hjem.

EVALUERING:

Et godt forløb hvor de studerende fik brugt meget energi og stor fantasi. I starten var de ikke glade for at det var et krav at de skulle spille for en målgruppe, men det blev en stor oplevelse for dem, at de var i stand til at involvere børnene. Under vejs i spillet. Det var også fint for dem senere at fremstille skyggefigurer sammen med børnene.

Lærernes oplæg til opgaver om opbygning af historier og eventyr.

Målgruppe: Børnehaveklassen og de ældste børnehaven.

1)Hvad vil vi fortælle?
2)Ramme og stil – f.eks. “Der var engang . .“?
3)Personbeskrivelser af hver person/figur udformes.
Arbejde med modsætninger – f.eks. god/ond, grim/smuk.
Lave et rim om hver prson.
4)Byg fortællingen op i 5 scener.
1. scene:Finder sted i det nære – f.eks. i hjemmet – alt er trygt og idyl.
2. scene:Der sker et brud. En katastrofe eller noget dramatisk.. Vi bevæger os væk fra det nære.
3. scene:Ude. Vi befinder os i fremmede omgivelser.
4. scene:Ude. Noget positivt indtræffer. Der er en hjælper – f.eks en person ingen regner med – som klarer problemerne.
5. scene:Harmoni, tilbage til det nære igen.”Og de levede lykkeligt!”

Beskrivelser af historien og af personerne, incl. rim afleveres.

TvAerAestetisk lAering

Подняться наверх