Читать книгу TvAerAestetisk lAering - Ida Hamre - Страница 15

I følge studieordningen for pædagoguddannelsen er dukke- og maskespil arbejdsområder i grundfagene drama og værksted. Dette har betydning, fordi de studerende har klare forventninger til grundfagenes indhold. Ligeledes sætter det begrænsninger mht tidsramme og fordybelse. Dette projekt indgik som en bunden opgave i undervisningen, hvilket i starten klart påvirkede nogle af de studerendes motivation, som ikke var for god i starten.

To lærere samarbejdede om denne ret store opsætning, men de arbejdede først hver for sig med mindre grupper, som kvalificerer sig inden for forskellige genrer af figurfremstilling og opbygning af fortællinger/fabler. Nogle udviklede først spil med afsæt i egne historier, som blandes og bliver til en kollektiv historie. Fælles for de studerende er deltagelse i forberedelsen og opførelsen af de to spil, som bliver set af et par inviterede skoleklasser og børn fra fritidsinstitutioner, som bagefter giver respons – dels intuitivt, dels via diskussioner og tegninger i deres respektive klasser.

HVOR OG HVOR LÆNGE

35 lektioner i drama og værksted. indgår som del af undervisningen i kultur- og aktivitetsfagene. Timerne er fordelt over 3 måneder. Af de 35 timer blev der brugt 6 timer til opførelse af et eller to spil for en bestemt målgruppe (børn) og medstuderende, samt til evaluering.

På seminariet i diverse værksteder, opførelse i dramasalen. Der indledes med et besøg hos lokal figurmager og –spiller, Kirsten Borger.

HVEM OG HVOR MANGE

1.Års studerende.To hold hver med 20 studerende.

Undervisere: Kirsten Tetzschner og Jens H. Sørensen. Her havde JS ansvar for dramadelen, KT for værkstedsarbejdet. Instruktionen var de fælles om.

Mindre animationsforløb er brugt som opvarmning.

HVORFOR

Lærernes mål for projektet:

Opfylde de overordnede mål for drama og værksted på grundfagsniveau.

Integrere værksted og drama i forsøg på at give en helhedspræget undervisning.

Fremstille masker og stangfigurer, spille med dem og erfare at denne metode er et godt pædagogisk redskab.

De studerende skulle forstå pædagogens vigtige rolle som kulturformidler.

Gennem kunstnerisk/æstetisk virksomhed skal de opleve at overskride grænser – individuelt og i forhold til holdet.

Opleve glæden ved at udtrykke sig med materialer og stemme/krop.

Opleve teatrets styrke som formidlingsform i forhold til målgruppe og medstuderende og hermed erkende egne resourcer i forbindelse med æstetisk virksomhed.

HVAD

Der arbejdes med:

Den grønlandske myte “Havets Moder”, fra”Sjæl gør dig smuk – om Inuitmennesket”, redigeret af Ole

Jørgensen, Forlaget Klim.

Eventyret “Prinsessen i Kisten”, fra “Den gyldne nøgle”, Forlaget Schønberg 1984.

Med udgangspunkt i et eventyr og i en myte skal de studerende fremstille masker og stangfigurer. Der arbejdes med improvisation ud fra teksterne.

Forløbet afsluttes med forestilling for børn og medstuderende.

Litteratur: Jesper Fronda og Susanne Ringsted: “Plant et værksted”, Socialpædagogisk Bibliotek..

Diverse artikler og kompendier.

HVORDAN

Oplæg (dias – video).

Halvdelen af holdet fremstiller stangfigurer (eventyret). Den anden halvdel fremstiller masker.

Animation – oplæg, øvelser og spil.

Opbygning af spillested i dramasalen. (til “Prinsessen i Kisten”anbringes et fortæppe på langs af lokalet, de forskellige scener spilles i forlængelse af hinanden).

Fremstilling af invitationer.

De to forestillinger opføres og optages på video.

Evalueringer.

EVALUERING:

Lærernes evaluering på baggrund af skriftlig evaluering fra de studerende: Generelt mener vi de opstillede mål er opfyldte. Hvad angår motivationen og engagementet steg begge dele mens projektet skred frem, og blandt de studerende var der enighed om, at de færdige spil var vellykkede på alle områder. Måske blev stangfigurerne lidt klichéagtige eller stereotype. De studerende var mindre engagerede i denne fase og der var måske afsat for kort tid til figurfremstillingen.

Efter gennemførelsen er vi nået frem til følgende:

Teaterarbejde med figurer/masker er særdeles velegnet som pædagogisk værktøj til at styrke personligheds-udviklingen og samarbejdet i en større gruppe.

samtidig stiller det store krav til læreren/pædagogen mht:

Opstilling af klare/tydelige mål.

Gennemstrukturering af forløb.

Tæt samarbejde mellem underviserne.

Vi vil afsluttende nævne glæden og oplevelsen ved som undervisere at overvære forestillingerne og se børnenes engagement.

Referat af de studerendes evaluering

22 studerende har afleveret den evaluering, som de er blevet bedt om at skrive på grundlag af følgende fem virksomhedsformer: Oplevelsesmæssigt, Håndværksmæssigt, Ekspressivt, Offentliggørelse, Kritisk – fortolkende. (I.H. se blilag side …)

Evaluering fra en SFO-intitution, der har overværet forestillingen om “Havets Moder” har sendt tegninger, børnene har lavet bagefter, samt følgende evaluering:

“Som aftalt sender vi hermed børnenes evaluering af jeres dukketeaterforestilling.

Alle synes, at dukkerne var utrolig flotte, og at det var godt, at de var så store – de fleste af børnene forbinder dukketeater med små dukker og en meget lille “scene”.

Børnene synes, det var rart, at de så dukkerne efter stykket, og at de havde mulighed for at møde dukkeførerne.

Der blev talt meget om lyd og lyseffekterne. Alle var enige om, at de var med til at give den “rette stemning”. En fra 4. klasse udtalte: “Det var godt, vi ikke havde børnehaveklassen og 1. kl. med derind, de ville dø af skræk!” Enkelte af de, der var med, synes dog også, at det var rimeligt uhyggeligt.

Selve stykket var spændende og vi har indtryk af, at børnene forstod handlingeen.

Afslutningsvis vil vi sige tak for en god og spændende eftermiddag. Hvis I en anden gang mangler publikum eller hører om nogle andre studerende der gør, er I meget velkomne til at invitere os igen!”

Børnenes tegninger viser en optagethed af lys, masker og kostumer og af heksens lange hår, samt det overraskende “ulækre” i at den lunge, som skal “rives ud” af hovedpersonen i følge mytens handling, i forestillingen er – et rigtigt stykke indvolde fra slagteren.

Nogle af børnene har tydeligvis brugt tid og har gjort sig umage med tegningerne.

Evaluering fra en 5. klasse, som har overværet forestillingen “Havets Moder”

Her bekræftes en del af de meninger, som SFO-institutionen giver udtryk for.

De mange sanselige virkemidler er tydeligt det som gør mest indtryk på børnene, f.eks skriver Laura kort og godt: “Jeg synes hele stykket var godt med al det lys, røg og farver, lyde og lys. Jeg syntes især det med leveren var godt”.

Niels skriver: Hej, jeg vil bare sige at jeg syntes at teateret var godt, men det bedste var det med de lunger.

Det var sejt og lydene var gode”.

Masker, musik og sprog (hjemmelavet grønlandsk) optager også mange.

Maria skriver: “Jeg synes det var enormt godt, fordi de sagde det på grønlandsk og det blev oversat til dansk. Dem der spillede spillede godt og lydmanden var kanongod”.

Og Christian skriver: “Godt at der var levende musik. Dårligt: at vi ikke så dem bag ved maskerne”. En anden beklager, at han ikke kunne se isbjørnen. Man er klart optaget af “hvordan det lader sig gøre”. Jeanne skriver: “Jeg synes at det var godt det der med heksen der tog hans lever. Jeg synes at maskerne var utrolig gode. Havets mor var bare så pæn! Handlingen var udmærket. Det med tågen var rigtig godt. Baggrundstrommen var også god fordi man kunne mærke når man skulle være bange. Jeg synes godt stykket måtte være lidt længere og med flere forhindringer”.

Jeanne går her en smule ind på handlingen. Det gør Peter også, som skriver om “det gode: Jeg synes at stykket var godt på grund af maskerne og effekterne. Det dårlige: Jeg synes historien var kedelig”. Julie skriver også lidt om handlingen:” Det var flot lavet men det var ensformigt. Maskerne var flotte. Det var sjovt med blinklyset”. En anden skriver at handlingen burde være mere moderne. Det er dog kun 4 børn ud af de ialt 19, der skriver noget negativt om mytens fortælling eller i øvrigt.