Читать книгу TvAerAestetisk lAering - Ida Hamre - Страница 25

UNDERVISNINGSFORLØB 2 PROJEKT EVENTYRKUFFERT

Оглавление

Fag: Værksted i samarbejde med drama og dansk.

Målgruppe: 1. års pædagogstuderende.

Tidsramme: 6 x 3 lektioner, ialt 18 lektioner.

Mål: At de studerende gennem egen skabende virksomhed får forståelse for hvad “skabende virksomhed” kan være, samt viden om materialer, værktøj og maskiner

(værksted).

Delmål:

a)At give de studrende forståelse for tværfagligt arbejde inden for kultur- og aktivitetsfagene.
b)At give de studerende et pædagogisk redskab til øvelsespraktikken.
c)At lære de studerende at improvisere, forberede og igangsætte dramaarbejde med en udvalgt målgruppe.
d)At give de studerende forståelse for fortællingens betydning i pædagogens arbejde.
e)At give de studerende et indblik i animationsteatrets muligheder i pædagogisk arbejde.

En eventyrkuffert er en lille kasse eller kuffert med låg (ca. 70 x 40 x 14 cm.). Den er indrettet sådan, at den både indeholder scenografi og figurer/rekvisitter til et valgt eventyr. Kufferten kan være indrettet, så scenografien fremtræder umiddelbart, når man åbner den, eller den kan blot indeholde de nødvendige scenografiske enkeltdele og figurer/rekvisitter, således at fortælleren, efter at have åbnet kufferten, så at sige bygger scenografien op, mens han fortæller for børnene. Når scenografien – eventyrets univers – er etableret, kan selve fortællingen/animationen begynde.

Beskrivelse af forløbet:

Da timerne primært blev taget fra værkstedsfag (60 lektioner i alt) med udgangspunkt i træværkstedet, måtte hovedelementerne nødvendigvis komme fra dette fag. Vi lavede derfor kufferten i træ, hvilket nødvendiggjorde kendskab til diverse maskiner, materialer samt værktøj. Jeg var i dette projekt udelukkende værkstedslærer, hvilket medførte, at vægten kom til at ligge på værkstedsarbejdet.

De studerende fik i dansktimerne et oplæg om fortælling, og de fleste lavede derefter deres egen lille historie. Derefter demonstrerede jeg min eventyrkuffert lavet over eventyret “De tre Bukke Bruse”, og efter et værkstedsfagligt oplæg gik de studerende i gang med selve kufferten. Midtvejs blev de studerende præsenteret for forskellige figurtyper og gik så i gang med at udforme scenografien/figurerne udfra deres eget eventyr. Projektet skulle have været afsluttet med animationsarbejde i faget drama samt en afprøvning af kufferterne i praksis med de færdige kufferter for indbudte børn, men på grund af sygdom samt manglende erfaring hvad angår det nødvendige tidsforbrug til hele projektet, måtte vi nøjes med en udstilling, hvorefter det var op til de studerende at afprøve kufferterne i praktikken.

Evaluering:

De studerende var meget optagede af hele forløbet. De startede med at lave kufferten udfra en skabelon for at sikre den nødvendige værkstedsfaglighed, hvorefter kufferterne fik individuel karakter udfra den enkeltes historie. Alt i alt syntes de, at de overordnede mål var nået. De beklagede ikke, at de ikke nåede at afprøve kufferterne i praksis, hvilket jeg i høj grad gør, da det først er der det bliver rigtig interessant. Også fordi jeg i tidligere animationsprojekter altid har stødt på modstand fra de studerende, når de er nået til forestillingsfasen, selvom de efter forestillingen har erkendt, at det havde været en unik oplevelse. Skulle jeg gentage projektet inden for den samme tidsramme, ville jeg simplificere selve kufferten, således at arbejdet med de færdige kufferter og animationen fik den nødvendige tid. Endelig mener jeg, at det ikke nødvendigvis er en forudsætning at man har lavet kufferten selv for at spille med den. En gammel slidt kasse/kuffert har jo sin egen historie.

Dette giver anledning til følgende overvejelser vedr. et kommende fortælle-kuffert-projekt:

Under en af de første lektioner skal to studerende have ansvaret for at planlægge et besøg på en institution for at afprøve kufferterne.

De studerende skal have mulighed for at arbejde sammen om en kuffert, da de under arbejdet vil kunne inspirere hinanden og hjælpe hinanden. Projektet skal fra starten indgå i de implicerede fags undervisningsplaner.

(Dette skulle være muligt, da jeg nu har en viden om projektets omfang.)

Mål og delmål skal fastholdes.

TvAerAestetisk lAering

Подняться наверх