Читать книгу De umulige born og det ordentlige menneske - Laura Gilliam - Страница 36

Den danske folkeskole ligger i den bløde ende af disciplineringsspekteret: Revselse er forbudt, og man bruger i 2002/2003 ikke decideret skammekrog eller eftersidning. Om end det udfordres fra politisk side, beskriver det dominerende børnesyn og den dominerende pædagogiske diskurs stadig sådanne strafformer som magtmisbrug og undertrykkelse og påpeger, at læring fremmes af engagerede lærere og elevens egen lyst, nysgerrighed, medansvar og medbestemmelse. Formålsparagraffens stk. 2 og delvis stk. 3 foreskriver netop disse mentale tilstande og læringsmiljøer og afspejler den vægt, der lægges på etableringen af de legitime vilkår for udøvelsen af den symbolske magt. At holde sig i den symbolske magtende er blevet en del af den danske folkeskoles selvforståelse og fortolkes som pædagogiske udtryk for den danske kulturs værdier omkring demokrati, frihed og lighed.

I Sønderskolen bruges der da også sjældent fysisk straf eller tvang – en lærer kan tage en elev hårdt i armen eller med fysisk magt tvinge hans krop, men det undgås så vidt muligt. Man er ligeledes meget optaget af at vælge emner, som er relevante for elevernes liv, give dem ansvar for arbejdet og inddrage dem i nogle beslutningsprocesser, f.eks. omkring regler for brug af klasseværelset eller for gode omgangsformer. Den danske folkeskole er ikke den slags stramme disciplineringsmaskine som fordums ‘sorte skole’. Den pædagogiske autoritet baseres i højere grad på de personlige relationer, der skabes mellem lærer og elev i klasserne, og er funderet på tillid og det, der forstås som ‘naturlig autoritet’, samt børnenes disciplinerede tilpasning til deres underordnede position og minimale indflydelse i skolen. Det er dog vigtigt at se, at en sådan blød tilgang er lige så magtfuld som den mere konkrete magt – dens sanktioner er blot mere psykologiske, såsom lærerens tilbageholdelse af hengivenhed (Bourdieu & Passeron 1990:17-18). Den pædagogiske magtrelation i tidens danske folkeskole er blot sløret af den personlige relation mellem voksen og barn og opererer, jf. Foucault, via selvdisciplin.