Читать книгу De umulige born og det ordentlige menneske - Laura Gilliam - Страница 38

Såvel skolens arkitektur som indretning afspejler altså det magtforhold mellem underviseren og eleven, som skoleinstitutionen er baseret på. Institutioner bliver bygget og indrettet med henblik på deres praktiske, sociale og moralske formål, og dette har konsekvenser for, hvilke aktiviteter og hvilket samvær der er mulige, og for, hvilke roller der kan tages i institutionen, og dette gør forandring træg. Ved at disciplinere, civilisere og kultivere er rum dermed med til at opdrage (Gulløv & Højlund 2005:33-34). Hvad der har betydning for børns identitetsforståelser, er, at der også i arkitektur og indretning ligger beskeder at afkode for børn om deres positioner som børn og elever (ibid:22). Børn opsnapper, som beskrevet, de mønstre, der ligger bag strukturerne. Og de observerer og konkluderer også på baggrund af de beskeder om kategorier og status, kendetegn og moral, som ligger i de fysiske omgivelser.

Det første, skolen kommunikerer alene gennem skolebygningen, er et kontekstskift, der sætter børn i kategorien ‘elever’. Skolebygningen manifesterer og konsoliderer helt fysisk og konkret en overgang, men også et symbolsk skift til institutionens verden, hvor børn tilskrives og udlever andre identiteter. Indenfor er ét af de vigtigste forhold, der kommunikeres gennem indretning og brugen af rum, magtrelationen og statusforskellen mellem lærerne og eleverne. Dette kommunikeres ved at skille børn og voksne ad i forskellige rum eller placeringer i rummene. Når der eksisterer lærerværelser for voksne og klasseværelser for børn, fortæller det børnene, at elever og lærere er forskellige slags, at deres funktion og position i institutionen adskiller sig fra hinanden. På Sønderskolen må lærere færdes alle steder, men for børnene er lærerværelset og en hel række aflåste rum forbudt område. Klasseværelserne tilhører til gengæld dem og deres klasselærer, men området omkring tavlen er lærerens domæne, der har anderledes høje og mere behagelige stole og borde, hvor eleverne har lavere træstole og borde.

Selvom børnene kan modsætte sig disse indlejrede opfattelser, fortæller rummenes indretning, opstillingen af møblerne i klassen og reglerne om deres brug, dem implicit om den hierarkiske relation mellem lærere og elever, deres forskellige funktioner i skolen og om, hvem der har status og magt i rummet. Indretningen får også konsekvenser for de positioner, der kan tages i rummet, da den blotte placering af læreren på den symbolsk centrale og ophøjede plads styrker dennes magt og naturlige udfoldelse af sin autoritetsposition. Gennem disse ofte ubevidste erfaringer forstår børnene deres underordnede position i skolen og indlejrer den, igen ofte ubevidst, i habitus og i deres selvforståelse.